Bestsellere Siri Hustvedt Skønlitteratur

Mødre, fædre og andre er Siri Hustvedts fortælling om slægt, erindring, litteratur – og fremfor alt køn

Siri Hustvedt

Mødre, fædre og andre af Siri Hustvedt er skarpe essays, som kombinerer forfatterens personlige erindringer om familie, slægt og moderskab med hendes brede viden om kunst og videnskab.


I Mødre, fædre og andre finder du 19 essays, hvor Siri Hustvedt bevæger sig ubesværet fra historier om sin mor, sin bedstemor og sin datter til refleksioner over at være kvinde og kvindelige oplevelser, videre til analyser af kunstnere, hun holder af: Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois.

LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i Siri Hustvedts fantastiske forfatterskab

Den prisvindende forfatter deler generøst ud af sine tanker, der har en stor spændvidde og går på tværs af videnskabelige discipliner. Hun skriver om slægtsskab, om erindringer og døden. Hun skriver om at være et menneske, der skriver og et menneske, der læser, og hvordan vi påvirkes, når vi oplever litteratur og kunst. 

“Moderskab har altid været syltet ind i så meget sentimentalt vrøvl, med så mange strenge regler for, hvordan man skal gebærde sig og føle, at det stadig udgør en kulturel spændetrøje den dag i dag.”

Mødre, fædre og andre

Der kredses hele vejen igennem om det kvindelige: fødsler og graviditet, moderkærlighed, forventninger til moderskabet. Og anlægger samtidig historiske, sociologiske, psykologiske, biologiske og litterære perspektiver på køn ud fra oplevelsen af, at misogynien er på fremmarch over hele verden.

Mødre, fædre og andre er en klog og kraftfuld bog, der stiller relevante spørgsmål til tiden, til vores fordomme og er ikke mindst en hyldest til den lindrende kraft, vi finder i kunsten.

Du kan købe Mødre, fædre og andre af Siri Hustvedt online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 30 maj.



Mødre, fædre og andre

Mødre, fædre og andre er Siri Hustvedts fortælling om slægt, erindring, litteratur – og fremfor alt køn

Mødre, fædre og andre er en kraftfuld, bevægende og humoristisk bog, som stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og om kunstens helende kraft.

Siri Hustvedt trækker i denne essaysamling på sine personlige erindringer om sin familie. Som altid er hendes vinkel skarp og feministisk, og hun bliver beskrevet som tidens Virginia Woolf. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.

Essaysamlingen viser hendes enorme spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner, som ubesværet bevæger sig mellem essays om kvinderne i hendes liv og kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois.

Du kan købe Mødre, fædre og andre online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.