Carlsen Børnebøger

Børnenes Rekordbog: 30 år med danske børnerekorder

Kan du bygge et korthus på 8-etager af knækbrød? Eller holde en hulahopring kørende i over 2 timer uden pause? Danske børn er fantastisk seje til alle mulige og umulige ting, og for 30. gang har Børnenes Rekordbog samlet alle de sjoveste og mest imponerende rekorder i en bog.

30 års jubilæum: Sådan startede Børnenes Rekordbog

I 1985 sendte en gruppe børn en ansøgning om at komme med i Guinness World Records med deres samling af mere end 300.000 kapsler. Desværre fik børnene afslag, men til gengæld inspirerede det redaktør Mikael Brøgger til at lave en rekordbog for børn:

“Jeg mente, at der manglede et sted, hvor børn kunne anerkendes og komme i fokus for deres mange præstationer på deres egne præmisser.”

Bogens allerførste rekord blev sat af børnene i Mårslev Fritidsklub, som besluttede at lave den største lagkagekamp (efterfulgt af grundig “børnevask”), verden nogensinde havde set. Rekorden blev sat i Tivoli Friheden i Aarhus den 3. september 1988, hvor 200 børn sloges med 2.000 lagkager. Det tog lige præcis 2 minutter og 18,4 sekunder, og så var Børnenes Rekordbog en realitet.

Børnenes rekordbog, Børnenes rekordbog 2019, rekordbog, børnerekord
Sådan gik det for sig, da verdens største lagkagekamp blev udkæmpet i 1988.

Og Børnenes Rekordbog har spillet en særlig rolle for mange børn og voksne gennem tiden. Især har børn og voksne i klubber og SFO’er indsendt mange rekorder, og det er måske ikke så underligt. Som redaktør Mikael Brøgger forklarer:

“Det overordnede formål med bogen var og er at skabe en ‘vi-følelse’. Konkurrenceelementet er ikke det vigtigste, men samarbejdet er derimod i højsædet.”

De sidste 30 år har budt på rigtig mange forskellige rekorder om alt mellem himmel og jord. Derfor er årets jubilæumsudgave også pakket med intet mindre end 1000 rekorder, hvoraf de 400 er helt nye.

Kun fantasien sætter grænser

Flest, mindst, størst, længst, højest. Hvilken rekord har du lyst til at slå?

I Børnenes Rekordbog 2019 kan du læse om utallige skøre, sjove og imponerende danske børnerekorder. Læs eksempelvis om Gustav og Kamma, der sad med hver deres teske på næsen i 21,22 minutter. Eller om de 601 elever, der krammede deres skole med en 700 meter lang børnerundkreds.

Børnenes rekordbog, børnenes rekordbog 2019, rekordbog, børnerekord
Samarbejde er vejen frem! I løbet af en fem dage lang strikkesommerskole lavede 41 børn denne imponerende fingerstrikskæde på 915,20 meter.

Du kan også blive imponeret over bomstærke Emilie fra Assens, der lå i planke i 2 timer og 5 minutter, og få ondt i hænderne ved tanken om de 150 elever, der stillede sig op på en lang række og gav 22.500 highfives på 5 minutter.

Børnenes rekordbog, børnenes rekordbog 2019, børnebog, rekordbog, børnerekord
Der er også plads til anderledes rekorder i bogen. Her er det Sofie, der som det første barn nogensinde har fundet en ukendt ø i Danmark.

Find alle disse rekorder og mange flere i Børnenes Rekordbog 2019. Du kan også finde en masse sjove rekordvideoer på rekordbogens egen YouTube-kanal.

Kender du til en børnerekord, der skal med i næste års udgave af Børnenes Rekordbog? Så kan du læse om ansøgningsprocessen her.


Børnenes rekordbog 2023

Så er årets udgave af Børnenes rekordbog med masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde klar!

Børnenes rekordbog 2023 er fyldt med fotografier og QR-koder til videoklip med nogle af de vildeste rekorder fra bogen. Den indeholder også masser af nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle egne af landet i 2021 og 2022 og er fyldt med fotos af de flotte præstationer.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Børnenes rekordbog 2023 online eller i din nærmeste boghandel.




Sidste års rekorder: Børnenes rekordbog 2022

børnenes rekordbog 2022

Denne års udgave af Børnenes rekordbog indeholder masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde. I bogen kan du finde en masse fotografier og QR-koder til videoklip, hvor du kan se nogle af de vildeste rekorder.

Bogen viser også en stor mængde nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle dele af landet i både 2020 og 2021. Derudover er bogen fyldt med fotos af alle de flotte præstationer.

Fra ca. 6 år.

Børnenes rekordbog 2022 kan købes som e-bog her, eller findes på dit nærmeste bibliotek.