INTERVIEW. Lotte Salling er modtager af Carlsenprisen 2024. Læs med her, hvor forfatteren fortæller om sin kærlighed til det legende og rimende sprog, om sit arbejde med at styrke børns motorik og sprogudvikling – og om hvorfor det er så vigtigt, at vi læser højt for vores børn.
Lotte Salling kan noget helt særligt med ord. Hun har udgivet over 40 billedbøger til børn, og i dem alle er det finurlige, sjove og rimende sprog i centrum.
Med en uddannelse indenfor krops- og bevægelsesterapien kombinerer hun sin store viden om børns motorik og sprogudvikling med legende remser til de mindste. For bøger skal ikke bare læses – de skal leges, danses og synges!
Det er ifølge Lotte Salling vigtigere end nogensinde, at vi læser og leger med vores børn. For i vores digitaliserede tidsalder er børns motoriske og sproglige evner udfordrede. Det har forfatteren selv erfaret gennem mere end 30 års arbejde med læseprojekter på skoler og daginstitutioner rundt i landet.
Du har en krops- og bevægelsesterapeutisk uddannelse, og mange af dine billedbøger har fokus på at udvikle børns sprog og motorik. Rim og bevægelser går hånd i hånd i bøgerne, og du opfordrer til, at børnene skal ud på gulvet og bevæge sig igennem læsningen. Hvordan kan rim og bevægelser understøtte hinanden, når man læser med børn?
“Det var slet ikke en del af planen i starten, at jeg skulle kombinere mit forfatterskab med min faglighed indenfor børns motorik. Da jeg begyndte at skrive, udsprang det af ren kærlighed til at lege med ord.
Men da jeg begyndte at lave læseprojekter med børn, gik det op for mig, at det gav enormt god mening at aktivere børns bevægelse i forbindelse med læsningen. Når jeg øvede remser sammen med børn, og vi samtidig brugte kroppen rytmisk, huskede de remserne lynhurtigt. Og samtidig syntes børnene, at det var langt sjovere at være fysisk aktive, mens de lærte ord og bogstaver. Børn har nemlig helt naturligt brug for krop og sanser til at lære.
På den måde kan man slå to fluer med et smæk; sprog og bevægelse understøtter hinanden. Børnene bliver nysgerrige, når de kan læse og lære, samtidig med at de tramper, hopper eller klapper sprogets rytme. Bøger bliver meget sjovere, når man leger sig igennem dem!”
En af de ting, du har specialiseret dig i som kropsterapeut og forfatter, er dialogisk læsning. Vi du ikke sætte nogle ord på, hvad dialogisk læsning er?
“Dialogisk læsning er en højtlæsningsmetode, hvor man giver plads til pauser og spørgsmål fra børnene. Metoden blev opfundet i USA for 35-40 år siden, hvor studier viste, at børn husker ord og tekster meget bedre, hvis man ikke bare læser op for dem, men inddrager dem aktivt i læsningen. Børn skal ikke holde mund og sidde stille under højtlæsning – det kan de slet ikke finde ud af. De skal deltage i samtalen, og de skal få lov til at stille spørgsmål til tekst og tegninger undervejs.
Det er en rigtig god metode at have med i rygsækken, når man læser højt for børn. Og i dag er dialogisk læsning mere eller mindre blevet implementeret ude i landets daginstitutioner. Faktisk har vi fået en helt anden tilgang til at læse med børn end tidligere; vi har bevæget os væk fra ren oplæsning og over mod at gøre læsning til en fælles aktivitet.”
LÆS OGSÅ: Når sprog og krop går hånd i hånd. Lotte Salling om dialogisk læsning
Hvorfor er det vigtigt at læse højt for børn?
“Der er mange forældre, der spørger mig, hvorfor det er så vigtigt med højtlæsning. For er det ikke lige så fint bare at tale med børnene?
Men der er en masse fordele ved at læse med sit barn. Når man læser en historie højt, bruger man nogle helt andre ord, sætninger og formuleringer, end man plejer, og man kommer også ind på emner, der ellers ikke opstår i hverdagssamtalerne. På den måde er læsning med til at udvide børnenes – og de voksnes – sprog og verden.
Højtlæsning er også en god lejlighed til at fordybe sig med børnene. Jeg hører tit fra pædagoger ude i daginstitutionerne, at de kæmper med at fastholde børnenes opmærksomhed i længere tid ad gangen. Børnene har vænnet sig til at blive underholdt på de digitale medier, og i sammenligning er læsning meget langsommere. Det er en opmærksomhedsøvelse at få læst højt. Men hvis man sørger for at læse med sine børn, bliver de også bedre til at lytte, koncentrere sig og reflektere.
En anden fordel ved højtlæsning er, at bøger kan være med til at opdrage og socialisere børn. Billedbøger kommer tit ind på vigtige emner og dilemmaer, som børnene møder i hverdagen: Hvordan er man en god ven? Hvordan trøster man nogen, hvis de er kede af det? Gennem bøger kan børn lære meget om, hvad der er rigtigt og forkert.”
LÆS OGSÅ: Styrk din højtlæsning! Få Lotte Sallings bedste tips
Du har skrevet over 40 billedbøger til børn, der er fyldt med legende rim og remser. Hvor kommer din interesse for rimene fra?
“Da jeg var lille, fik jeg altid læst historier højt – godnathistorier, eventyr og rim og remser, blandt andet Halfdan Rasmussens ABC. Jeg vidste slet ikke, hvor heldig jeg var, men bøger og læsning var en naturlig del af hverdagen i mit barndomshjem. De voksne omkring mig læste også, og jeg brugte meget tid på biblioteket.
Jeg tror, det er der, min fascination af sproget kommer fra. Måske skyldes det også, at jeg var et barn, der ofte ledte efter ordene – jeg har aldrig været en stor retoriker, og ord er sjældent kommet helt let til mig. Så når jeg som barn ikke kunne finde et dækkende ord, måtte jeg selv opfinde et. På den måde begyndte jeg at lege med sproget allerede som helt lille.
I dag kan jeg se, at rim og remser virkelig er noget, der fanger børn. Det appellerer til de små, når ord er sjove og legende, og de får en fonologisk fornemmelse for sprogets små lyde, opdelinger og rytmer. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at lege med rimord og sange med børn, for det hjælper dem på vej i deres sproglige udvikling.”
For tiden taler vi meget om at skærme og digitale medier kan have en negativ indvirkning på børns udvikling; for eksempel at de kan påvirke børns motorik og koncentrationsevne. Har du oplevet, at børns sprog og motorik har ændret sig i de mere end 30 år, du har arbejdet med børn?
“Jeg kan helt tydeligt se, at flere børn har grundmotoriske problemer i dag, end de havde for 30 år siden. De er blevet mere forsigtige, de bliver båret mere, og de bevæger sig mindre. Man får ikke udfordret dem nok som små, og det gør dem usikre. For 30 år siden havde man ikke telefoner eller iPads, og når børn var sammen med andre børn, susede de rundt og legede.
Studier viser faktisk, at en tredjedel af de børn, der starter i børnehaveklasse i dag, har så dårlig motorik, at det går ud over deres læring og sociale liv. For hvis man har dårlig motorik, får man også sværere ved at lære. Hjernen bliver doven, hvis den ikke aktiveres; den er en muskel, der skal bruges.
Men det er vigtigt at huske, at man godt kan lære børn at blive bedre til at lytte og læse. Det oplever jeg selv, når jeg laver længere læseprojekter med børn i daginstitutioner og skoler. Når jeg møder den samme gruppe børn flere gange, kan jeg tydeligt mærke, at de for hver gang kan noget mere. Så det kan sagtens lade sig gøre at træne børns koncentrationsevne og vække deres læselyst.”
Har du nogle gode råd til de forældre, der har svært ved vække deres børns interesse for bøger og læsning?
“Børn kan altid mærke, hvis far og mor er frustrerede og prøver at få dem til at gøre noget – og så trækker børnene sig. Hvis læsning ikke er forbundet med glæde, nytter det ikke noget. Derfor plejer jeg at sige til forældre, der kæmper med at få deres børn til at læse, at de skal starte med at finde på nogle andre hyggelige aktiviteter med børnene. Det kan være at spille et spil, gå ud i skoven, tegne eller kigge i pegebøger. Det handler om at være sammen med børn og have en samtale om, hvad man oplever.
Og så plejer jeg altid at anbefale, at man læser godnathistorier sammen med sine børn. Det behøver ikke at tage lang tid hver aften, og det er en lille ting, der kan have en kæmpestor betydning for børnenes sprogudvikling.”
Dyk ned i Lotte Sallings seneste billedbog, Krop og krudtugler, her:
Krop & krudtugler sætter med remser, leg og bevægelse gang i sprog og små kroppe! Bogen kigger ind i kroppen og fortæller om alt fra tarme, knogler og hjerne til følelser og sanser, så det bliver sjovt at lære alt det seje, sjove og forunderlige, kroppen kan.
Bogen er både velegnet til brug i daginstitutionen, men også derhjemme, og stimulerer kroppen, sproget og motorikken.
Fra ca. 3 år.
INTERVIEW. Lotte Salling er modtager af Carlsenprisen 2024. Læs med her, hvor forfatteren fortæller om sin kærlighed til det legende og rimende sprog, om sit arbejde med at styrke børns motorik og sprogudvikling – og om hvorfor det er så vigtigt, at vi læser højt for vores børn.
Lotte Salling kan noget helt særligt med ord. Hun har udgivet over 40 billedbøger til børn, og i dem alle er det finurlige, sjove og rimende sprog i centrum.
Med en uddannelse indenfor krops- og bevægelsesterapien kombinerer hun sin store viden om børns motorik og sprogudvikling med legende remser til de mindste. For bøger skal ikke bare læses – de skal leges, danses og synges!
Det er ifølge Lotte Salling vigtigere end nogensinde, at vi læser og leger med vores børn. For i vores digitaliserede tidsalder er børns motoriske og sproglige evner udfordrede. Det har forfatteren selv erfaret gennem mere end 30 års arbejde med læseprojekter på skoler og daginstitutioner rundt i landet.
Du har en krops- og bevægelsesterapeutisk uddannelse, og mange af dine billedbøger har fokus på at udvikle børns sprog og motorik. Rim og bevægelser går hånd i hånd i bøgerne, og du opfordrer til, at børnene skal ud på gulvet og bevæge sig igennem læsningen. Hvordan kan rim og bevægelser understøtte hinanden, når man læser med børn?
“Det var slet ikke en del af planen i starten, at jeg skulle kombinere mit forfatterskab med min faglighed indenfor børns motorik. Da jeg begyndte at skrive, udsprang det af ren kærlighed til at lege med ord.
Men da jeg begyndte at lave læseprojekter med børn, gik det op for mig, at det gav enormt god mening at aktivere børns bevægelse i forbindelse med læsningen. Når jeg øvede remser sammen med børn, og vi samtidig brugte kroppen rytmisk, huskede de remserne lynhurtigt. Og samtidig syntes børnene, at det var langt sjovere at være fysisk aktive, mens de lærte ord og bogstaver. Børn har nemlig helt naturligt brug for krop og sanser til at lære.
På den måde kan man slå to fluer med et smæk; sprog og bevægelse understøtter hinanden. Børnene bliver nysgerrige, når de kan læse og lære, samtidig med at de tramper, hopper eller klapper sprogets rytme. Bøger bliver meget sjovere, når man leger sig igennem dem!”
En af de ting, du har specialiseret dig i som kropsterapeut og forfatter, er dialogisk læsning. Vi du ikke sætte nogle ord på, hvad dialogisk læsning er?
“Dialogisk læsning er en højtlæsningsmetode, hvor man giver plads til pauser og spørgsmål fra børnene. Metoden blev opfundet i USA for 35-40 år siden, hvor studier viste, at børn husker ord og tekster meget bedre, hvis man ikke bare læser op for dem, men inddrager dem aktivt i læsningen. Børn skal ikke holde mund og sidde stille under højtlæsning – det kan de slet ikke finde ud af. De skal deltage i samtalen, og de skal få lov til at stille spørgsmål til tekst og tegninger undervejs.
Det er en rigtig god metode at have med i rygsækken, når man læser højt for børn. Og i dag er dialogisk læsning mere eller mindre blevet implementeret ude i landets daginstitutioner. Faktisk har vi fået en helt anden tilgang til at læse med børn end tidligere; vi har bevæget os væk fra ren oplæsning og over mod at gøre læsning til en fælles aktivitet.”
LÆS OGSÅ: Når sprog og krop går hånd i hånd. Lotte Salling om dialogisk læsning
Hvorfor er det vigtigt at læse højt for børn?
“Der er mange forældre, der spørger mig, hvorfor det er så vigtigt med højtlæsning. For er det ikke lige så fint bare at tale med børnene?
Men der er en masse fordele ved at læse med sit barn. Når man læser en historie højt, bruger man nogle helt andre ord, sætninger og formuleringer, end man plejer, og man kommer også ind på emner, der ellers ikke opstår i hverdagssamtalerne. På den måde er læsning med til at udvide børnenes – og de voksnes – sprog og verden.
Højtlæsning er også en god lejlighed til at fordybe sig med børnene. Jeg hører tit fra pædagoger ude i daginstitutionerne, at de kæmper med at fastholde børnenes opmærksomhed i længere tid ad gangen. Børnene har vænnet sig til at blive underholdt på de digitale medier, og i sammenligning er læsning meget langsommere. Det er en opmærksomhedsøvelse at få læst højt. Men hvis man sørger for at læse med sine børn, bliver de også bedre til at lytte, koncentrere sig og reflektere.
En anden fordel ved højtlæsning er, at bøger kan være med til at opdrage og socialisere børn. Billedbøger kommer tit ind på vigtige emner og dilemmaer, som børnene møder i hverdagen: Hvordan er man en god ven? Hvordan trøster man nogen, hvis de er kede af det? Gennem bøger kan børn lære meget om, hvad der er rigtigt og forkert.”
LÆS OGSÅ: Styrk din højtlæsning! Få Lotte Sallings bedste tips
Du har skrevet over 40 billedbøger til børn, der er fyldt med legende rim og remser. Hvor kommer din interesse for rimene fra?
“Da jeg var lille, fik jeg altid læst historier højt – godnathistorier, eventyr og rim og remser, blandt andet Halfdan Rasmussens ABC. Jeg vidste slet ikke, hvor heldig jeg var, men bøger og læsning var en naturlig del af hverdagen i mit barndomshjem. De voksne omkring mig læste også, og jeg brugte meget tid på biblioteket.
Jeg tror, det er der, min fascination af sproget kommer fra. Måske skyldes det også, at jeg var et barn, der ofte ledte efter ordene – jeg har aldrig været en stor retoriker, og ord er sjældent kommet helt let til mig. Så når jeg som barn ikke kunne finde et dækkende ord, måtte jeg selv opfinde et. På den måde begyndte jeg at lege med sproget allerede som helt lille.
I dag kan jeg se, at rim og remser virkelig er noget, der fanger børn. Det appellerer til de små, når ord er sjove og legende, og de får en fonologisk fornemmelse for sprogets små lyde, opdelinger og rytmer. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at lege med rimord og sange med børn, for det hjælper dem på vej i deres sproglige udvikling.”
For tiden taler vi meget om at skærme og digitale medier kan have en negativ indvirkning på børns udvikling; for eksempel at de kan påvirke børns motorik og koncentrationsevne. Har du oplevet, at børns sprog og motorik har ændret sig i de mere end 30 år, du har arbejdet med børn?
“Jeg kan helt tydeligt se, at flere børn har grundmotoriske problemer i dag, end de havde for 30 år siden. De er blevet mere forsigtige, de bliver båret mere, og de bevæger sig mindre. Man får ikke udfordret dem nok som små, og det gør dem usikre. For 30 år siden havde man ikke telefoner eller iPads, og når børn var sammen med andre børn, susede de rundt og legede.
Studier viser faktisk, at en tredjedel af de børn, der starter i børnehaveklasse i dag, har så dårlig motorik, at det går ud over deres læring og sociale liv. For hvis man har dårlig motorik, får man også sværere ved at lære. Hjernen bliver doven, hvis den ikke aktiveres; den er en muskel, der skal bruges.
Men det er vigtigt at huske, at man godt kan lære børn at blive bedre til at lytte og læse. Det oplever jeg selv, når jeg laver længere læseprojekter med børn i daginstitutioner og skoler. Når jeg møder den samme gruppe børn flere gange, kan jeg tydeligt mærke, at de for hver gang kan noget mere. Så det kan sagtens lade sig gøre at træne børns koncentrationsevne og vække deres læselyst.”
Har du nogle gode råd til de forældre, der har svært ved vække deres børns interesse for bøger og læsning?
“Børn kan altid mærke, hvis far og mor er frustrerede og prøver at få dem til at gøre noget – og så trækker børnene sig. Hvis læsning ikke er forbundet med glæde, nytter det ikke noget. Derfor plejer jeg at sige til forældre, der kæmper med at få deres børn til at læse, at de skal starte med at finde på nogle andre hyggelige aktiviteter med børnene. Det kan være at spille et spil, gå ud i skoven, tegne eller kigge i pegebøger. Det handler om at være sammen med børn og have en samtale om, hvad man oplever.
Og så plejer jeg altid at anbefale, at man læser godnathistorier sammen med sine børn. Det behøver ikke at tage lang tid hver aften, og det er en lille ting, der kan have en kæmpestor betydning for børnenes sprogudvikling.”
Dyk ned i Lotte Sallings seneste billedbog, Krop og krudtugler, her:
Krop & krudtugler sætter med remser, leg og bevægelse gang i sprog og små kroppe! Bogen kigger ind i kroppen og fortæller om alt fra tarme, knogler og hjerne til følelser og sanser, så det bliver sjovt at lære alt det seje, sjove og forunderlige, kroppen kan.
Bogen er både velegnet til brug i daginstitutionen, men også derhjemme, og stimulerer kroppen, sproget og motorikken.
Fra ca. 3 år.
Du kan købe Krop og krudtugler online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: