ya, young adult, ungdomsbog

Hvad er det med de YA-bøger? De fanger, de griber, de repræsenterer. Også for Agnes fra 8.u på Hanssted skole. Her fortæller hun, hvorfor hun læser YA, og hvilke bøger hun glæder sig mest til at læse.  


Af Agnes Ravn, Hanssted skole

Følelsen over dem alle

Efterhånden kan man finde young adult-romaner overalt, og det er ikke uden grund. Young adult-genren er meget bred og der findes noget for enhver smag, om det så er fantasy eller kærlighed og venskab. Det er den bedste følelse at læse en rigtig god young adult-roman.

Når man har fulgt hovedpersonen i noget tid, er det som om man kender dem, og man bliver ked af det, når der sker noget dårligt for dem. Og så bliver man så fanget af historien, at man slet ikke kan holde op med at læse. ”Lige ét kapitel til… og ét til og ét til.”

ya, young adult, ungdomsbog

Alle kan være med

Jeg begyndte at læse young adult-romaner for omkring halvandet år siden, da jeg fandt en på biblioteket, hvor jeg ofte låner bøger. Biblioteket havde en reol, kun med young adult bøger, og siden har jeg nærmest ikke læst andet. Det er virkelig også bøger, der henvender sig til en stor aldersgruppe.

Det er nok også en af grundene til at young adult er blevet så populært. Alle kan være med. Det tema og den genre, der fanger mig mest, er kærlighed og realisme. Fantasy har aldrig rigtig sagt mig noget, og jeg tror, at det er fordi, jeg foretrækker genkendelige historier, hvor det kunne ske i virkeligheden.

Bidt af bøger

En af de young adult-romaner der gjorde størst indtryk på mig, var nok Nicola Yoons Alt eller intet. Historien var så vigtig for hovedpersonen, Madeleine, fordi den virkelig ændrede hendes liv, og jeg blev meget hurtigt fanget af bogen. Det er en fantastisk kærlighedshistorie, og så er fortællingen bare så anderledes fra noget jeg har læst før.

Selve bogen er sat op på en helt anden måde med illustrationer og små tegninger, end man normalt ville se, og det er bare en virkelig fed måde at læse på. En anden young adult-roman som jeg slet ikke kunne lægge fra mig, var Jeg henter solen ned af Jandy Nelson. Jeg læste den på en ferie, og på et tidspunkt læste jeg over hundrede sider om dagen, fordi den simpelthen var så fængende.

ya, young adult, ungdomsbog
Agnes fremhæver to bøger, som har gjort stort indtryk på hende

Listen der aldrig ender

Jeg har en lang liste over young adult-romaner, som jeg glæder mig til at læse. Øverst på den står Og så drukner jeg af Ditte Weise. En bog om pres fra familie, venner og skole og om det at skulle være perfekt, er virkelig vigtig, og det er noget som jeg tror rigtig mange unge kan relatere til. Jeg glæder mig også til at læse Savn mig ikke af Carrie Fountain.

Romaner om venskab er noget af det jeg sjældent får læst, men når jeg så gør, er det tit nogle af mine yndlingsbøger. Og så kan jeg næsten ikke vente med at få læst Jenny Hans Hvis bare du var min. Efter at have set filmen, har jeg villet læse den så længe, men jeg har simpelthen ikke fået gjort det endnu. Det er de tre bøger som jeg glæder mig mest til at læse, men listen er lang og der er mange flere. Det er jo også det gode ved young adult; der er masser af bøger i alle genrer.


Vil du læse nogle af de bøger, der står på Agnes’ læseliste?

Og så drukner jeg … af Ditte Wiese

Og så drukner jeg, ditte wiese, provinspis, forventningspres, prestige, perfektionisme, angst, eksamen,

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.

Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx hos saxo.com eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Se bogtraileren

Savn mig ikke af Carrie Fountain

Savn mig ikke YA, young adult, ungdomsbog,

Nogle gange er venskaber så stærke, at de erstatter al familie. Det er sådan Miranda og Syd har det med hinanden. Deres mødre er væk, og de har kun deres fædre. En dag forsvinder Syd bare og efterlader en knust Miranda. Hvorfor?

Det bliver et spørgsmål, der plager Miranda nat og dag, og til sidst beslutter hun sig for at finde Syd, for hun kan ikke bære tanken om, at hendes bedste veninde er alene med de problemer, som hun tilsyneladende har fortiet.

Det bliver en rejse, der afslører hemmeligheder om Syd, hendes familie, og ikke mindst om … Miranda.

Du kan købe Savn mig ikke online, fx hos saxo.com eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Hvis bare du var min af Jenny Han

Hvis bare du var min, netflix, jenny han, ya, young adult

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hver af hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde.

Du kan købe Hvis bare du var min online, fx hos saxo.com eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Se filmtraileren