Af og til kan det føles, som om historien gentager sig, og menneskeheden cykler i ring. Men gør den egentlig det? Udvikler verden sig ikke så meget, at nutiden altid vil være forskellig fra fortiden? Kan vi lære noget af historien og undgå at gentage fortidens fejltagelser? Ja, hvad skal vi med historien? Det giver Jesper Clemmensen, journalist og forfatter til bl.a. Flugtrute Østersøen, sit bud på.
Forleden hørte jeg en historiker i radioen – endda rigtig flow-radio – udlægge historien om historien. Der blev sagt mange kloge og tankevækkende ting om historie, hvad den kan og skal. Det var fremragende formidlet, men helt overrasket over budene blev jeg nok ikke. Og dog. Én pointe gjorde et særligt indtryk. Helt kort: Historie er – også – noget vi kan forære hinanden. En gave.
Da jeg for en del år siden kastede mig ud i at grave i fortiden, endte jeg i historiens øverste jordlag. Der, hvor blandt andet Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig er aflejret. Og der, hvor man også stadig kan finde levende kilder.
LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede. Rædslerne fra Anden Verdenskrig drev i land på Møn, mens danskerne fejrede befrielsen
Arbejdet med førstehåndsvidner eller nære efterkommere har mange udfordringer. Fra de næsten ubehagelige til de overraskende. Til de første hører den penible, men uundgåelige samtale med hovedpersonen om diskrepans mellem hukommelse om heltemod og så de skriftlige kilders udlægning af det samme. Til de overraskende udfordringer hører ønsket om at løse en livslang gåde, finde en brik. Sidstnævnte er efterhånden blevet en fast opgave, når jeg researcher til en fortælling.
Det er ad den vej, at historien kan blive en gave.
Kassen med officielle skrivelser og personlige breve fra de første år efter Befrielsen fortalte om en mand med ”dårlige nerver”. Akterne berettede om seks år i krigens helvede. Men de gav også hans efterkommere nøglen til at forstå deres far og morfar. Hvorfor han slukkede for fjernsynet, når det handlede om konflikt, hvorfor han krøb ind i sig selv eller kunne miste besindelsen, hvis de serverede kål.
Den glemte notesbog fra Den Kolde Krigs Berlin leverede sporet, der førte en flugthjælper sammen med den ukendte flygtning, han skjulte, og gik over Jerntæppet til friheden. 53 år senere arrangerede jeg gensynet på stedet, hvor de begyndte flugten, men aldrig nåede at se hinanden i 1962. Sent i livet begyndte et nyt venskab.
LÆS OGSÅ: På rejse med en overlever. Jesper Clemmensen om mødet med den 95-årige Jan Rocek
Jeg har foranlediget, at en mand med 37 års forsinkelse satte sig for at finde svaret på, hvorfor hans forældre tog ham med på flugt over Østersøen fra DDR, da han var 16 år gammel. Hvorfor de risikerede deres tre børns liv, hvorfor han skulle han ende med at se sin far og to små søstre drukne for øjnene af sig.
Rejsen ind i Stasis arkiver åbenbarerede sandheden om et totalitært regimes pres mod en lille familie. Den førte til hovedpersonens første snak med sin overlevende mor om deres fælles tragedie. Den gav ham mulighed for at fortælle sine egne børn om deres ukendte farfar og fastre, der i årevis havde spøgt som noget ufortalt og uforløst i familien. Hans fuldendte livshistorie løste ham op, fortalte hans hustru, da hun i et stille øjeblik trak mig til side og sagde: ”Tusind tak”.
Hos historikeren i radioen handlede det om en gruppe af mennesker i nutiden, der ofte må leve med prædikatet ”mærkelige” eller – i bedste fald – ”woke”. Gennem hans arkivstudier er det nu blevet dokumenteret, at de menneskers følelser er noget såre menneskeligt. Noget, der altid har eksisteret, og noget der helt tilbage i 1800-tallet kunne anerkendes. De har fået foræret deres egen historie.
Historie kan fylde hullerne ud. Helt oplagt på den store, fælles tidslinje, hvor historie er kittet, der skaber forståelse og fuldender overblikket. Men historie kan også skabe sammenhæng hos den enkelte. Detaljer i et gulnet dokument kan løse en knude i en familie. Kan tætne et hul i sjælen hos en hovedperson.
Flugtrute Østersøen af Jesper Clemmensen
Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Mange forsøgte på dramatisk vis at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev dog afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.
Flugtrute Østersøen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald – fra de lykkelige til de tragiske.
Historien blev første gang fortalt i 2012, og bogen blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.
Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Afhopperne af Jesper Clemmensen
Afhopperne er den sande historie om Jan Rocek og hans kone, svigermor og to små drenge, der hopper over rælingen på en østtysk færge i Gedser Havn den 24. juli 1960. Familiens gode venner gjorde senere det samme, og det markerer afslutningen på årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.
Familierne havde overlevet uhyrligheder, man næsten ikke kan forestille sig: Nazisternes udryddelseslejr Auschwitz og at blive fanget bag jerntæppet i et kommunistisk Prag. Springet ud i den danske havn var deres eneste mulighed for et bedre liv – og deres foretagende lykkedes kun, fordi heltemodige danskere forhindrede den østtyske færges mandskab i at stoppe familiernes flugt.
En storslået fortælling baseret på interviews med bl.a. Jan Rocek og grundig arkivresearch.
Af og til kan det føles, som om historien gentager sig, og menneskeheden cykler i ring. Men gør den egentlig det? Udvikler verden sig ikke så meget, at nutiden altid vil være forskellig fra fortiden? Kan vi lære noget af historien og undgå at gentage fortidens fejltagelser? Ja, hvad skal vi med historien? Det giver Jesper Clemmensen, journalist og forfatter til bl.a. Flugtrute Østersøen, sit bud på.
Forleden hørte jeg en historiker i radioen – endda rigtig flow-radio – udlægge historien om historien. Der blev sagt mange kloge og tankevækkende ting om historie, hvad den kan og skal. Det var fremragende formidlet, men helt overrasket over budene blev jeg nok ikke. Og dog. Én pointe gjorde et særligt indtryk. Helt kort: Historie er – også – noget vi kan forære hinanden. En gave.
Da jeg for en del år siden kastede mig ud i at grave i fortiden, endte jeg i historiens øverste jordlag. Der, hvor blandt andet Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig er aflejret. Og der, hvor man også stadig kan finde levende kilder.
LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede. Rædslerne fra Anden Verdenskrig drev i land på Møn, mens danskerne fejrede befrielsen
Arbejdet med førstehåndsvidner eller nære efterkommere har mange udfordringer. Fra de næsten ubehagelige til de overraskende. Til de første hører den penible, men uundgåelige samtale med hovedpersonen om diskrepans mellem hukommelse om heltemod og så de skriftlige kilders udlægning af det samme. Til de overraskende udfordringer hører ønsket om at løse en livslang gåde, finde en brik. Sidstnævnte er efterhånden blevet en fast opgave, når jeg researcher til en fortælling.
Det er ad den vej, at historien kan blive en gave.
Kassen med officielle skrivelser og personlige breve fra de første år efter Befrielsen fortalte om en mand med ”dårlige nerver”. Akterne berettede om seks år i krigens helvede. Men de gav også hans efterkommere nøglen til at forstå deres far og morfar. Hvorfor han slukkede for fjernsynet, når det handlede om konflikt, hvorfor han krøb ind i sig selv eller kunne miste besindelsen, hvis de serverede kål.
Den glemte notesbog fra Den Kolde Krigs Berlin leverede sporet, der førte en flugthjælper sammen med den ukendte flygtning, han skjulte, og gik over Jerntæppet til friheden. 53 år senere arrangerede jeg gensynet på stedet, hvor de begyndte flugten, men aldrig nåede at se hinanden i 1962. Sent i livet begyndte et nyt venskab.
LÆS OGSÅ: På rejse med en overlever. Jesper Clemmensen om mødet med den 95-årige Jan Rocek
Jeg har foranlediget, at en mand med 37 års forsinkelse satte sig for at finde svaret på, hvorfor hans forældre tog ham med på flugt over Østersøen fra DDR, da han var 16 år gammel. Hvorfor de risikerede deres tre børns liv, hvorfor han skulle han ende med at se sin far og to små søstre drukne for øjnene af sig.
Rejsen ind i Stasis arkiver åbenbarerede sandheden om et totalitært regimes pres mod en lille familie. Den førte til hovedpersonens første snak med sin overlevende mor om deres fælles tragedie. Den gav ham mulighed for at fortælle sine egne børn om deres ukendte farfar og fastre, der i årevis havde spøgt som noget ufortalt og uforløst i familien. Hans fuldendte livshistorie løste ham op, fortalte hans hustru, da hun i et stille øjeblik trak mig til side og sagde: ”Tusind tak”.
Hos historikeren i radioen handlede det om en gruppe af mennesker i nutiden, der ofte må leve med prædikatet ”mærkelige” eller – i bedste fald – ”woke”. Gennem hans arkivstudier er det nu blevet dokumenteret, at de menneskers følelser er noget såre menneskeligt. Noget, der altid har eksisteret, og noget der helt tilbage i 1800-tallet kunne anerkendes. De har fået foræret deres egen historie.
Historie kan fylde hullerne ud. Helt oplagt på den store, fælles tidslinje, hvor historie er kittet, der skaber forståelse og fuldender overblikket. Men historie kan også skabe sammenhæng hos den enkelte. Detaljer i et gulnet dokument kan løse en knude i en familie. Kan tætne et hul i sjælen hos en hovedperson.
Flugtrute Østersøen af Jesper Clemmensen
Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Mange forsøgte på dramatisk vis at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev dog afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.
Flugtrute Østersøen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald – fra de lykkelige til de tragiske.
Historien blev første gang fortalt i 2012, og bogen blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.
Du kan købe Flugtrute Østersøen online fx Bog&idé eller i nærmeste boghandel.
Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Afhopperne af Jesper Clemmensen
Afhopperne er den sande historie om Jan Rocek og hans kone, svigermor og to små drenge, der hopper over rælingen på en østtysk færge i Gedser Havn den 24. juli 1960. Familiens gode venner gjorde senere det samme, og det markerer afslutningen på årtiers undertrykkelse af to jødiske familier i Østeuropa.
Familierne havde overlevet uhyrligheder, man næsten ikke kan forestille sig: Nazisternes udryddelseslejr Auschwitz og at blive fanget bag jerntæppet i et kommunistisk Prag. Springet ud i den danske havn var deres eneste mulighed for et bedre liv – og deres foretagende lykkedes kun, fordi heltemodige danskere forhindrede den østtyske færges mandskab i at stoppe familiernes flugt.
En storslået fortælling baseret på interviews med bl.a. Jan Rocek og grundig arkivresearch.
Du kan købe Afhopperne online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: