Børnebøger 10-12 år Carlsen Fantasy til børn og unge Sjove børnebøger

Jacob Riising: Det er okay bare at være okay

theo, Jacob riising

“Jeg var ikke super god til noget i min barndom, så hvis jeg kan give børn lidt selvtillid, er missionen lykkedes,” siger Riising om sin nye bog Tro på det, Theo.

”Måske er det faktisk godt nok, det du har! Måske bliver dit liv faktisk bedre, hvis du ikke ender som professionel fodboldspiller eller fotomodel! Så pas på, hvad du ønsker dig,” siger Jacob Riising.

Han har skrevet bogen Tro på det, Theo, og alle der har læst Ole Lund Kierkegaards Gummi-Tarzan eller set den svenske TV-serie Drengen med guldbukserne, vil elske historien.

LÆS OGSÅ: Der kan skrives tykke bøger om, hvad børn ikke ved. Så det har Jacob Riising gjort

”Jeg er selv vild med de eventyr, man ofte finder i børnebøger. Her kan man tillade sig at drømme. Og så synes jeg, det er sjovest at underholde børn på en måde, så de ikke opdager, at de også lærer noget samtidigt. Det har jeg altid forsøgt i mine programmer i B&U på Danmarks Radio,” siger han.

Magisk notesbog

Tro på det, Theo er Jacob Riisings første roman til lidt ældre børn. Theo er en usikker dreng, der bor i Akacieparken med sin mor og lillesøster. Ikke langt derfra ligger villakvarteret, hvor han tit cykler rundt og drømmer, at han bor, lige indtil hans ven fra opgangen, Holger, rusker ham tilbage til virkeligheden.

LÆS OGSÅ: Længe leve læseglæden! Her er 15 gode læseoplevelser til børn

En dag får Theo en magisk notesbog af den gamle dame i opgangen. Alt hvad han skriver i den, bliver til virkelighed. Endelig kan han få noget federe tøj, et bedre sted at bo, og hvis han lige arrangerer den fedeste fest, kan det være, at Sandra fra klassen dukker op.

Et helt nyt liv venter på Theo. Alt går efter planen. Theo bliver en anden dreng og er slet ikke til at kende. Ikke engang Holger kan kende ham. Men hvad er så vigtigst? Sandra fra klassen eller Holger fra opgangen?’

riising, theo, karma-boy
Jacob Riising havde ikke selv nogen særlige talenter som barn og faldt derfor ofte ind i rollen som klovn. Men måske er det ikke så slemt at være helt almindelig. Forfatteren håber at styrke børns selvtillid med sin ny bog Tro på det, Theo.

Glansbilleder på Insta

”I dag ser børn meget på for eksempel Instagram og har svært ved at acceptere, at de ikke har det fede tøj eller det fede hus.

Det med ikke at føle sig okay, kan jeg sagtens genkende fra min egen barndom. Jeg var ikke supergod til noget specielt, så jeg valgte tit klovnerollen for at markere mig. Og det har jeg faktisk kunne skabe mig en karriere på som voksen.

Min lærer sagde nogle gange til mig, at jeg skrev så grimt og stavede så dårligt, at jeg i hvert fald aldrig blev forfatter. Og nu har jeg altså skrevet adskillige børnebøger,” fortæller Riising. 

Fjoller ikke så meget

”Den her nye bog har været klart den sværeste at skrive, fordi jeg ikke fjoller så meget. Da jeg skrev serien om Karmaboy, gjorde jeg meget ud af at springe et helt kapitel over og lave sjove fodnoter, så børnene ikke begyndte at kede sig.”

LÆS OGSÅ: Karmaboy er byens sejeste superhelt! Bliv klogere på den sjove serie af Jacob Riising lige her!

“Jeg har selv enormt svært ved at komme igennem en bog, men i dag går der ikke en uge, uden nogen skriver til mig og fortæller, at deres søn aldrig har åbnet en bog før … og efter Karmaboy har han måske fået mod på at kaste sig over Harry Potter. Det gør mig glad,” siger han:

”Når det er sagt, har jeg selvfølgelig forsøgt at gøre Tro på det, Theo sjov og spændende, så børn forhåbentlig gider læse den. Og hvis de får lidt selvtillid og tænker, at de måske godt kan blive lykkelige med det liv, de har, så er missionen lykkedes.”


Tro på det, Theo

Jacob Riising: Det er okay bare at være okay

Tro på det, Theo er en roman om at finde ud af, at man er god nok, som den man er – også selvom man bor i det gule højhus.

Da drengen Theo en dag får en magisk bog af den gamle dame i opgangen, bliver han klar over, at alt han skriver i den, bliver til virkelighed. Endelig kan han få noget federe tøj, et bedre sted at bo, og hvis han lige arrangerer den fedeste fest, kan det jo være, at Sandra fra klassen dukker op.

Theo er klar til et helt nyt liv, og alt går efter planen. Han bliver en anden dreng og er slet ikke til at kende. Ikke engang hans allerbedste ven Holger fra opgangen kan kende ham. Men hvad er så vigtigst? Sandra fra klassen eller Holger fra opgangen?

Fra ca. 10 år.

Du kan købe Tro på det, Theo online, eller i din nærmeste boghandel.