Artikler du kan lytte til Georgette Heyer Historiske romaner Klassikere Romantiske bøger

Stormende forelskelser og glitrende balsale. Velkommen til Georgette Heyers romantiske univers

georgette heyer

Skal vi læse artiklen højt for dig?

Husk at slå cookies til for at afspille.

Regency romance har taget verden med storm, og den ubestridte dronning af genren er Georgette Heyer. Dyk ned i en eventyrlig verden fyldt med storslåede baller, smukke kjoler og forbudt kærlighed.


Hun bliver kaldt Regency-romancens moder, og hendes bøger har solgt i millionvis af eksemplarer verden over. Georgette Heyer nåede at udgive over 30 historiske romancer i sin levetid, og de er populære som aldrig før.

Heyers bøger tager læseren med til Regency-tidens England i starten af 1800-tallet – en verden fyldt med bumlende kareter, livsfarlige dueller og masser af romantik. Så hvis du var vild med Bridgerton-serien, er Georgette Heyers univers helt sikkert noget for dig.

LÆS OGSÅ: 10 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Ifølge Emilie Larsen, der arbejder med oversat skønlitteratur hos SAGA Egmont, er det en genre, der kan noget helt særligt.

”Regency romance er den lækreste form for eskapisme. Man kan forsvinde helt ind i Georgette Heyers univers og glemme alt om regnvejr, madpakker og indkøb.”

Stormende forelskelser og glitrende balsale. Velkommen til Georgette Heyers romantiske univers
Georgette Heyer blev født i 1902 og døde i 1974. Hun bliver i dag kaldt Regency-romancens moder.

Hårdtslående heltinder

I starten af 1800-tallet levede kvinder på mange måder en ufri tilværelse. De skulle først og fremmest være dydige, respektable og beskedne, og deres bedste chance for at klare sig godt i livet var at finde en velhavende ægtemand.

LÆS OGSÅ: Kærlighed, drama og smukke kjoler. Smuglæs i Den formidable Sophy

Det gør Georgette Heyer heldigvis op med i sine romaner. Hun er kendt for sine hårdtslående og bramfri kvindelige hovedpersoner, der insisterer på selvstændighed i en verden, hvor det ikke altid var let at være kvinde.  

”Georgette Heyers heltinder er ofte virkelig badass. De chokerer og fascinerer i selskabslivet, fordi de nægter at leve op til datidens kvindeideal,” forklarer Emilie Larsen.

LÆS OGSÅ: 15 skønne romaner om kærlighed, familie, venskab og livet

I Den formidable Sophy møder vi den udadvendte og ligefremme Sophia, der flytter ind i sin fasters hus i London. Her vender hun op og ned på det hele, da hun beslutter sig for at hjælpe sine fætre og kusiner ud af alle deres problemer. Det gør hende upopulær hos hendes fætter Charles – men han kan alligevel ikke lade være med at føle sig draget af hendes livlige væsen.

”Sophy er den perfekte Heyer-heltinde – hun er fandenivoldsk, intelligent og modig,” siger Emilie Larsen. 

Den formidable Sophy er en af de romaner, der aldrig går af mode.”

– The Guardian

I Den ældste søster har den fornuftige Frederica travlt med at holde styr på sin familie efter sin fars død. Hun rejser til London med sin smukke lillesøster Charis for at få hende godt gift og dermed sikre familiens fremtid. De bliver hurtigt hvirvlet ind i Londons hektiske ægteskabsmarked – hjulpet godt på vej af den charmerende Lord Alverstoke, der har påtaget sig ansvaret for dem. Men Frederica skal passe på – hun er jo ikke rejst til London for at finde en mand til sig selv.

Regency-slang

Georgette Heyer er kendt for at være en grundig researcher – faktisk blev hun lidt af en ekspert i Regency-tidens England, mens hun skrev sine romaner.

Heyer havde helt styr på de strenge sociale regler, der gjaldt i Regency-perioden. Hun vidste også ned til mindste detalje, hvordan kjolerne og frisurerne så ud dengang.

LÆS OGSÅ: 5 inspirerende bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner

“Hendes store kendskab til Regency-tiden gør hendes historier vildt troværdige. Man kan se det hele for sig, når Heyer skriver – kjolerne, ballerne, Londons gader. Hendes sans for detaljer er så imponerende,” siger Emilie Larsen.

Heyer var også lidt af en sprognørd, der sørgede for at kende Regency-tidens vendinger og slang til fingerspidserne.

”En af de sjoveste, mest indsigtsfulde og givende forfattere man kan forestille sig.”

– Stephen Fry

Vidste du for eksempel, at ”tap-hackled”, ”jug-bitten” og ”half-sprung” er Regency-slang for at være fuld? Den slags ord gravede Heyer frem fra breve og bøger fra starten af 1800-tallet.

Faktisk blev Georgette Heyer så kendt for sit Regency-sprog, at andre forfattere begyndte at imitere hende. Heyer var ved at gå ud af sit gode skind, når en forfatter lånte et udtryk fra hende og brugte det forkert. Det irriterede hende så meget, at hun begyndte at plante falske Regency-vendinger i sine egne bøger – bare for at udstille de forfattere, der lånte fra hende i stedet for at lave deres egen research.

Glæd dig til meget mere Heyer

Snart kan du læse endnu mere Regency romance af Georgette Heyer. Til efteråret udkommer Arabella, en medrivende fortælling om den fattige Arabella, der møder den mystiske Mr. Beaumaris, en af Englands rigeste ungkarle.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Du kan også læse bøger af Georgette Heyer som e- og lydbog; Det sorte får og Venetia er udkommet digitalt. Derefter kan du se frem til nye udgivelser fra Heyer cirka hver fjerde måned.

Der er altså nok at gå i gang med, hvis du er til Georgette Heyer og Regency romance!

Vil du læse mere om Georgette Heyer? Så læs denne artikel på Storiesbysaga om humor, historie og handlekraftige kvinder: Tre gode grunde til at læse Georgette Heyer i dag.


Den formidable Sophy

den formidable sophy, georgette Meyer

Den udadvendte, selvsikre og ligefremme Sophy bliver sendt til sin faster Lady Ombersley i London.

Byens bedre borgerskab bliver taget af storm af Frøken Sophy, og ligeså gør hendes fætre og kusiner. Hun opdager at de alle tydeligt har brug for hendes hjælp, og at der i familien er knuste hjerter, problematiske forlovelser og mangel på frihed.

Georgette Heyer bliver i dag kaldt Regency romance-genrens moder, og skrev mere end 30 historiske romances i sine mere end 50 år som aktiv forfatter – og titlerne udgives stadig verden over. 

Du kan købe Den formidable Sophy online, eller i din nærmeste boghandel.



Den ældste søster

Stormende forelskelser og glitrende balsale. Velkommen til Georgette Heyers romantiske univers

Unge Fredericia forsøger at holde styr på sin familie efter faderens død. Hendes ældste bror har arvet formuen, men han har hverken forstand på penge eller på sine yngre søskende.

Fredericia beslutter sig for at sikre sine yngre søskendes fremtid ved at rejse til London med sin søster Charis, for at få hende gift med en rig mand.

De opsøger en rig slægtning ved navn Alverstoke, som skal introducere Fredericia og Charis for byen elite, Londons ton. Selvom en masse finurlige familiehemmeligheder kommer frem i lyset, har Fredericia stadig styr på det hele.

Hun er trods alt ikke kommet til London for at finde en mand til sig selv…

Du kan købe Den ældste søster online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Venetia

Stormende forelskelser og glitrende balsale. Velkommen til Georgette Heyers romantiske univers

Venetia skønhed er kun overgået af hendes følsomhed. Med en tilbagetrukket tilværelse og det store ansvar hendes fars død, hendes ældre brors ligegyldighed, og hendes yngre brors invaliditet har lagt på hendes skuldre, har hun (næsten) opgivet drømmen kærligheden. Lige indtil den berygtede Lord Damerel vender hjem til naboejendommen.

Jasper Damerel er en skurk. En spillefugl og en libertiner, med et helt igennem blakket ry – og Venetia tvivler ikke et sekund på at alle rygterne er sande, efter deres første møde.

Men til nabolagets forargelse vokser deres interesse i hinanden. Venetia er overbevist om, at der banker et banker et varmt hjerte, bag Lord Damerels kolde, hånlige ydre. Og da hun afslører en chokerende familiehemmelighed viser Lord Damerel sig til være uhensigtsmæssigt ædel …

Du kan købe Venetia online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.


Du kan finde endnu flere hæsblæsende fortællinger her på siden. Dyk ned i vores liste med de bedste romaner 2023/2024.