CarlsenPuls Young Adult-romaner

Læsning og lockdown: Bøgernes betydning i coronapandemien

læser

2020 behøver vist ingen større uddybning. Det var et år med mange begrænsninger og afsavn, men også et år, hvor bøger og læsning for alvor kom til at fylde.

Tre danske bookstagrammere fortæller her, hvad bøger har betydet for dem under coronapandemien med alt fra mindeværdige læseoplevelser til boglige begivenheder med afstand.

Sofie Amalie, @sofie.amalie_lit

19-årig skriveglad bogorm, der både skriver selv og læser andres mesterværker.

Masser af readathons, buddyreads og readalongs

Læsning har altid fyldt en stor del af mit liv, men det var især under lockdown, at jeg for alvor lagde mærke til, hvor meget jeg også søgte mod litteraturen og eskapismen, når verden og virkeligheden udenfor siderne var lidt for grå og trist til, at man kunne holde til at tænke på det hele tiden.

Jeg opdagede også, at min genresmag, som oftest lægger op til noget episk fantasy, ændrede sig til at læne over mod de sukkersøde historier, som man vidste ville have en happy-ending.

Det var dog også under lockdown, at jeg for alvor opdagede, hvor stor en kraft det online bogfællesskab på for eksempel bookstagram har. Netop da samfundet lukkede ned åbnede læsefællesskaberne sig på ens sociale medier.

LÆS OGSÅ: Fyld dit feed med læseglæde – her er 10 bookstagrammere du skal følge

Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange readathons, buddyreads og readalongs finde sted oveni hinanden. Blandt andet har jeg sammen med nogle andre bogvenner, venskaber der for resten også blev skabt under fælleslæsning under corona, gang i et stort Grisha-readalong, hvor vi læser alle bøgerne i Grisha-universet.

Det er helt overvældende at se hvor mange, der læser med, og gang på gang bliver man blot bekræftet i hvor stort og kraftigt læsefælleskabet er – også selvom det kun kan finde sted online.


Lasse, @hellolasse

30-årig designleder, medstifter, redaktør og drivkraften bag platformen QueerlittDK.

Virkeligheden er her stadig, når bogen er færdiglæst

Læsning har de sidste par år været et frirum for mig, en slags pause fra virkeligheden, hvor jeg kun skulle tænke på bogens handling og nyde dens fortælling.

Men efter lockdown og Covid-19 (særligt under første lockdown), havde jeg svært ved at finde lysten til at læse, mens jeg var ved at færdiggøre min kandidat. Det var svært at finde balancen mellem, hvornår jeg havde fri, og hvornår jeg skulle studere, fordi mine omgivelser var de samme. I den periode blev jeg bedre til at læse med ørerne, selvom jeg også stadig læste med øjnene – bare på en anden måde!

LÆS OGSÅ: “Konstant læseinspiration og fantastiske bekendtskaber” ― @wondrouslybooked

Jeg fandt heldigvis læselysten igen efter min kandidat, og man kan sige jeg kom stærkere tilbage, fordi jeg kunne veksle mellem forskellige bogformater. Jeg fandt en måde, hvor jeg kunne læse og samtidig klare mine daglige gøremål, selvom jeg stadig sad hjemme i de samme omgivelser.

Læsning og bøger har igennem det seneste år været med til at udvikle mig som menneske. Igennem det danske bookstagram comminity har jeg også lært en masse mennesker at kende. Jeg er også ordblind, og det brander jeg som en af mine mange superkræfter, fordi jeg gerne vil vise verden, at ordblinde godt kan tage lange uddannelser og læse 200 bøger om året.  

Jeg har lært, at selvom virkeligheden virker grå, er det okay at åbne en bog og blive opslugt af dens farverige verden og tage en pause. Virkeligheden er her stadig, når bogen slutter.


Julie, @bogfeber

Storlæsende, kaffedrikkende, tegnende, naturelskende journalist.

Fik læselysten tilbage

Et jammerligt år med nedlukning, hjemmearbejde og minimalt socialt liv? Helt sikkert. Men også et år, hvor bøgerne pludselig stod på hjemmekontoret og stirrede dagen lang og gav mig læselysten igen.

Jeg havde lullet mig ind i en rytme, hvor mit arbejde fyldte 90 procent af dagen, mens mad, søvn og venskaber fyldte ti procent, før den forbandede flagermusepandemi ramte os. Med andre ord var der ikke den mindste smule plads til at læse, selvom det jo egentlig er min favoritbeskæftigelse.

Det ændrede sig gevaldigt i foråret 2020, da jeg igen fik igangsat den hobby. Inden jeg så mig om, befandt jeg mig igen i fantasiverdener, ukendte miljøer, sproglige mesterværker og den trygge følelse af fiktive venner, som i virkeligheden var det eneste knus, man kunne opstøve i nedlukningens første fase.

Læs også: “Instagram er som at have en bogklub i lommen” ― @bogdoktor

Jeg tror faktisk aldrig nogensinde, bøger har været så vigtige før. Udrejselængslen blev stillet, når Hogwarts eller New York kun var en side væk – ovenikøbet kun en side uden corona, smittetryk, samfundssind og Brostrøm væk.

En af mine bedste læseoplevelser fra coronatiden har været Adam Silveras Evighedssøn, som lige nøjagtig formåede at sende mig på en fabelagtig rejse, hvor en voldsom ildkamp i New Yorks gader virkede mere trygt end at bevæge sig ud for sin egen hoveddør.

I bogens 352 sider eksisterede coronapandemien ikke, ligesom det gjorde sig gældende for alle de andre bøger, jeg har læst det seneste år. Jeg er i skrivende stund netop blevet rask efter to ugers hård omgang corona. Den første uge var jeg for syg til at læse, men ugen efter var det litteraturen, der holdt mig oven vande i den ensomme isolation.

For mig er der ingen tvivl om, at bøgerne har været det bedste kram midt i restriktioner og sygdom, og dét har gjort det til et år, der trods alt har budt på noget godt.