Fagbøger Biografier Krimi True crime

Han jagtede mordere og skruppelløse kriminelle

Han jagtede mordere og skruppelløse kriminelle

I sin nye bog, Kommissæren – Mit liv som efterforsker, ser Ove Pedersen sammen med journalist og forfatter Stine Bolther tilbage på et politiliv med store – og grumme – sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn.

At den tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen skulle skrive en bog om sin karriere i politiet, har ikke altid ligget i kortene.

Ove Pedersen forlod politiet ved udgangen af 2016 efter 40 års tjeneste i politiet. Trods mange opfordringer gennem årene havde han aldrig skrevet om efterforskning af kriminalitet – ud over selvfølgelig i politirapporter. Men da efterforskeren lagde politiskiltet på hylden, bestemte han sig for at fortælle befolkningen om det store arbejde, der udføres i politiet, når alvorlig kriminalitet efterforskes.

Han jagtede mordere og skruppelløse kriminelle
Foto: Erling Jensen / Roskilde Lokalhistoriske Arkiv

I en tid før teledata og timeregistrering

Ove Pedersens nye bog Kommissæren – Mit liv som efterforsker er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest – og aldrig på kompromis.

Kommissæren

Under vingerne på legendarisk kriminalinspektør

Fortællingen om Ove Pedersens politiliv starter i sidst 70’erne. Ove Pedersen havde gennemført grunduddannelsen som politibetjent og skulle vælge det spor, han ville fortsætte ad inden for politiet. Her kunne han nemt være endt som færdselsbetjent – hvilket der netop var efterspørgsel på i den tid. Ove Pedersens valg faldt imidlertid på en anden karrierevej: Kriminalpolitiet.

Det blev skelsættende.

Han søgte og fik sin første faste stilling i kriminalpolitiet og trådte sin karrieres første usikre skridt i drabsafdelingen på Politigården i København. Under vingerne på den legendariske kriminalinspektør Wolmer Petersen fik Ove Pedersen øjnene op for det interessante i efterforskningen af den helt alvorlige kriminalitet.

Han jagtede mordere og skruppelløse kriminelle
Ove Pedersen fulgte på første hånd sagen om mordet på rockerpræsidenten Makrel på Amager. Foto: Politimuseet

Familien betalte prisen for overarbejde

Tiden i kriminalpolitiet formede den kommende kriminalkommisær som efterforsker og som hårdtarbejdende politimand. Her lærte han aldrig at skåne sig selv i jagten på mordere og andre skruppelløse kriminelle.

Dengang i kriminalpolitiet var det sådan, at arbejdede man med efterforskning af de alvorligste sager, så var man altid parat og klar til udrykning. Når alarmen gik, smed man, hvad man havde i hænderne. Og lå man og sov derhjemme, var det ud af sengen og af sted med det samme.

Ove Pedersen

Prisen for overarbejde i lange perioder blev betalt i familielivet. Dengang var der dog, ifølge efterforskeren, ikke samme pres på familielivet som der er i dag med forventninger om masser af arbejde plus et meget aktivt og tidskrævende familie- og fritidsliv med cykling, triatlon, svømning og så videre. I Ove Pedersens tid var familielivet og fritidsinteresserne formet efter den tid, der blev tilovers fra arbejdet.

I dag er han sin familie dybt taknemmelig for, at han fik muligheden for at slå sig løs og bruge al for meget tid på efterforskning på bekostningen af familien. Og heldigvis har de mange timer hos politiet stadig tilladt ham at bibeholde et familie- og fritidsliv. Han er gift med sin kone Marianne på 43. år og har i fritiden været frivillig leder i lokalidrætten i Roskilde i næsten lige så mange år.

Afslutningen på 40 års efterforskninger

Efter 40 år er Ove Pedersen nu færdig som politikommissær og efterforskningsleder i personfarlig kriminalitet. Ove Pedersen valgte selv at gå på pension, efter at hans nærmeste et stykke tid havde rådet ham til at passe på sig selv og stoppe i tide. Men at forlade en arbejdsplads som politiet i Danmark er en proces, man skal arbejde med, fortæller Ove Pedersen.

At det virkelig var slut, mærkede han allerede få dage efter sin afskedsreception, juleaftensdag den 24. december. Mens de fleste familier var i fuld gang med at gøre klar til en hyggelig aften, blev et kvindelig fundet i et vådområde ved Borup. Normalt ville det have været Ove Pedersen, der smed alt, hvad han havde i hænderne og rykkede ud. Men nu var det i stedet hans efterfølger, der måtte droppe juleforberedelserne og køre til Borup. Hermed var skiftet sket. Den nye leder ramte virkeligheden på en af sine første dage.

Efterhånden er Ove Pedersen kommet i harmoni med sig selv og lader sig ikke rive med i tankerne, når de store kriminalsager ruller over tv-skærmen eller toner frem på avisernes forsider. Det rykker stadig i “Roskildes Wallander”, når han holder foredrag eller skriver om sine mange oplevelser i politiet, men han bliver ikke længere trist. Han er glad og stolt over at tænke tilbage på de mange kriminalsager, han sammen med dygtige kollegaer har været med til at opklare.

Et job i politiet er en livsstil, javel, men livet går også videre bagefter.

Heldigvis.


Kommissæren – Mit liv som efterforsker

kommissæren, mit liv som efterforsker, ove pedersen

Sammen med journalist og forfatter Stine Bolther ser tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen i denne bog tilbage på sit politilivs store – og grumme – sager. Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980’erne. Og takkede af som “Roskildes Wallander” i 2016 – som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds.

Kom med hele vejen fra start til slut og med om bag politiafspærringen. Tæt på efterforskningens udvikling fra en tid med kun fingeraftryk og telexmaskiner til nutidens DNAprofiler og højteknologiske udstyr. Læs om de dedikerede efterforskere, der blev på sagen, til forbryderen var i nettet.
Og om kommissæren, der gik forrest – og aldrig på kompromis.

Du kan købe Kommissæren – Mit liv som efterforsker online, bl.a. hos Saxo, eller i din lokale boghandel fra d. 25. september 2019.

LÆS OGSÅ: 7 nye krimier du skal glæde dig til at læse i løbet af efteråret


Du kan finde endnu flere bud på din næste oplevelse her på siden. Se 10 bud på de bedste krimibøger til dig.

Jeg er født og opvokset med et lånerkort i hånden, hvilket har ledt til en stor kærlighed for (og dyb afhængighed af) bøger. På Bog.dk lægger jeg lidt af hvert op – fx opskrifter, artikler samt quizzer om alt fra dyrerekorder til H.M. Dronningen.