Aktuelt Børnebøger Carlsen Fantasy og dystopi Kim Ace Viden

Kim Ace og Sebastian Klein vinder Orla-priser

Orlaprisen

Geminiforbandelsen 2 vandt i kategorien Bedste handling, og Verdens 100 mest truede dyr vandt i kategorien Bedste fagbog.

Over 4.800 børn har stemt på deres favorit-bøger, og der har været spænding til det sidste, men nu… er vinderne af Orlaprisen 2022 fundet. Prisen uddeles hvert år til de bedste danske børne- og ungdomsbøger.

Bogen der fik mig til at glemme tiden

Og vinderen af Bedste handling er … Kim Ace!

Kim Ace tager sejren igen i år med “Bogen der fik mig til at glemme tiden” for sin fantasyroman Geminiforbandelsen 2. Sidste år vandt første bind også Orlaprisen. Bogen handler om vennerne Rasmus og Xander, som hvirvles ind i et farligt og eventyrligt mysterium.

geminiforbandelsen (2), kim ace

Geminiforbandelsen (2) – En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme er andet bind i den actionfyldte og sjove fantasytrilogi.

Rasmus og Xander er vendt tilbage fra Erytnevia, og forsøger at leve et normalt liv. Men de bliver ved med at modtage kryptiske beskeder. Måske har Atamai brug for deres hjælp?

De beslutter sig for at rejse tilbage, men i den anden verden møder de helt nye farer og monstre, som er mere skrækindjagende, end hvad de før havde troet.

Fra ca.  8 år

Du kan købe Geminiforbandelsen (2) online, eller i din nærmeste boghandel.

Bogen der gjorde mig klogere

Og vinderen af Bedste fagbog er … Sebastian Klein!

Sebastian Klein har vundet i kategorien ”Bogen der gjorde mig klogere” for Verdens 100 mest truede dyr. Bogen udkom i foråret, og Sebastian Klein har sammen med Carlsen doneret 600.000 kr. til Verdensnaturfonden, WWF.

Verdens 100 mest truede dyr, Sebastian Klein

Der lever dyr over alt på jordkloden. Men nogle af dem har det svært. De truede dyr.

I Australien lever koalaerne adskilt, fordi alt for mange eukalyptustræer er blevet fældet.

Og i Afrika beskytter soldater de to eneste nordlige hvide næsehorn mod krybskytter.

Sebastian fortæller om de 100 mest truede dyr i verden. Men han fortæller også om alle de ting, der bliver gjort for at hjælpe dem og deres levesteder – og giver råd til hvad du selv kan gøre for dyrs levesteder.

Fra 6 år

Du kan købe Verdens 100 mest truede dyr online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

Orlaprisen er en national børnelitteraturpris, der er blevet uddelt siden 2005. En jury, der primært består af børn, nominerer bøger til prisen.

Sebastian Klein, Kim Ace og de øvrige vindere blev hyldet i dag på Dokk1 i Aarhus ved det store Orla Show. Ultra-Vært Jonas Madsen var vært ved prisuddelingen.

Orlaprisen er opkaldt efter bøllen Orla Frøsnapper fra Ole Lund Kirkegaards bog af samme navn. Prisen er på 10.000 kr. og en statuette skabt af Filtekongen.