Fagbøger

Sofieodde: Byen, der (fejlagtigt) var på danmarkskortet i 100 år

Fredericia blev grundlagt som fæstning og var blandt de få byer i Danmark, der blev planlagt fra bunden. På de historiske kort samlet i Kortlægningen af Danmark kan vi ikke kun se byen i en anden tid. Vi kan også se planerne for byen og omegn, der aldrig blev gennemført – og fejlangivelserne, der eksisterede på kortene i årevis.


Vi har alle set danmarkskort tusindvis af gange i skolen, i fjernsynet og på nettet. Så når vi ser et kort, hvor en eller flere øer mangler, eller hvor Jylland ligner en deform og pukkelrygget mand, registrerer vi det lynhurtigt.

Dét er blandt andet en af grundene til, at historiske kort over Fredericia og omegn er dragende. De fortæller om planerne for byen, men viser også de gange, hvor kortene ikke har stemt overens med virkeligheden.

Her kan du læse om Fredericia i 1600-tallet, planerne for byen, og befæstningen Sofieodde på Vestfyn over for Fredericia – en by der aldrig blev bygget, men havde et langt liv på de historiske kort uanset.

Den planlagte by

Fredericia er en af de få byer i Danmark, der er planlagt fra bunden og ikke, som langt de fleste købstæder, har udviklet sig over længere tid.

Før 1650 var halvøen mark under landsbyen Ullerup, men få årtier senere var Fredericia blevet en af de vigtigste byer i landet, både i kraft af den store og strategisk vigtige befæstning og i kraft af sin multinationale karakter.

Byen fik i 1682 religionsfrihed, frihavnsrettigheder og asylret, og der kom efterhånden mange jøder, katolikker og reformerte hertil fra hele Europa, som bragte både handel og nye kulturer og afgrøder med sig.

Fredericia i 1665

Kortlægningen af Danmark, Historiske kort over Fredericia
Kort over Fredericia udarbejdet af Gottfried Hoffmann i 1665.

Kortet er udateret, men det må være fra første halvdel af 1660’erne, måske omkring 1665. De grundlæggende strukturer i byen er på dette tidspunkt anlagt, for eksempel befæstningen med bastioner omkring byen og gadestrukturen, men byen er stadig ikke udbygget. Det kan ses i andre kilder, at langt de fleste grunde stadig stod tomme.

Med brunt er tegnet en plan for udbygning af befæstningen, hvoraf det mest markante er det store kastel mod vest, der har mange ligheder med Kastellet nord for København. Denne udbygning blev dog aldrig gennemført.

LÆS OGSÅ: Sådan har København udviklet sig. Kortlægningen af Danmark

Kortlægningen af Danmark, Historiske kort over Fredericia, kastel

Kanalerne i selve byen kendes fra ældre planer og kort, hvoraf det fremgår, at de skulle lægges, hvor terrænet var lavest og dermed bedst i forhold til afløb fra de øvrige dele af byen. Heller ikke disse blev dog anlagt.

Kortlægningen af Danmark, Historiske kort over Fredericia, kanaler

Det blev til gengæld den tyske kirke, Sankt Michaelis, mod vest, der blev opført 1665-1668. Efterhånden blev der også bygget på de fleste grunde i karréerne, om end der skulle gå lang tid, før dette arbejde var fuldført.

Befæstningen, der aldrig blev bygget – men eksisterede på kortene i over 100 år

Skævvridninger eller ligefrem faktuelle fejl er noget af det, der giver historiske kort karakter, og det er samtidig en måde at gennemskue, hvilke ældre kort og kilder et kort bygger på.

Da kortene i sidste del af 1600-tallet og i størstedelen af 1700-tallet næsten udelukkende blev skabt ved at kopiere allerede eksisterende kort, kunne en enkelt fejl leve længe.

Et af de bedste eksempler på dette er befæstningen og den aldrig anlagte by Sofieodde på Vestfyn lige over for Fredericia.

På kortet her optræder stednavne og byplanlægning, der var næsten 100 år forældede, da det blev trykt.

Arbejdet med at anlægge den store fæstningsby Frederiksodde, fra 1664 kaldet Fredericia, var startet ca. 1650. Snart derefter begyndte arbejdet med at anlægge en lignende befæstning ved en halvø på den fynske side af Lillebælt, hvor Strib i dag ligger. Befæstningen og bebyggelsen blev opkaldt efter dronningen, Sophie Amalie, ligesom Frederiksodde/ Fredericia var opkaldt efter kongen, Frederik 3.

Ambitionerne for Frederiksodde og Sofieodde var tårnhøje, og der skulle oprindeligt have været store befæstningsværker ved begge og passende kongelige boliger. Da Karl Gustav-krigene 1657-1660 brød ud, var Fredericia dog kun delvist færdig, og Sofieodde bestod kun af mindre skanser og få huse.

Efter krigene prioriterede kongen at færdiggøre Fredericia, og Sofieodde blev derfor aldrig etableret.

Imidlertid fik Sofieodde alligevel et liv på kortene fra krigens tid og efter. Sofieodde dukker nemlig op som en købstad på mange kort i sidste del af 1600-tallet og store dele af 1700-tallet, efter at være kortlagt under krigene af ingeniøren Erik Dahlbergh.

Først da de udenlandske kortproducenter i stedet begyndte at kopiere fra Erik Pontoppidans kort fra 1763 og fra Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet, forsvandt den ikke-eksisterende købstad endeligt fra kortene.

Sofieodde optrådte dermed på kortene i over 100 år – selvom den aldrig eksisterede som købstad.

Sofieodde blev ved med at være på kortene fra 1600-tallet til næsten 1800-tallet

Kortlægningen af Danmark

Kortlægningen af Danmark, Peder Dam, kortlægning, kartografi, kort, danmarkskort, danske byer, danske byers udvikling, byudvikling

Dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort fortæller, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.

Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.

I bogen beskrives også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.

Du kan købe Kortlægningen af Danmark online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel fra den 20. september.