Interview ｜ Det vågne hjerte af Merete Pryds Helle fortæller historien om Lis, der i 1984 befinder sig på kvindekampens frontlinje. Samtidig kæmper hun også med traumet fra et voldtægtsforsøg, som forfatteren har baseret på egne oplevelser.
Det er forår 1984. Hovedpersonen Lis er ung og aktiv på venstrefløjen. En aften i Utterslev Mose sker der noget som vender op og ned på alting. En voldtægtsmand springer frem og griber fat i Lis.
Bogens overfaldsscene er baseret på en oplevelse forfatteren selv har haft som ganske ung.
Hør Merete fortælle
”En sommernat kommer jeg gående i Fælledparken og pludselig hører jeg fem skridt bag mig. Det får mig til at vende mig om og jeg stirrer lige ind i et ansigt, som har nogle fuldstændigt vanvittige øjne. Jeg har aldrig set sådan et vanvid i nogens øjne hverken før eller siden.
Han får fat i min skulder og fordi min jakke er åben kan jeg rive mig ud af den og flygte ud på vejen, hvor jeg får stoppet en bil,” husker Merete Pryds Helle.
Både virkelighedens forfatter og bogens Lis klarer den, men for dem begge sker der det, at overfaldsmanden tager et andet offer samme nat. Der er en anden ung kvinde som bliver overfaldet og voldtaget.
”Jeg hader stadig det sted i Fælledparken, hver gang jeg går forbi. Også selv om der ikke skete mig noget, siger Merete og fortsætter:
”Bogen handler også om, hvor stor indflydelse et voldtægtsforsøg eller en voldtægt har på de mennesker det går ud over. At man selv her 40 år senere kan mærke angsten sidde dybt i en, når man går forbi det sted.”
“Jeg føler både skyld over, at være den der slap væk, mens en anden fik ødelagt sit liv, stolthed over, at det lykkedes at rive mig løs, og en angst, der bliver siddende i kroppen og i sindet, og en masse tanker om, hvordan livet så let som ingenting kunne være vendt på en tallerken og være blevet helt anderledes,” forklarer Merete.
80’erne er et underfortalt årti
Det vågne hjerte er en roman om 80’ernes mange facetter. Om kærlighed og venskab i en tid præget af opbrud og nybrud. Forfatteren var selv ung i 80erne.
Ligesom romanens Lis har hun været aktiv på venstrefløjen og i kvindebevægelsen og har tilbragt hede somre på kvindehøjskolen i Visby, hvor tidens dresscode var nøgenhed, fællesonani var på skemaet, og byggeholdet og healingholdet lagde forskellige strategier for opgøret mod patriarkatet.
”Når jeg har læst de yngre kvinders tanker om at være hekse, om ikke at barbere sig under armene, den nye optagethed af tarotkort og astrologi har det været som at få et deja vu; samtidig med, at jeg fik fornemmelsen af, at kun få ved, hvor stærkt det var dengang i 80erne.
Det gik op for mig at det var en underfortalt tid” siger forfatteren, der som ung selv har stået midt i mange af bogens scener.
”Jeg er blevet overfaldet af en voldtægtsmand, jeg har været på kvindehøjskole, jeg har været til koncert med Cunningham og Cage i det utætte Gasværk, jeg var med til besættelsen af Marienborg i 1984 og havnede ved den lejlighed både i detentionen og på Ekstra Bladets spiseseddel. Jeg var der!” slår forfatteren grinende fast og fortsætter:
”Men som altid i mine romaner er det ikke en direkte registrering af oplevelserne. Jeg gør dem til fortællestof. Begivenhederne er en brønd jeg hiver ting op fra og skriver videre på. Jeg kaster min hovedperson Lis ind i begivenheder, jeg selv har oplevet, men hun reagerer ofte helt anderledes på dem end jeg selv gjorde.”
“Jeg har udstyret Lis med et helt andet skjold overfor voldsomme begivenheder end jeg selv har. I alle de situationer, hvor jeg selv ville have trukket mig, fordi jeg var for følsom, der kan Lis fortsætte. Hun er god til at ryste ting af sig og leve videre som om intet var hændt. Den pyt-knap tænker jeg nogle gange kunne være rar at have,” smiler Merete underfundigt.
Når den revolutionære energi siver ud
Et par af de steder forfatteren måtte stå af begivenhedernes brusende eksprestog en station eller to før sin hovedperson var, når en gruppe kvinder arrangerede heksedans på kvindehøjskolen, eller når der var fællesonani i det høje græs.
”Jeg forstod aldrig helt, hvordan det der med at drøne nøgne rundt i regnen med koste mellem benene kunne vælte noget patriarkat,” siger forfatteren, som befandt sig bedre et helt andet sted på det kønspolitiske landkort:
”Jeg var med i Unge Kvinder, som var en udløber af Kvindebevægelsen. Jeg kom fra et meget traditionelt hjem, og det var befriende, virkelig befriende dybt ned i mine værensrødder; at man kunne være noget andet end en pæn pige eller en rigtig dame og at det var ok,” fortæller Merete.
Forfatteren husker sig selv som meget engageret i tidens politiske miljø, men at hun også syntes, det kunne være ”hårdt og firkantet, uden plads til nuancer”:
“Forstå mig ret, jeg kunne også selv være firkantet og overbevist om at have ret. Men der var en forventning om, at man skulle mene det samme som andre, som jeg ikke kunne være i,” erindrer Merete, som godt kan undre sig over:
”Hvordan al den revolutionære energi, hele den enorme vilje til forandring og især kvindebevægelsens stærke kræfter nærmest umærkeligt bliver absorberet af samfundet og siver ud.”
Vi løber som vand i historiens møllehjul
I Det vågne hjerte oplever Lis livsomvæltende forelskelser, og hun får arbejde, som en af landets første computer-programmører. Det går op for bogens hovedperson, at den kamp hun står overfor måske ikke er så meget er en kamp mod patriarkatet, men derimod et opgør om forestillingen om, hvem hun egentligt er.
”Det, der bliver ved med at interessere mig, og som også er hovedtanken bag Det vågne hjerte, er, hvordan vi i vores levetid løber som vand i historiens møllehjul. Hvordan historiens vilkår præger vores liv dybt og forandrer os, mens den løber; nogle gange umærkeligt, nogle gange i bratte spring.
Hvem havde forestillet sig at vi alle skulle gå hjemme isolerede i månedsvis? Eller at jeg pludselig opdagede, at librettoen til en historisk opera, jeg har skrevet om Kalmarunionen, klinger uhyggelig aktuel, da Kong Hans i 1501 forråder alle ved at forhandle med de russiske gesandter om den finske grænse,” siger Merete med reference til Putins invasion af Ukraine.
Historiens uforudsigelighed
“Det vågne hjerte foregår i det orwellske 1984, men et år noget anderledes end det, Orwell havde forestillet sig.”
“Historien er så pokkers uforudsigelig og spændende og vild og rig, og jeg håber, at læseren vil have glæde af at følge Lis og hendes ligesindede og anderledes sindede igennem den sommer i 1984, og at læseren får lyst til at træde et skridt ved siden af romanen, et skridt ved siden af sig selv og spørge:
Hvem var jeg dengang, og hvis ikke man var født endnu, da romanen foregår, så spørge de, der kom før:
Hvem var du dengang, og hvad gjorde historien ved dig, for det er den store historie og den personlige historie, som her løber sammen.
Der optræder også en Merete i bogen. Er det dig selv du har skrevet ind i romanen?
”Bøgernes Merete er mit alter ego; hun kan ting jeg ikke kan, men hun oplever meget af det samme – og er nok lige så rapkæftet og irriterende, som jeg var”, smiler forfatteren.
Det vågne hjerte
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.
Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.
Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.
Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.
Interview ｜ Det vågne hjerte af Merete Pryds Helle fortæller historien om Lis, der i 1984 befinder sig på kvindekampens frontlinje. Samtidig kæmper hun også med traumet fra et voldtægtsforsøg, som forfatteren har baseret på egne oplevelser.
Det er forår 1984. Hovedpersonen Lis er ung og aktiv på venstrefløjen. En aften i Utterslev Mose sker der noget som vender op og ned på alting. En voldtægtsmand springer frem og griber fat i Lis.
Bogens overfaldsscene er baseret på en oplevelse forfatteren selv har haft som ganske ung.
Hør Merete fortælle
”En sommernat kommer jeg gående i Fælledparken og pludselig hører jeg fem skridt bag mig. Det får mig til at vende mig om og jeg stirrer lige ind i et ansigt, som har nogle fuldstændigt vanvittige øjne. Jeg har aldrig set sådan et vanvid i nogens øjne hverken før eller siden.
Han får fat i min skulder og fordi min jakke er åben kan jeg rive mig ud af den og flygte ud på vejen, hvor jeg får stoppet en bil,” husker Merete Pryds Helle.
LÆS OGSÅ: Det vågne hjerte. Ny, selvstændig roman af anmelderroste Merete Pryds Helle. Tyvstart din læsning her
Både virkelighedens forfatter og bogens Lis klarer den, men for dem begge sker der det, at overfaldsmanden tager et andet offer samme nat. Der er en anden ung kvinde som bliver overfaldet og voldtaget.
”Jeg hader stadig det sted i Fælledparken, hver gang jeg går forbi. Også selv om der ikke skete mig noget, siger Merete og fortsætter:
”Bogen handler også om, hvor stor indflydelse et voldtægtsforsøg eller en voldtægt har på de mennesker det går ud over. At man selv her 40 år senere kan mærke angsten sidde dybt i en, når man går forbi det sted.”
LÆS OGSÅ: Ny, stor roman af Merete Pryds Helle. Det vågne hjerte er en fortælling om kærlighed og venskab i 80’ernes brydningstid
“Jeg føler både skyld over, at være den der slap væk, mens en anden fik ødelagt sit liv, stolthed over, at det lykkedes at rive mig løs, og en angst, der bliver siddende i kroppen og i sindet, og en masse tanker om, hvordan livet så let som ingenting kunne være vendt på en tallerken og være blevet helt anderledes,” forklarer Merete.
80’erne er et underfortalt årti
Det vågne hjerte er en roman om 80’ernes mange facetter. Om kærlighed og venskab i en tid præget af opbrud og nybrud. Forfatteren var selv ung i 80erne.
Ligesom romanens Lis har hun været aktiv på venstrefløjen og i kvindebevægelsen og har tilbragt hede somre på kvindehøjskolen i Visby, hvor tidens dresscode var nøgenhed, fællesonani var på skemaet, og byggeholdet og healingholdet lagde forskellige strategier for opgøret mod patriarkatet.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
”Når jeg har læst de yngre kvinders tanker om at være hekse, om ikke at barbere sig under armene, den nye optagethed af tarotkort og astrologi har det været som at få et deja vu; samtidig med, at jeg fik fornemmelsen af, at kun få ved, hvor stærkt det var dengang i 80erne.
Det gik op for mig at det var en underfortalt tid” siger forfatteren, der som ung selv har stået midt i mange af bogens scener.
”Jeg er blevet overfaldet af en voldtægtsmand, jeg har været på kvindehøjskole, jeg har været til koncert med Cunningham og Cage i det utætte Gasværk, jeg var med til besættelsen af Marienborg i 1984 og havnede ved den lejlighed både i detentionen og på Ekstra Bladets spiseseddel. Jeg var der!” slår forfatteren grinende fast og fortsætter:
”Men som altid i mine romaner er det ikke en direkte registrering af oplevelserne. Jeg gør dem til fortællestof. Begivenhederne er en brønd jeg hiver ting op fra og skriver videre på. Jeg kaster min hovedperson Lis ind i begivenheder, jeg selv har oplevet, men hun reagerer ofte helt anderledes på dem end jeg selv gjorde.”
LÆS OGSÅ: 20 forslag til gode romaner du kan læse
“Jeg har udstyret Lis med et helt andet skjold overfor voldsomme begivenheder end jeg selv har. I alle de situationer, hvor jeg selv ville have trukket mig, fordi jeg var for følsom, der kan Lis fortsætte. Hun er god til at ryste ting af sig og leve videre som om intet var hændt. Den pyt-knap tænker jeg nogle gange kunne være rar at have,” smiler Merete underfundigt.
Når den revolutionære energi siver ud
Et par af de steder forfatteren måtte stå af begivenhedernes brusende eksprestog en station eller to før sin hovedperson var, når en gruppe kvinder arrangerede heksedans på kvindehøjskolen, eller når der var fællesonani i det høje græs.
”Jeg forstod aldrig helt, hvordan det der med at drøne nøgne rundt i regnen med koste mellem benene kunne vælte noget patriarkat,” siger forfatteren, som befandt sig bedre et helt andet sted på det kønspolitiske landkort:
”Jeg var med i Unge Kvinder, som var en udløber af Kvindebevægelsen. Jeg kom fra et meget traditionelt hjem, og det var befriende, virkelig befriende dybt ned i mine værensrødder; at man kunne være noget andet end en pæn pige eller en rigtig dame og at det var ok,” fortæller Merete.
LÆS OGSÅ: 15 romaner du skal læse i 2022 – her venter fantastiske læseoplevelser
Forfatteren husker sig selv som meget engageret i tidens politiske miljø, men at hun også syntes, det kunne være ”hårdt og firkantet, uden plads til nuancer”:
“Forstå mig ret, jeg kunne også selv være firkantet og overbevist om at have ret. Men der var en forventning om, at man skulle mene det samme som andre, som jeg ikke kunne være i,” erindrer Merete, som godt kan undre sig over:
”Hvordan al den revolutionære energi, hele den enorme vilje til forandring og især kvindebevægelsens stærke kræfter nærmest umærkeligt bliver absorberet af samfundet og siver ud.”
Vi løber som vand i historiens møllehjul
I Det vågne hjerte oplever Lis livsomvæltende forelskelser, og hun får arbejde, som en af landets første computer-programmører. Det går op for bogens hovedperson, at den kamp hun står overfor måske ikke er så meget er en kamp mod patriarkatet, men derimod et opgør om forestillingen om, hvem hun egentligt er.
LÆS OGSÅ: Herbjørg Wassmos mormor: Når du møder kærligheden, skal du SE den! Du møder den måske ikke igen
”Det, der bliver ved med at interessere mig, og som også er hovedtanken bag Det vågne hjerte, er, hvordan vi i vores levetid løber som vand i historiens møllehjul. Hvordan historiens vilkår præger vores liv dybt og forandrer os, mens den løber; nogle gange umærkeligt, nogle gange i bratte spring.
Hvem havde forestillet sig at vi alle skulle gå hjemme isolerede i månedsvis? Eller at jeg pludselig opdagede, at librettoen til en historisk opera, jeg har skrevet om Kalmarunionen, klinger uhyggelig aktuel, da Kong Hans i 1501 forråder alle ved at forhandle med de russiske gesandter om den finske grænse,” siger Merete med reference til Putins invasion af Ukraine.
Historiens uforudsigelighed
“Det vågne hjerte foregår i det orwellske 1984, men et år noget anderledes end det, Orwell havde forestillet sig.”
LÆS OGSÅ: 3 hurtige til Merete Pryds Helle om romanen ‘Vi kunne alt’
“Historien er så pokkers uforudsigelig og spændende og vild og rig, og jeg håber, at læseren vil have glæde af at følge Lis og hendes ligesindede og anderledes sindede igennem den sommer i 1984, og at læseren får lyst til at træde et skridt ved siden af romanen, et skridt ved siden af sig selv og spørge:
Hvem var jeg dengang, og hvis ikke man var født endnu, da romanen foregår, så spørge de, der kom før:
Hvem var du dengang, og hvad gjorde historien ved dig, for det er den store historie og den personlige historie, som her løber sammen.
Der optræder også en Merete i bogen. Er det dig selv du har skrevet ind i romanen?
”Bøgernes Merete er mit alter ego; hun kan ting jeg ikke kan, men hun oplever meget af det samme – og er nok lige så rapkæftet og irriterende, som jeg var”, smiler forfatteren.
Det vågne hjerte
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE
“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION
❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA
Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.
Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.
Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.
Du kan købe Det vågne hjerte online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Vi kunne alt
Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.
Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.
Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.
Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.
Du kan købe Vi kunne alt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Folkets skønhed
Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.
Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise.
Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.
Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.
Men fortiden følger med på godt og ondt.
Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: