Monsterklar er 9 sjove godnathistorier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Smuglæs Sophie Souids godnathistorie Thit-Thit Bøh her.
En forkølet papegøje, der skriger, en underlig bippe-dibob-lyd og en fed oldefar, som taler i søvne. Dødens farao, en svensktalende pelstot, og en far, som er fanget på wc, fordi der ikke er mere toiletpapir.
Monsterklar gemmer på uhyggelige lyde, mærkelige monstre og missioner i sine godnathistorier – men den har heldigvis også modige og vilde børn, der kan liste afsted, skyde med bue og pil og svinge køllen, hvis det skulle være. Alle godnathistorierne er illustreret af Sofie Mesterton.
Sophie Souid: Thit-Thit Bøh
Man skal høre meget, før ørerne falder af. Heldigvis. Så mon ikke du kan tåle at høre om en gyser, der udspillede sig en torsdag nat i Tappernøje? (Selvom spørgsmålet måske nærmere er: Om du tør?)
Det hele begyndte med, at Thit skulle sove. Det skulle hun så-dan set hver aften. Men denne her aften blev ikke som de andre, selvom den startede præcis, som den plejede: Thit børstede tænder og tissede af og fik pyjamas på. (Den med prikker). Så plagede hun om at få lov til at sove i sine forældres seng og fik et “nej”.
Så blev hun puttet. Og blev meget tørstig og tænksom og var – som altid – alt andet end træt. Det var først, da Thits far sagde godnat, at balladen sådan rigtig startede …
“Det er sparetider,” sagde han og møssede Thit på panden. “Så nu slukker vi for lyset. Alt lyset.” Thit satte sig op i sengen med et gisp. “Hvad så, når jeg skal op og tisse i nat?”
“Ja, så vil jeg foreslå, at du bruger toilettet,” grinede Thits far. Men Thit syntes bestemt ikke, der var noget at grine ad. “Jeg kan jo ikke se i mørke!” protesterede hun. “Hvad hvis jeg dør af skræk? Eller møder Bøhmanden?” “Bøhmanden findes ikke,” sagde Thits far. “Den er i hvert fald ingenting i forhold til el-priserne og den regning, vi risikerer.” Han gøs. “Og mangler du en førerhund, kan du jo bruge Hulk.”
“Hulk?” Thit så ud på hundekurven i gangen. Hun sukkede og tvivlede kraftigt på, at der var hjælp at hente dér. For hunden Hulk var både halvdøv og helblind og var mere bange anlagt end Thit. Og det sagde ikke så lidt. For Thit var både bange for tordenvejr og flæskesvær og folk, hun ikke kendte – men allermest var hun bange for mørke.
Thit sank en klump, da hendes far slukkede for lyset i loftet. Og lampen ved siden af sengen. For selvom Thits far havde ladet dø-ren stå åben, var mørket allerede krøbet ind på børneværelset og kastede lange skygger. Omridset af legetøjet begyndte pludseligt at forvandle sig, og med ét syntes Thit, hun kunne ane en zombie med rådne tænder henne ved kommoden og et tohovedet mon-ster i kassen med Lego.
Hun trak dynen op over hovedet og forsøgte at tænke på no-get rart. Som nuttede kattekillinger og mormor og fødselsdage og kolde colaer … Cola? Åh-åh, nu skulle Thit tisse.
Thit vendte og drejede sig på madrassen, som om det ville få tis-setrangen til at gå væk. Det gjorde den selvfølgelig ikke. Og efter en længere vejen for og imod samlede hun alt sit mod og stod op. Det ville alligevel blive for upraktisk at tisse i sengen. For selvom det først blev dejligt varmt, ville det hurtigt blive koldt. Og klamt. Og så havde far jo også lovet Thit en belønning, hvis hun undgik flere “uheld” om natten. Endda efter eget valg.
Thit skævede efter zombien. Og det tohovedede monster, men der var alt for mørkt på værelset til at se en dyt. Faktisk var der bælgmørkt. For lyset ude i gangen var også blevet slukket. Det måtte være sent. Og nat. Havde Thit alligevel sovet?
Thit forsøgte at fløjte efter Hulk: “Fhyyy? Shyyy?” – med streg under forsøgte, for det blev kun til spyt. “Kom her, Hulk! Kom og hjælp Thit på toilettet.”
Men der kom ingen Hulk.
Thit trippede lidt på stedet. Hun var ved at være utålmodig. Og virkelig tissetrængende. Hvordan skulle hun få vækket den halv-døve, helblinde, sovende hund?
Thit famlede rundt om sig i mørket. Havde hun bare haft en lommelygte, ville det hele have føltes meget nemmere og lidt min-dre skræmmende.
Efter lidt tid fandt Thit dog, hvad der lugtede til at være et par sure sokker, som hun smed mod hundekurven ude i gangen. Så lokkede hun Hulk med, hvad der føltes som en gammel madpak-ke. Men det var først, da Thit kastede med noget rundt og hårdt, som hun gættede – og håbede på – var en hoppebold, at der skete noget. “AJ!”
Thit fór sammen og hviskede: “Er det dig, mor? Eller dig, far? Eller …?” En sky gled i det samme væk fra månen og skinnede ind på væ-relset gennem en sprække i gardinet. Thit mærkede hjertet banke hårdt i brystet og blinkede et par gange. Men så fik hun øje på pelstotten, der stod i døråbningen, og åndede lettet op.
“Nå, så kunne du vågne, Hulk, din dovne hund!” Thit klemte benene sammen. “Kan du ikke lige følge mig ud på toilettet?”
Hulk kom langsomt nærmere, og Thit tog utålmodigt fat i dens pels, da den endelig var inden for rækkevidde. “Ja, kom så,” gen-nede Thit, mens de tøffede gennem halvmørket. “Tjep, tjep!” Thit snusede lidt til Hulk og rynkede så på næsen. “Sig mig, har du rullet dig i fuglelort igen?” Hulk svarede ikke. Sikkert fordi den var halvdøv – men nok mest fordi den var en hund. “Er du egentlig ikke også blevet lidt højere?” spurgte Thit, da Hulk slog hovedet mod karmen, idet de gik igennem døråbningen.
Hun fik øje på hundekurven i gangen – HVOR HULK LÅ OG SOV! Så så hun op på pelstotten, som hun klamrede sig til. “Du … du er da ikke Hulk! Du er jo Bøhmanden!” Og SÅ skreg hun! Thit sprang i vejret og lavede en slags rullefald, så hun landede halvvejs oven i Hulk. (Som stadig sov! Sikke en vagthund!)
Men Thits skrig druknede i larmen fra Bøhmanden. For den skreg endnu højere. “Hjälp! Ett farligt rovdjur med fyra ben och stora, skarpa tän-der!” Bøhmanden pegede på Hulk med en rystende, lodden pege-finger.
Thit glemte et øjeblik, at hun var ved at dø af skræk. Og at tisse i bukserne. Hun stirrede på Bøhmanden. Talte den svensk? Eller jysk? Så så hun på sin hund, der savlende sov med tungen ud af mun-den og så mere dum ud, end den plejede. “Rovdyr? Hulk?”
“Ja, hör hur det surrar och knurrar!” bævrede Bøhmanden og tog et skridt baglæns. Hulk brummede eller knurrede overhovedet ikke. Til gengæld snorkede den. “Er du virkelig bange for min hund?” spurgte Thit og tittede frem bag pelsen på Hulk. “Eh … ja!” svarede Bøhmanden. “Den er altså ikke farlig,” forsikrede Thit. “Hulk er ligesom en bamse. Bare levende.”
“Är du verkligen mörkrädd?” spurgte Bøhmanden. “Øh … mørkeræd? Ja!” svarede Thit. “Det är inte heller farligt,” sagde Bøhmanden. “När allt kommer omkring, är mörkret som ljus. Bare mörkare.”
“Hmn,” grublede Thit. “Har du egentlig tænkt dig at æde mig?” “Nej då! Tänker du slänga fler saker?” Bøhmanden tog sig til panden, hvor en bule på størrelse med en hoppebold var vokset frem. Thit rystede på hovedet. “Men hvis ikke du har tænkt dig at æde mig, hvorfor lusker du så rundt her i mørket?”
“Jag ska bara gå tyst, så jag inte väcker någon.” Bøhmanden glo-ede på Hulk, der gav et snork fra sig. “Vad gör du själv?” “Jeg skal faktisk på toilettet. Men jeg tør ikke alene, når det er mørkt,” svarede Thit. Nu var det Bøhmandens tur til at sige: “Hmm.” Den kløede sig lidt i pelsen. “Jag kan hjälpa dig, och du kan hjälpa mig?” “Hjælpe?” Thit rejste sig forsigtigt fra hundekurven, selvom hun stadig vaklede lidt på benene.
“Ja, du kan se till att djuret där inte äter mig,” foreslog Bøhman-den. “Och jag kan följa dig till toaletten. Och tillbaka till sängen?” “Det lyder faktisk som en pissegod ide,” sagde Thit. “For jeg kan ærligt talt ikke holde mig længere.” Thit vågnede næste morgen ved et brøl og et KLASK! ude fra toi-lettet. (Hun sov tydeligvis ikke lige så tungt som Hulk – og hendes mor og far). “Er det dig, der har tisset på brættet, Thit? Og på gulvet?” Thits far kom haltende ind på hendes værelse.
Han lignede en, der hav-de været nede og kysse fliserne, og havde tandpasta ned ad skjor-ten og våde bukser.
“Nej!” sagde Thit. “Hvem har så? Hulk?” Thit rystede på hovedet og vinkede til hunden, der for en gangs skyld var vågen – men stadig helblind. “Det var nok Bøhmanden.” “Bøh… Bøhmanden?” spurgte far. “Ja, den skulle også tisse, da vi var ude på toilettet i nat, og det ER altså svært at se noget i mørke.” Thit strakte sig. “Men bare rolig. Den brugte ikke noget strøm. Kun din tandbørste.” Far så på tandbørsten i sin hånd (som han lige havde haft i munden) og lignede en, der havde kysset en zombie med rådne tænder. Eller en Bøhmand. “I det mindste tissede jeg ikke i sengen!” Thit smilede stolt. “Så jeg har fundet ud af, hvad min belønning skal være.” “Lad mig gætte,” sukkede far. “En badeferie til Mallorca? Eller en prikket pony?” “Nej tak,” svarede Thit. “Men en lommelygte ville være dejligt.”
Find Monsterklar her
Monsterklar er 10 sjove historier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Hør historien om drengen Aksel, der på ingen måde tør at gå ned i kælderen for at hente toiletpapir til sin far, der sidder og venter. Eller pigen Jytte, der er sikker på, at de mærkelige lyde, der kommer inde fra stuen er et monster, men heldigvis bare er far, som øver violin.
Monsterklar er 9 sjove godnathistorier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Smuglæs Sophie Souids godnathistorie Thit-Thit Bøh her.
En forkølet papegøje, der skriger, en underlig bippe-dibob-lyd og en fed oldefar, som taler i søvne. Dødens farao, en svensktalende pelstot, og en far, som er fanget på wc, fordi der ikke er mere toiletpapir.
LÆS OGSÅ: 5 gysende gode bøger
Monsterklar gemmer på uhyggelige lyde, mærkelige monstre og missioner i sine godnathistorier – men den har heldigvis også modige og vilde børn, der kan liste afsted, skyde med bue og pil og svinge køllen, hvis det skulle være. Alle godnathistorierne er illustreret af Sofie Mesterton.
Sophie Souid: Thit-Thit Bøh
Man skal høre meget, før ørerne falder af. Heldigvis. Så mon ikke du kan tåle at høre om en gyser, der udspillede sig en torsdag nat i Tappernøje? (Selvom spørgsmålet måske nærmere er: Om du tør?)
Det hele begyndte med, at Thit skulle sove. Det skulle hun så-dan set hver aften. Men denne her aften blev ikke som de andre, selvom den startede præcis, som den plejede: Thit børstede tænder og tissede af og fik pyjamas på. (Den med prikker). Så plagede hun om at få lov til at sove i sine forældres seng og fik et “nej”.
Så blev hun puttet. Og blev meget tørstig og tænksom og var – som altid – alt andet end træt.
Det var først, da Thits far sagde godnat, at balladen sådan rigtig startede …
“Det er sparetider,” sagde han og møssede Thit på panden. “Så nu slukker vi for lyset. Alt lyset.”
Thit satte sig op i sengen med et gisp. “Hvad så, når jeg skal op og tisse i nat?”
“Ja, så vil jeg foreslå, at du bruger toilettet,” grinede Thits far. Men Thit syntes bestemt ikke, der var noget at grine ad.
“Jeg kan jo ikke se i mørke!” protesterede hun. “Hvad hvis jeg dør af skræk? Eller møder Bøhmanden?”
“Bøhmanden findes ikke,” sagde Thits far. “Den er i hvert fald ingenting i forhold til el-priserne og den regning, vi risikerer.” Han gøs. “Og mangler du en førerhund, kan du jo bruge Hulk.”
“Hulk?” Thit så ud på hundekurven i gangen. Hun sukkede og tvivlede kraftigt på, at der var hjælp at hente dér. For hunden Hulk var både halvdøv og helblind og var mere bange anlagt end Thit. Og det sagde ikke så lidt. For Thit var både bange for tordenvejr og flæskesvær og folk, hun ikke kendte – men allermest var hun bange for mørke.
Thit sank en klump, da hendes far slukkede for lyset i loftet. Og lampen ved siden af sengen. For selvom Thits far havde ladet dø-ren stå åben, var mørket allerede krøbet ind på børneværelset og kastede lange skygger. Omridset af legetøjet begyndte pludseligt at forvandle sig, og med ét syntes Thit, hun kunne ane en zombie med rådne tænder henne ved kommoden og et tohovedet mon-ster i kassen med Lego.
Hun trak dynen op over hovedet og forsøgte at tænke på no-get rart. Som nuttede kattekillinger og mormor og fødselsdage og kolde colaer … Cola? Åh-åh, nu skulle Thit tisse.
Thit vendte og drejede sig på madrassen, som om det ville få tis-setrangen til at gå væk. Det gjorde den selvfølgelig ikke. Og efter en længere vejen for og imod samlede hun alt sit mod og stod op. Det ville alligevel blive for upraktisk at tisse i sengen. For selvom det først blev dejligt varmt, ville det hurtigt blive koldt. Og klamt. Og så havde far jo også lovet Thit en belønning, hvis hun undgik flere “uheld” om natten. Endda efter eget valg.
Thit skævede efter zombien. Og det tohovedede monster, men der var alt for mørkt på værelset til at se en dyt. Faktisk var der bælgmørkt. For lyset ude i gangen var også blevet slukket. Det måtte være sent. Og nat. Havde Thit alligevel sovet?
Thit forsøgte at fløjte efter Hulk: “Fhyyy? Shyyy?” – med streg under forsøgte, for det blev kun til spyt. “Kom her, Hulk! Kom og hjælp Thit på toilettet.”
Men der kom ingen Hulk.
Thit trippede lidt på stedet. Hun var ved at være utålmodig. Og virkelig tissetrængende. Hvordan skulle hun få vækket den halv-døve, helblinde, sovende hund?
Thit famlede rundt om sig i mørket. Havde hun bare haft en lommelygte, ville det hele have føltes meget nemmere og lidt min-dre skræmmende.
Efter lidt tid fandt Thit dog, hvad der lugtede til at være et par sure sokker, som hun smed mod hundekurven ude i gangen. Så lokkede hun Hulk med, hvad der føltes som en gammel madpak-ke. Men det var først, da Thit kastede med noget rundt og hårdt, som hun gættede – og håbede på – var en hoppebold, at der skete noget.
“AJ!”
Thit fór sammen og hviskede: “Er det dig, mor? Eller dig, far? Eller …?”
En sky gled i det samme væk fra månen og skinnede ind på væ-relset gennem en sprække i gardinet. Thit mærkede hjertet banke hårdt i brystet og blinkede et par gange. Men så fik hun øje på pelstotten, der stod i døråbningen, og åndede lettet op.
“Nå, så kunne du vågne, Hulk, din dovne hund!” Thit klemte benene sammen. “Kan du ikke lige følge mig ud på toilettet?”
Hulk kom langsomt nærmere, og Thit tog utålmodigt fat i dens pels, da den endelig var inden for rækkevidde. “Ja, kom så,” gen-nede Thit, mens de tøffede gennem halvmørket. “Tjep, tjep!”
Thit snusede lidt til Hulk og rynkede så på næsen. “Sig mig, har du rullet dig i fuglelort igen?”
Hulk svarede ikke. Sikkert fordi den var halvdøv – men nok mest fordi den var en hund.
“Er du egentlig ikke også blevet lidt højere?” spurgte Thit, da Hulk slog hovedet mod karmen, idet de gik igennem døråbningen.
Hun fik øje på hundekurven i gangen – HVOR HULK LÅ OG SOV!
Så så hun op på pelstotten, som hun klamrede sig til.
“Du … du er da ikke Hulk! Du er jo Bøhmanden!” Og SÅ skreg hun!
Thit sprang i vejret og lavede en slags rullefald, så hun landede halvvejs oven i Hulk. (Som stadig sov! Sikke en vagthund!)
Men Thits skrig druknede i larmen fra Bøhmanden. For den skreg endnu højere.
“Hjälp! Ett farligt rovdjur med fyra ben och stora, skarpa tän-der!” Bøhmanden pegede på Hulk med en rystende, lodden pege-finger.
Thit glemte et øjeblik, at hun var ved at dø af skræk. Og at tisse i bukserne. Hun stirrede på Bøhmanden. Talte den svensk? Eller jysk?
Så så hun på sin hund, der savlende sov med tungen ud af mun-den og så mere dum ud, end den plejede. “Rovdyr? Hulk?”
“Ja, hör hur det surrar och knurrar!” bævrede Bøhmanden og tog et skridt baglæns.
Hulk brummede eller knurrede overhovedet ikke. Til gengæld snorkede den.
“Er du virkelig bange for min hund?” spurgte Thit og tittede frem bag pelsen på Hulk.
“Eh … ja!” svarede Bøhmanden.
“Den er altså ikke farlig,” forsikrede Thit. “Hulk er ligesom en bamse. Bare levende.”
“Är du verkligen mörkrädd?” spurgte Bøhmanden.
“Øh … mørkeræd? Ja!” svarede Thit.
“Det är inte heller farligt,” sagde Bøhmanden. “När allt kommer omkring, är mörkret som ljus. Bare mörkare.”
“Hmn,” grublede Thit. “Har du egentlig tænkt dig at æde mig?” “Nej då! Tänker du slänga fler saker?” Bøhmanden tog sig til panden, hvor en bule på størrelse med en hoppebold var vokset frem.
Thit rystede på hovedet. “Men hvis ikke du har tænkt dig at æde mig, hvorfor lusker du så rundt her i mørket?”
“Jag ska bara gå tyst, så jag inte väcker någon.” Bøhmanden glo-ede på Hulk, der gav et snork fra sig. “Vad gör du själv?”
“Jeg skal faktisk på toilettet. Men jeg tør ikke alene, når det er mørkt,” svarede Thit.
Nu var det Bøhmandens tur til at sige: “Hmm.” Den kløede sig lidt i pelsen. “Jag kan hjälpa dig, och du kan hjälpa mig?”
“Hjælpe?” Thit rejste sig forsigtigt fra hundekurven, selvom hun stadig vaklede lidt på benene.
“Ja, du kan se till att djuret där inte äter mig,” foreslog Bøhman-den. “Och jag kan följa dig till toaletten. Och tillbaka till sängen?”
“Det lyder faktisk som en pissegod ide,” sagde Thit. “For jeg kan ærligt talt ikke holde mig længere.”
Thit vågnede næste morgen ved et brøl og et KLASK! ude fra toi-lettet. (Hun sov tydeligvis ikke lige så tungt som Hulk – og hendes mor og far).
“Er det dig, der har tisset på brættet, Thit? Og på gulvet?” Thits far kom haltende ind på hendes værelse.
Han lignede en, der hav-de været nede og kysse fliserne, og havde tandpasta ned ad skjor-ten og våde bukser.
“Nej!” sagde Thit.
“Hvem har så? Hulk?”
Thit rystede på hovedet og vinkede til hunden, der for en gangs skyld var vågen – men stadig helblind. “Det var nok Bøhmanden.”
“Bøh… Bøhmanden?” spurgte far.
“Ja, den skulle også tisse, da vi var ude på toilettet i nat, og det ER altså svært at se noget i mørke.” Thit strakte sig. “Men bare rolig. Den brugte ikke noget strøm. Kun din tandbørste.”
Far så på tandbørsten i sin hånd (som han lige havde haft i munden) og lignede en, der havde kysset en zombie med rådne tænder. Eller en Bøhmand.
“I det mindste tissede jeg ikke i sengen!” Thit smilede stolt. “Så jeg har fundet ud af, hvad min belønning skal være.”
“Lad mig gætte,” sukkede far. “En badeferie til Mallorca? Eller en prikket pony?” “Nej tak,” svarede Thit. “Men en lommelygte ville være dejligt.”
Find Monsterklar her
Monsterklar er 10 sjove historier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Hør historien om drengen Aksel, der på ingen måde tør at gå ned i kælderen for at hente toiletpapir til sin far, der sidder og venter. Eller pigen Jytte, der er sikker på, at de mærkelige lyde, der kommer inde fra stuen er et monster, men heldigvis bare er far, som øver violin.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Monsterklar online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: