INTERVIEW. Psykolog Ina Victoria Haller og illustrator Lea Letén er aktuelle med Den store bog om små forskelle – en varm og dialogskabende billedbog om at give plads til børns forskelligheder og særlige behov. Læs med her, hvor makkerparret giver deres bedste råd til at fremme børns følelsesmæssige udvikling – og slår fast, at voksne ikke behøver at kende svaret på alting.
En legegruppe i en børnehaveklasse er på skift på besøg hjemme hos hinanden. Her opdager de, at selvom de bor på forskellige måder og ser forskellige ud, har de masser af ting tilfælles.
Den store bog om små forskelle er fjerde bind i psykolog og forfatter Ina Victoria Haller og illustrator Lea Leténs billedbogsserie, der også tæller Den lille bog om store følelser, Den lille bog om store ord og Den lille bog om store dage.
Bøgerne dykker ned i de små konflikter og store oplevelser, der fylder, når man er helt lille. Serien har et særligt fokus på at give plads til børns følelser – også de svære.
Med bøgerne har Ina Victoria Haller og Lea Letén skabt et varmt og lærerigt billedbogsunivers, der starter gode samtaler mellem børn og voksne.
I er aktuelle med Den store bog om små forskelle. Hvorfor har I valgt at formidle til de 2-6-årige om de forskelle, der er i måden, vi bor, ser ud, tænker og har familie på?
Ina: Vi synes, det er et vigtigt budskab at fortælle børn, at vi alle er forskellige – og at det er helt okay. Nogle børn er bedre til sport end andre, nogle har svært ved at tale, nogle bor stort, og nogle bor småt. Uanset hvad er man god nok, som man er.
Lea: Forskellighed er ikke en fejl. De fleste børn oplever før eller siden, at de på den ene eller anden måde adskiller sig fra deres venner. Vi håber, at vores bog kan være med til at skabe forståelse – både for de andres og ens egne forskelligheder.
Hvilke konsekvenser kan det have, hvis børn ikke fra en tidlig alder lærer om diversitet og forskelle?
Ina: Børn tilegner sig lynhurtigt andres holdninger, og derfor er det vigtigt, at man som forælder er en god rollemodel og taler pænt om andre. Hvis børn i hjemmet oplever, at man taler grimt om naboen, fordi han er anderledes på den ene eller anden måde, er det det, man giver videre til sit barn. Selvfølgelig kan man som forælder ikke skærme sit barn fuldstændigt fra fordomsfulde tanker; de bliver hele tiden eksponeret for alle mulige holdninger. Men netop derfor er det så meget desto vigtigere, at man taler med dem om diversitet og tolerance.
Lea: Nogle voksne skal have lidt hjælp til, hvordan man taler om folk, der er anderledes eller har særlige udfordringer. Børn er ikke født fordomsfulde eller intolerante. Det er noget, de lærer.
I har i jeres billedbogsserie været omkring store følelser, ord, mærkedage og nu forskelligheder. Hvad er jeres overordnede mål med serien?
Lea: Vores mål er at gøre komplekse emner enkle. Vi vil skabe rammerne for, at børn og voksne kan have gode og lærerige samtaler med hinanden om store spørgsmål eller svære emner.
Ina: Vi ved selv, hvor træt man som forælder kan være, når børnene skal have læst godnathistorie og stiller 117 spørgsmål til alt muligt inden sengetid. Vores bøger er en hjælpende hånd til, hvad man kan snakke om i de situationer, så man ikke som forælder skal opfinde det hele selv.
Jeres serie er fuld af fine illustrationer af børn, der alle udtrykker forskellige følelser. Hvordan arbejder du, Lea, med at portrættere børns følelser?
Lea: Når jeg tegner et barn, efterligner jeg – uden egentlig at tænke over det – barnets mimik. Jeg sidder og laver ansigter og ser helt sikkert ret skør ud. Men det er min måde at mærke og forstå den følelse, jeg er i gang med at portrættere. Børn føler alting så fantastisk stærkt, og det er det skønne ved at tegne dem. Vi voksne har jo lært at holde en facade; vi passer på med at glæde os for meget eller blive for vrede. Men hos børn er der altid fuld skrue på alle de store følelser.
Har I en favorittegning fra Den store bog om små forskelle?
Lea: Det må være tegningen, hvor legegruppen er hjemme hos Joachim. Hos Joachim er der fladskærms-tv, slikskuffe og ikke så mange regler. Den tegning føler jeg mig en smule ramt af, for den afspejler på nogle punkter min egen familie. Da vi skrev og tegnede den scene, var vi bevidste om, at nogle måske ser ned på den type opdragelse – men mon ikke den i virkeligheden er ret udbredt? Derfor skulle den selvfølgelig med.
Ina: Jeg er også rigtig glad for tegningen af, hvor forskellige hjerner vi alle har. Det er sindssygt svært at forklare, at vi alle er forskellige indeni, og det har Lea illustreret så fint. Vi opfatter alle verden på forskellige måder, og nogle har usynlige handicap, som man ikke lige kan se. Jeg har selv ADHD og har også søn, der er autist og har ADHD. Han går på en specialskole, hvor der går andre børn med både synlige og usynlige handicap, så det er noget, jeg selv har helt tæt inde på livet.
Lea: Det kan være svært at forstå, hvordan det er at have børn med usynlige handicap, hvis man ikke kender personligt til det. Nogle kan måske komme til at tænke, at børn med særlige udfordringer bare skal tage sig sammen. Vi har prøvet at formidle, hvor vigtigt det er at have forståelse for folk, der har en lidt anderledes hjerne.
I jeres serie har i fokus på dialogbaseret læsning og kommer i løbet af fortællingerne med forslag til, hvordan man kan tale med barnet om bogens emner. Hvorfor er dialogisk læsning et godt redskab, når man læser med sine børn?
Ina: Dialogisk læsning er en særlig måde at læse billedbøger på, hvor man stopper op og snakker med barnet om bogens indhold undervejs i læsningen. Det er et godt redskab, fordi mange små børn har svært ved at sidde stille og holde koncentrationen, mens nogen læser højt for dem. Samtidig bliver børn trænet sprogligt, når de skal forholde sig til det, man læser med dem. Og så er det helt grundlæggende sjovere for børnene, når de får lov til at tage aktiv del i læsningen.
Lea: Vi synes, det er vigtigt at gøre læsning til en samtale snarere end envejskommunikation. Når man stiller børnene spørgsmål og overvejer en bogs emner sammen, er det ikke bare de voksne, der fortæller børnene, hvordan verden hænger sammen. I stedet får man en ligeværdig snak.
I forordet til Den lille bog om store følelser skriver I, at forældre kan have tendens til mest at imødekomme deres børns glade følelser og undgå at tale om de dårlige. Er voksne for dårlige til at tale med børn om svære følelser?
Ina: Der er en berøringsangst fra mange forældres side, når det kommer til at anerkende børns svære følelser. Det udspringer af, at vi som voksne altid gerne vil have, at vores børn har det godt. Men det er en misforstået omsorg, når vi tænker: ”Uha, vi må helst ikke tale for meget om alt det triste – vi må hellere aflede barnets opmærksomhed, så det glemmer, at det er ked af det.”
Alle følelser har et formål, og hvis vi ikke får lov til at være kede af det, får vi heller ikke mulighed for at bearbejde det, der gjorde os triste. Derfor er det vigtigt at møde børn i deres svære følelser og ikke bare forsøge at distrahere dem. Gennem de små konflikter i barndommen lærer børn at genkende og håndtere stærke følelser, og det er evner, de får brug for senere i livet.
Lea: Vrede er for eksempel en enormt tabubelagt følelse, som mange voksne i øvrigt går til psykolog for at lære at håndtere. Børn må få lov at vise, når de er vrede, og blive anerkendt i den følelse. For vreden slipper ikke sit tag i en, før man lærer at rumme den.
I Den lille bog om store ord dykker I ned i begreber, der for børn – og voksne – kan opleves som abstrakte og svære at forstå – f.eks. venskab, ansvar, retfærdighed og lykke. Hvorfor er det vigtigt at tage filosofiske samtaler, også med små børn?
Ina: Børn stiller tit nogle fantastiske filosofiske spørgsmål, som kan være ret svære at svare på. Og lige netop dét behøver man faktisk ikke kunne som voksen – man skal ikke kende svaret på alting. Det kan være enormt lærerigt for et barn at have åbne samtaler om store spørgsmål, hvor man ikke når frem til et klart facit. Det kunne være spørgsmål som: Hvad betyder ansvar for dig? Hvad betyder det i vores familie? Hvad er lykke og kærlighed?
Både børn og voksne går jo og tænker over kærlighed, død, sorg og lykke. Det er synd, hvis vi ikke kan tale om de her ting sammen.
Lea: Vi voksne kan godt komme til at gøre verden meget simpel for vores børn: Er du sur eller glad? Men det er jo slet ikke dækkende! Med vores bøger vil vi gerne introducere nogle mere komplekse samtaler mellem børn og voksne.
Har I nogle råd til forældre, der gerne vil hjælpe deres børns følelsesmæssige udvikling godt på vej?
Lea: Børns selvværd bliver påvirket af, hvordan man taler om andre mennesker derhjemme. Hvis man taler hånligt og nedsættende om andre, vil barnet antage, at det vil blive mødt på samme måde ude i verden. Så husk at være respektfulde og forstående – ikke kun overfor jeres egne børn, men også når I taler om andre.
Ina: Et andet godt råd, der kan hjælpe børns følelsesmæssige udvikling på vej, er at tale højt om og imødekomme de følelser, de udviser – virker de frustrerede, og hvad handler det om? Glæder de sig til noget, og kan de sætte ord på det? Så kan børnene rette dig, hvis du tolker deres følelser forkert. Det giver dem et sprog for deres følelser fra en tidlig alder.
Den store bog om små forskelle
I Den store bog om små forskelle følger vi søskendeparret Alice og Holger. De skal med legegruppen hjem og besøge deres kammerater, og de glæder sig! Her opdager de, at selvom vi bor på forskellige måder, ser forskellige ud og kan lide forskellige ting, har vi mange ting tilfælles.
Bogen indeholder ideer til samtale mellem børn og voksne samt illustrationsforløb, der gør bogen oplagt til dialogisk læsning og arbejde med børns sprogudvilking. På den måde stimulerer man barnets nysgerrighed, så det forholder sig aktivt til bogens indhold sammen med en voksen.
I Den lille bog om store dage følger vi tvillingerne Tilde og William, som får deres nyfødte lillesøster hjem. Det giver dem lyst til at kigge på gamle fotos af dem selv og deres forældre og sætter snakke i gang om de store begivenheder, de har oplevet eller kommer til at opleve i deres liv.
Bogen indeholder både alle ”første gangene”, fx det første skridt, at lære at cykle og første dag i børnehave, samt store begivenheder som fødselsdage, at få små søskende, at flytte eller miste en oldeforælder. Og den handler om at mindes og at tale om sjove, rare og svære oplevelser, for når vi taler med vores børn om disse dage, og om livet generelt, hjælper vi dem med at danne deres egne fortællinger, som bliver de fortællinger, de vil forstå livet og sig selv igennem.
I denne bog følger du to gode venner, der har en legeaftale på en legeplads. Gennem leg, fantasi og samtale bevæger de to børn sig igennem mange store ord og forsøger med deres egne ord at beskrive og forklare, hvordan de forstår ordet. Det er fx ord som ansvar, umage, rigdom og sandhed.
Bogen indeholder på hver side spørgsmål og forklaringer på ordet, der skal sætte tanker og samtale i gang mellem barn og voksen.
Den indeholder også illustrationsforløb, der gør bogen oplagt til dialogisk læsning samt arbejde med børns sprogudvilking. På den måde stimulerer man barnets nysgerrighed, så det forholder sig aktivt til bogens indhold og gør det i stand til at filosofere over bogens begreber sammen med en voksen.
Bestselleren Den lille bog om store følelser udkom første gang i 2016 og findes nu i en ny, opdateret udgave.
Pelle og Ronja skal til fødselsdag hos Sofie sammen med deres forældre. Børnene har glædet sig og kan ikke vente med at komme af sted! Vi følger familien dagen igennem og oplever alle de følelser, som opstår i mødet med de andre børn og voksne.
Bogen hjælper og støtter barnets følelsesmæssige udvikling og indeholder forslag til samtaler og leg, så barnet kan forholde sig aktivt til egne og andres følelser samt konflikter fra hverdagen. På den måde bliver det lettere for barnet at forstå og regulere sine følelser, hvilket skaber grobund for et solidt selvværd og et liv i balance.

God fra omkring 4 år.
Du kan købe Den store bog om små forskelle online eller i din nærmest boghandel.
Den lille bog om store dage
I Den lille bog om store dage følger vi tvillingerne Tilde og William, som får deres nyfødte lillesøster hjem. Det giver dem lyst til at kigge på gamle fotos af dem selv og deres forældre og sætter snakke i gang om de store begivenheder, de har oplevet eller kommer til at opleve i deres liv.
Bogen indeholder både alle ”første gangene”, fx det første skridt, at lære at cykle og første dag i børnehave, samt store begivenheder som fødselsdage, at få små søskende, at flytte eller miste en oldeforælder. Og den handler om at mindes og at tale om sjove, rare og svære oplevelser, for når vi taler med vores børn om disse dage, og om livet generelt, hjælper vi dem med at danne deres egne fortællinger, som bliver de fortællinger, de vil forstå livet og sig selv igennem.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Den lille bog om store dage online eller i din nærmeste boghandel.
Den lille bog om store ord
I denne bog følger du to gode venner, der har en legeaftale på en legeplads. Gennem leg, fantasi og samtale bevæger de to børn sig igennem mange store ord og forsøger med deres egne ord at beskrive og forklare, hvordan de forstår ordet. Det er fx ord som ansvar, umage, rigdom og sandhed.
Bogen indeholder på hver side spørgsmål og forklaringer på ordet, der skal sætte tanker og samtale i gang mellem barn og voksen.
Den indeholder også illustrationsforløb, der gør bogen oplagt til dialogisk læsning samt arbejde med børns sprogudvilking. På den måde stimulerer man barnets nysgerrighed, så det forholder sig aktivt til bogens indhold og gør det i stand til at filosofere over bogens begreber sammen med en voksen.
Du kan købe Den lille bog om store ord online eller i din nærmeste boghandel.
Den lille bog om store følelser
Bestselleren Den lille bog om store følelser udkom første gang i 2016 og findes nu i en ny, opdateret udgave.
Pelle og Ronja skal til fødselsdag hos Sofie sammen med deres forældre. Børnene har glædet sig og kan ikke vente med at komme af sted! Vi følger familien dagen igennem og oplever alle de følelser, som opstår i mødet med de andre børn og voksne.
Bogen hjælper og støtter barnets følelsesmæssige udvikling og indeholder forslag til samtaler og leg, så barnet kan forholde sig aktivt til egne og andres følelser samt konflikter fra hverdagen. På den måde bliver det lettere for barnet at forstå og regulere sine følelser, hvilket skaber grobund for et solidt selvværd og et liv i balance.
Fra ca. 2 år.
Du kan købe Den lille bog om store følelser online eller i din nærmeste boghandler.
Andre læste også: