Der er de smukke, de sjove, de absurde og selvfølgelig også de historisk vigtige. I bogen Kortlægningen af Danmark kan du blandt andet se tre kort over København, der viser byens udvikling fra 1648-1795.
Der er noget helt særligt ved kort, og især historiske kort er dragende. Hvis man ser et ældre kort på en væg eller i en bog, vil de fleste stoppe op og studere det nærmere.
De historiske kort kan være smukke med kartografiske detaljer, farvevalg, symmetrier og tegninger af byer, folk og fæ. Gamle kort kan også være sjove og måske se helt “gale” ud i forhold de kort, vi har i dag. Og endelig kan kortene være med til at fortælle et lands historie.
Kortlægningen af Danmark indeholder et hav af fantastiske historiske kort, heriblandt flere over København. De flotte historiske kort viser udviklingen i en by, der var i hektisk vækst. Se kortene og læs med, når vi tager dig tilbage i historien til henholdsvis år 1648, 1761 og 1795.
Christian 4.s København
København, 1648
Christian 4. er måske mest kendt for sine tabte krige og spektakulære bygninger som Frederiksborg Slot, Børsen og Rundetårn. Mindre kendt er det, at hovedparten af det gamle København er planlagt af ham.
Fra 1596, hvor han blev konge, til hans død i 1648, samme år som kortet her stammer fra, blev byarealet inden for voldene mere end tredoblet.
Det middelalderlige København ses i centrum af kortet (Die Alte Stadt), nord for det næsten cirkelformede Københavns Slot. Den østre vold blev nedlagt og er på kortet vist med stiplede linjer, mens volde med bastioner blev anlagt mod Sankt Annæ Skanse, i dag Kastellet, der blev påbegyndt i 1626. Imellem de nye volde og det middelalderlige København opstod Nykøbenhavn eller Sankt Annæ Kvarter (på kortet Die Neue Stadt). Mod syd blev byen udvidet i tidligere havområder, for eksempel hvor Tøjhuset og Børsen er i dag, og en helt ny by ved Amager, Christianshavn, blev anlagt med egne bastioner og kanaler i årene 1618-1623.
Kortet er en kombination af en situationsbeskrivelse og en plan for den by, kongen ønskede på sigt. Eksempelvis er Kastellet først udbygget i 1660’erne, og Nykøbenhavn og Christianshavn var først nogenlunde fyldt ud med huse i sidste halvdel af 1700-tallet. Men den grundlæggende struktur i disse store dele af København kan stadig tilskrives Christian 4.
Geddes eleverede kort
København, 1761
Kortet her er uden titel, men kendes i dag som Geddes eleverede kort, da bygninger vises i tredimensionel og oprejst form. Det er et af de mest fascinerende historiske kort i Danmark og måler imponerende 2½ x 2½ meter. Det indeholder et væld af detaljer, og de tredimensionelle bygninger gør, at man føler, at man suges ind i kortet. Mens almindelige huse er vist stiliseret, og således ikke nødvendigvis afspejles i deres egentlige form, er særlige og centrale bygninger og anlæg tegnet mere naturtro, for eksempel alle voldanlæggene, palæerne, kirker og de større offentlige bygninger.
Baggrunden for kortet var et ønske fra kongemagten om et samlet kort over København.
Den praktiske løsning af opgaven blev overdraget til Københavns Magistrat, der selv havde en interesse i præcise kort i forbindelse med skatteopkrævning og administration. Målet blev derfor også først at udarbejde 12 kort, et over hvert kvarter i København, der primært viste matrikelgrundene og grundplaner for bygningerne. Først derefter blev det samlede kort tegnet, denne gang med tredimensionelle bygninger.
Da kortet bygger på de præcist opmålte kvarterkort over København, der havde særligt fokus på matrikelgrundene og bygningernes grundplan, er dette kort det hidtil mest nøjagtige samlede kort over byen. Det eleverede kort var dog ikke beregnet på udgivelse, da det viser Københavns befæstning meget detaljeret – og den viden ville kunne udnyttes af landets fjender.
Det udbyggede København
København, 1795
I 1700-tallet udkom en lang række af kort over København i mange forskellige formater og til mange forskellige formål.
København var uden sammenligning landets største by, og med omkring 100.000 indbyggere omkring år 1800 var den omtrent lige så stor som alle landets øvrige købstæder tilsammen. De mange kort skyldes selvfølgelig også, at byen var hovedstad og helt central for landets handel og kultur.
Kortet her fra 1795 er et oversigtskort, der med sorte skraveringer viser områder, som nedbrændte i henholdsvis 1794 (Christiansborg) og 1795 (store dele af den middelalderlige by).
Kortet er meget overskueligt og er derfor glimrende at sammenligne med kortet over København fra 1648, dvs. ved Christian 4.s død, hvor byarealet var mere end tredoblet, om end det langtfra var færdigudbygget.
Den grundlæggende opdeling i tre dele ses stadig: Den middelalderlige bykerne med snørklede og smalle gader ligger mod venstre. Det nye København, med Frederiksstaden med det snorlige gadenet, finder man mellem middelalderbyen og Kastellet. Christianshavn ses nederst med rektangulære karréer lagt på et systematisk gadenet, der gennemskæres af en kanal efter hollandsk forbillede. København var på dette tidspunkt, over hundrede år efter Christian 4.s død, blevet udbygget.
På flere områder er byplanen dog ændret, særligt i forhold til en udvidet befæstning og en stadig større udbygning af flådens areal, Holmen, til højre for Christianshavn på kortet. Hele hovedstaden er nu omsluttet af en næsten cirkulær befæstning med flere, større og mere avancerede bastioner.
Kortlægningen af Danmark
I dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort viser museuminspektør Peder Dam, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.
Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.
Bogen beskriver også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.
Der er de smukke, de sjove, de absurde og selvfølgelig også de historisk vigtige. I bogen Kortlægningen af Danmark kan du blandt andet se tre kort over København, der viser byens udvikling fra 1648-1795.
Der er noget helt særligt ved kort, og især historiske kort er dragende. Hvis man ser et ældre kort på en væg eller i en bog, vil de fleste stoppe op og studere det nærmere.
De historiske kort kan være smukke med kartografiske detaljer, farvevalg, symmetrier og tegninger af byer, folk og fæ. Gamle kort kan også være sjove og måske se helt “gale” ud i forhold de kort, vi har i dag. Og endelig kan kortene være med til at fortælle et lands historie.
Kortlægningen af Danmark indeholder et hav af fantastiske historiske kort, heriblandt flere over København. De flotte historiske kort viser udviklingen i en by, der var i hektisk vækst. Se kortene og læs med, når vi tager dig tilbage i historien til henholdsvis år 1648, 1761 og 1795.
Christian 4.s København
København, 1648
Christian 4. er måske mest kendt for sine tabte krige og spektakulære bygninger som Frederiksborg Slot, Børsen og Rundetårn. Mindre kendt er det, at hovedparten af det gamle København er planlagt af ham.
Fra 1596, hvor han blev konge, til hans død i 1648, samme år som kortet her stammer fra, blev byarealet inden for voldene mere end tredoblet.
Det middelalderlige København ses i centrum af kortet (Die Alte Stadt), nord for det næsten cirkelformede Københavns Slot. Den østre vold blev nedlagt og er på kortet vist med stiplede linjer, mens volde med bastioner blev anlagt mod Sankt Annæ Skanse, i dag Kastellet, der blev påbegyndt i 1626. Imellem de nye volde og det middelalderlige København opstod Nykøbenhavn eller Sankt Annæ Kvarter (på kortet Die Neue Stadt). Mod syd blev byen udvidet i tidligere havområder, for eksempel hvor Tøjhuset og Børsen er i dag, og en helt ny by ved Amager, Christianshavn, blev anlagt med egne bastioner og kanaler i årene 1618-1623.
Kortet er en kombination af en situationsbeskrivelse og en plan for den by, kongen ønskede på sigt. Eksempelvis er Kastellet først udbygget i 1660’erne, og Nykøbenhavn og Christianshavn var først nogenlunde fyldt ud med huse i sidste halvdel af 1700-tallet. Men den grundlæggende struktur i disse store dele af København kan stadig tilskrives Christian 4.
Geddes eleverede kort
København, 1761
Kortet her er uden titel, men kendes i dag som Geddes eleverede kort, da bygninger vises i tredimensionel og oprejst form. Det er et af de mest fascinerende historiske kort i Danmark og måler imponerende 2½ x 2½ meter. Det indeholder et væld af detaljer, og de tredimensionelle bygninger gør, at man føler, at man suges ind i kortet. Mens almindelige huse er vist stiliseret, og således ikke nødvendigvis afspejles i deres egentlige form, er særlige og centrale bygninger og anlæg tegnet mere naturtro, for eksempel alle voldanlæggene, palæerne, kirker og de større offentlige bygninger.
Den praktiske løsning af opgaven blev overdraget til Københavns Magistrat, der selv havde en interesse i præcise kort i forbindelse med skatteopkrævning og administration. Målet blev derfor også først at udarbejde 12 kort, et over hvert kvarter i København, der primært viste matrikelgrundene og grundplaner for bygningerne. Først derefter blev det samlede kort tegnet, denne gang med tredimensionelle
bygninger.
Da kortet bygger på de præcist opmålte kvarterkort over København, der havde særligt fokus på matrikelgrundene og bygningernes grundplan, er dette kort det hidtil mest nøjagtige samlede kort over byen. Det eleverede kort var dog ikke beregnet på udgivelse, da det viser Københavns befæstning meget detaljeret – og den viden ville kunne udnyttes af landets fjender.
Det udbyggede København
København, 1795
I 1700-tallet udkom en lang række af kort over København i mange forskellige formater og til mange forskellige formål.
København var uden sammenligning landets største by, og med omkring 100.000 indbyggere omkring år 1800 var den omtrent lige så stor som alle landets øvrige købstæder tilsammen. De mange kort skyldes selvfølgelig også, at byen var hovedstad og helt central for landets handel og kultur.
Kortet her fra 1795 er et oversigtskort, der med sorte skraveringer viser områder, som nedbrændte i henholdsvis 1794 (Christiansborg) og 1795 (store dele af den middelalderlige by).
Den grundlæggende opdeling i tre dele ses stadig: Den middelalderlige bykerne med snørklede og smalle gader ligger mod venstre. Det nye København, med Frederiksstaden med det snorlige gadenet, finder man mellem middelalderbyen og Kastellet. Christianshavn ses nederst med rektangulære karréer lagt på et systematisk gadenet, der gennemskæres af en kanal efter hollandsk forbillede. København var på dette tidspunkt, over hundrede år efter Christian 4.s død, blevet udbygget.
På flere områder er byplanen dog ændret, særligt i forhold til en udvidet befæstning og en stadig større udbygning af flådens areal, Holmen, til højre for Christianshavn på kortet. Hele hovedstaden er nu omsluttet af en næsten cirkulær befæstning med flere, større og mere avancerede bastioner.
Kortlægningen af Danmark
I dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort viser museuminspektør Peder Dam, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.
Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.
Bogen beskriver også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.
Du kan købe Kortlægningen af Danmark online, bl.a. hos Saxo, eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: