Billedbøger Børnebøger Børnebøger 6-9 år Carlsen Fagbøger til børn Rekordbøger Sjove børnebøger Viden

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

15 bøger til børn der elsker rekorder og utrolige fakta, faktabøger, rekordbøger

Skøre verdensrekorder, farlige rumrejser og fantastiske dyr. Læs med her, hvor vi dykker ned i de mest fascinerende fagbøger til børn.

Tag dit barn med på opdagelse i de vildeste historier fra den virkelige verden.

Hvad er for eksempel det tungeste, der findes i universet? Kan mennesker sove med åbne øjne? Og hvor længe kan en høne leve uden hoved?

Alt det og meget mere kan du læse om her.

LÆS OGSÅ: 12 forrygende fagbøger til børn, der vil vide alt om alt


Guinness World Records 2023

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Verdens bedst sælgende årbog med tusindvis af nye rekorder og kategorier. I 2023 har bogen blandt andet fokus på TikTok-rekorder, rummet, spektakulære broer og bygninger, fast food, hår og fingernegle!

Derudover indeholder Guinness World Records 2023 et særligt afsnit, der er dedikeret 150 året for Jules Vernes berømte bog, Jorden rundt på 80 dage, med rekorder fra hele verden med fokus på turist hot-spots og kulturelle fænomener. I ”Hall of Fame” er der i år blandt andet portrætter af Christiano, Beyoncé og astronauten Wally Funk.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder – fra det fantastiske og fascinerende til det underlige og uhyggelige.

Du kan købe Guinness World Records 2023 online eller i din nærmeste boghandel.


Børnenes Rekordbog 2024

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Årets udgave af Børnenes Rekordbog med masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde.

Bogen er fyldt med fotografier og QR-koder til videoklip med nogle af de vildeste rekorder.

Bogen indeholder masser af nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle egne af landet og er fyldt med fotos af de flotte præstationer. 

Du kan købe Børnenes rekordbog 2024 online eller i din nærmeste boghandel.


Jordens rekordbog

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Jordens rekordbog er videnskab til børn på 8+ om de 100 mest fascinerende fænomener på jordkloden. 

Hvad er jordens vildeste kraft? Hvilket sted på jorden er det mest øde? Hvad er det dybeste, et menneske har været nede i jorden? Det er sådan 100 spørgsmål, Lars Henrik Aagaard, som er en af Danmarks bedste formidlere af naturvidenskab til børn, skriver om i Jordens rekordbog

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Jordens rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.


Rummets Rekordbog

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

I Rummets rekordbog, som er verdens første rekordbog om rummet, finder du 100 vilde rekorder!

Hvis du er vild med galakser, rumskibe og sorte huller, skal du glæde dig til at tage på en rejse ud til alt det største, vildeste, farligste, hurtigste, varmeste og mærkeligste, der findes – i hele universet.

Hvad er solsystemets højeste bjerg? Hvilken klode er farligst? Hvad er det mærkeligste, man har hørt i universet? Hvad er det skøreste, mennesker har lavet i rummet? Hvad er det tungeste, der findes – overhovedet? Hvad er den største rumløgn?

Fra cirka 9 år.

Du kan købe Rummets rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.


Verdens 100 mest berømte dyr

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Selvom Sebastian normalt fortæller om mærkelige, farlige eller virkelig klamme dyr, fortæller han denne gang om de mest berømte dyr i verden. De har alle udrettet noget helt særligt.

Du kan møde bjørnen Wotjek, der hjalp soldater med at bære tunge våben. Eller gorillaen Koko, der blev så dygtig til at kommunikere med mennesker, at den bad om at få en kattekilling som ven. Eller hønen Mike, der fik hugget hovedet – og levede videre i 18 måneder sådan og blev berømt i hele USA.

Find ud af, hvordan disse ting kan lade sig gøre. Sebastian gør dig både klogere på dyr, og fortæller nogle utrolige historier om dyr.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Verdens 100 mest berømte dyr online, eller i din nærmeste boghandel.


Den store stygge katastrofebog

Den store stygge katastrofebog

Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.

Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Den store stygge katastrofebog online, eller i din lokale boghandel.


Utrolige os

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Hararis Sapiens til børn! En smuk, spændende og fantastisk fortælling fra en af verdens bedste formidlere af menneskets historie!

Vil du gerne vide mere om, hvor vi kommer fra? Og hvad mennesket er for en størrelse?

I et enkelt sprog og med flotte farvelagte illustrationer på alle opslag fører den verdensberømte forfatter Yuval Noah Harari os fra mennesket tidlige primitive start på sletterne frem til vores travle byliv og udnyttelse af planeten Jorden.

Harari gør vores historie levende, og de skønne illustrationer og tidslinjer giver hans fortælling liv, og læseren får lyst til at dykke ned i de menneskets fantastiske bedrifter – på godt og ondt.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Utrolige os – Sådan overtog mennesket verden online eller i din nærmeste boghandel.


De 100 sejeste mennesker i verden

De 100 sejeste mennesker i verden, Jacob Terp Riising

Jacob Riising har skrevet en bog om de 100 sejeste mennesker i verden.

På en humoristiske måde tager Jacob Riising læseren i hånden og gør os klogere på den verden vi befinder os i.

Læs blandt andet om Nelson Mandela der i 27 år har siddet i fængsel, for at forbedre de sortes rettigheder. Gotfred Kirk Christiansen som opfandt Lego. Og om Greta Thunberg der har fået børn i hele verden til at pjække fra skole i kampen for miljøet.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe De 100 sejeste mennesker i verden online, eller i din nærmeste boghandel.


Den fantastiske bog om hajer

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

I Den fantastiske bog om hajer bliver du taget med på en fascinerende undervandsrejse, hvor du møder den gigantiske hvalhaj – verdens største fisk – og den lille pygmæhaj, som ikke er større end hånden på et voksent menneske.

Du bliver klogere på hvidhajen, der skyder kæberne frem for at snuppe et bytte, og savhajen, som skærer gennem fisk med saven på sin snude. Mød en troldhaj og en englehaj, en haj med et pjusket skæg og en, der bjæffer som en hund. Find ud af hvilke hajer, der jager i flok, og hvorfor nogle hajer lyser i mørke.

Illustrationerne ledsages af spændende fakta, som fx. giver svar på, hvorfor sorthajen lyser i mørke, hvordan den almindelige epaulethaj “spadserer” på land, og hvilke sanser hajer bruger for at finde deres bytte.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om hajer online eller i din nærmeste boghandel.


Toiletpapirets historie

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Har du også prøvet at siddet på toilettet og opdaget, at der ikke var mere toiletpapir? Det er jo tæt på en katastrofe, og her er det, at vi finder ud af, hvor vigtigt toiletpapir er. Men hvem opfandt egentlig papiret? Og hvad brugte vi før toiletpapiret?

Med sjove fakta og flotte illustrationer får du her en fortælling om, hvad vores forfædre gjorde, når de skulle tørre sig. Og det er ikke nogen kedelig historie!

Toiletpapirets historie er en sjov og flot illustreret bog, der med garanti vil trække på alle de ansigtsmuskler, der bruges til grin og overraskelse.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Toiletpapirets historie – spændende historier fra kummen online eller i din nærmeste boghandel.





Din store bog om kroppen

Større, vildere, sjovere! 15 bøger til børn, der elsker rekorder og utrolige fakta

Din store bog om kroppen er en flot og sjov bog om kroppen og ALT det, den kan.

Vidste du for eksempel, at op til 20% af alle mennesker (fra babyer til voksne) kan sove med åbne øjne? Eller at mellem 10-20% af befolkningen kan vrikke med ørene (og at nogle af dem, ikke kan holde op igen)?

At du producerer omkring 26.000 liter spyt i løbet af dit liv? At fingernegle vokser tre gange så hurtigt som tånegle?

Dyk ned i den flotte, farverige og sjove bog om alle de fantastiske og mærkelige ting, som vores helt vilde krop er i stand til.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Din store bog om kroppen online eller i din nærmeste boghandel.


Den store bog om træer

Den store bog om træer

Hvordan vokser et træ? Hvilke dyr lever i det? Hvor stort er det største træ, og hvor gammelt er det ældste træ?

Kom helt tæt på træernes eventyrlige verden i denne flotte illustrerede bog for børn og voksne.

I bogen lærer du, hvilken rolle træer har spillet i forskellige kulturer og religioner og i historien. Mød geniale trækonstruktioner, spektakulære træhuse og flotte træbåde.

Fra ca. 7 år

Du kan købe Den store bog om træer online eller i din nærmeste boghandel


Naturen kalder

naturen kalder, sebastian klein, anders kofoed, 100 opskrifter på oplevelser

Der ligger tonsvis af oplevelser og venter på dig og dit barn i naturen!

Sebastian Klein og Anders Kofoed har samlet 100 af de oplevelser til jer i en enkelt bog.

Naturen kalder giver jer tips til at opleve sommerfuglene helt tæt på – blot inviter dem over med sukker!

Ønsker I at observere dyrene i vandløbene? Følg Sebastian Kleins og Anders Kofoeds guide til at lave jeres egen vandkikkert.

Få mange flere ideer og giv dig selv og dit barn en på opleveren med Naturen kalder.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Naturen kalder online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Jordens akvarium

jordens akvarium, opdag 15 forskellige verdener under vand, Alexander Kaufman, Mariana Rodrigues

I Jordens akvarium får børnene mulighed for at gå på opdagelse i 15 forskellige verdener som findes under vand.

Tag med dit barn på eventyr ned i Jordens kæmpe akvarium, og gør opdagelser lige fra små tanglopper til gigantiske stillehavsblæksprutter.

Bliv klogere på hvorfor havene mere end nogensinde har brug for mennesket, og hvad der kan gøres for at mindske forureningen i det store blå hav.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Jordens akvarium online, eller i din nærmeste boghandel.