På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan nutidens mennesker opleve fortidens glemte, nøjsomme landboliv i de hjem, der repræsenterer 300 års hverdagsliv. Det er samtidig et helt fantastisk indblik i kvindernes verden, der ofte har stået i skyggen af mændenes.
Det første, man møder på sin vej rundt på Hjerl Hede, er en mindesten, hvor grundlæggeren, Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946), dedikerer museet til historiens ukendte landbokvinder og i versemål hylder “Kvindens stille Gærning”.
Ingen af museets bygninger havde eksisteret uden kvinders medvirken, men alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie. Landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning, moderskab og hjemlige sysler.
Mindesten på Hjerl Hede rejst ved indvielsen i 1930.
Mellem husbond, barn og hjem
Helle Juhl tager i sin bog Kvindernes verden læseren med på en tur gennem 300 års kvindeliv mellem “Husbond, Barn og Hjem”, som det hedder på mindestenen. En rejse fra 1600-årene til mellemkrigstiden og gennem de årstider og samfundsforandringer – lokale, regionale, nationale og internationale – som var bestemmende for kvindernes liv og gerning.
Vi møder Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Aarslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid i anden halvdel af 1800-årene, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen i Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.
Spinderok, som holdt Marie på Hedegården beskæftiget alle vinteraftener.
Et liv med slid og slæb
Hvordan kvinderne har tænkt og følt, ved man ikke, for der er kun overleveret sporadiske vidnesbyrd om dem. Men bogen er en billedrejse gennem de bryggerser, stuer, køkkener, kamre, stalde og haver, som genopliver kvindernes liv; et liv med slid og slæb, styret af årstiderne og båret af stor praktisk kunnen.
Samtidig med fortællingen om familieliv, arbejde, sædvaner, tro og traditioner, tolkes den ind i den store histories politiske, strukturelle, teknologiske og videnskabelige forandringer.
Helle Juhl: Kvindernes verden – Hjemmene på Hjerl Hede
Verden ville have set ganske anderledes ud i dag havde det ikke været for kvinder gennem tiden. Alligevel har deres historie en tendens til at blive overskygget af mændendes mere aktive og udadvendte bedrifter.
I bogen Kvindernes verden fortæller journalist og cand.public i kulturhistorisk formidling Helle Juhl om kvindernes liv med udgangspunkt i hjemmene på Hjerl Hede.
Fortællingerne repræsenterer 300 års historie: fra 1600-tallet dyrkningsfællesskaber til kriseårene under besættelsen.
Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.
Du kan købe Kvindernes verdenonline, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan nutidens mennesker opleve fortidens glemte, nøjsomme landboliv i de hjem, der repræsenterer 300 års hverdagsliv. Det er samtidig et helt fantastisk indblik i kvindernes verden, der ofte har stået i skyggen af mændenes.
Det første, man møder på sin vej rundt på Hjerl Hede, er en mindesten, hvor grundlæggeren, Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946), dedikerer museet til historiens ukendte landbokvinder og i versemål hylder “Kvindens stille Gærning”.
Ingen af museets bygninger havde eksisteret uden kvinders medvirken, men alligevel har deres kulturhistorie fortonet sig bag mændenes mere aktive og udadvendte historie. Landbrug, håndværk og tidlig industrialisering har trumfet husholdning, moderskab og hjemlige sysler.
Mellem husbond, barn og hjem
Helle Juhl tager i sin bog Kvindernes verden læseren med på en tur gennem 300 års kvindeliv mellem “Husbond, Barn og Hjem”, som det hedder på mindestenen. En rejse fra 1600-årene til mellemkrigstiden og gennem de årstider og samfundsforandringer – lokale, regionale, nationale og internationale – som var bestemmende for kvindernes liv og gerning.
Vi møder Vinkelgårdens herredsfogedkone i 1600-årenes dyrkningsfællesskab, bondekonen på udflyttergården Hedegården efter 1700-årenes landboreformer, lærerkonen fra Hinge Skole i årene efter skoleloven fra 1814, Klitgårdens bonde- og fiskerkone i enevældens sidste år før Junigrundloven fra 1849, krokonen på Skovsgårde Kro i årene efter tabet af Sønderjylland i 1864, præstefruen i Nørre Aarslev Præstegård i vækkelsernes og de folkelige bevægelsers storhedstid i anden halvdel af 1800-årene, husmandskonen på Skovgården under de tidlige mellemkrigsårs husmands- og husmorbevægelse og købmandskonen i Svinsager i kriseårene op mod Besættelsen.
Et liv med slid og slæb
Hvordan kvinderne har tænkt og følt, ved man ikke, for der er kun overleveret sporadiske vidnesbyrd om dem. Men bogen er en billedrejse gennem de bryggerser, stuer, køkkener, kamre, stalde og haver, som genopliver kvindernes liv; et liv med slid og slæb, styret af årstiderne og båret af stor praktisk kunnen.
Samtidig med fortællingen om familieliv, arbejde, sædvaner, tro og traditioner, tolkes den ind i den store histories politiske, strukturelle, teknologiske og videnskabelige forandringer.
Helle Juhl: Kvindernes verden – Hjemmene på Hjerl Hede
Verden ville have set ganske anderledes ud i dag havde det ikke været for kvinder gennem tiden. Alligevel har deres historie en tendens til at blive overskygget af mændendes mere aktive og udadvendte bedrifter.
I bogen Kvindernes verden fortæller journalist og cand.public i kulturhistorisk formidling Helle Juhl om kvindernes liv med udgangspunkt i hjemmene på Hjerl Hede.
Fortællingerne repræsenterer 300 års historie: fra 1600-tallet dyrkningsfællesskaber til kriseårene under besættelsen.
Bogen er rigt illustreret med fotografier fra hjemmene på Hjerl Hede.
Du kan købe Kvindernes verden online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: