Tag fra stenaldermenneskenes mystiske symboler til Google Earths fremstilling af verden. Med bogen Verdenskort rejser du ind i en verden af videnskab og verdensbilleder, kunst, teknologi og magt, om praktiske behov og menneskets drømme om det fremmede.
”Mennesket så verden i fugleperspektiv, længe før det lærte at flyve”.
Sådan starter bogen Verdenskort, som kortlægger og fortæller, hvordan mennesket gennem tiden har forsøgt at anskueliggøre den store vide verden på papir. Men hvordan har man gennem tiden foldet noget så stort ind i en bog, og hvad kan vi lære om os selv ud fra et kort?
Det har nordmanden Thomas Reinertsen Berg undersøgt med bogen Verdenskort, der tager dig med på en rejse i de kort, der gør verden håndgribelig.
Bedolina-kortet hugget i sten, formentlig fra omkring tusind år før Kristus. Hvis man tager turen til Val Camonica i de italienske alper nord for Brescia, til den vestlige bjergside lige over for den lille by Capo di Ponte, kan man selv se det. Området er fredet, eftersom det indeholder flere tusind helleristninger.
Højt at flyve
Siden forhistorisk tid har vi forsøgt at tegne vores omgivelser set fra oven for at forstå, hvor vi egentlig befinder os.
I det nordlige Italien i Val Camonica er der en dal, hvor man finder det 3000 år gamle Bedolina-kort. Kortet er hugget i sten oppe på en fjeldside. Det er 4,3 meter bredt og 2,4 meter højt. Kortet rummer 109 figurer og viser en landsby og et agerlandskab set fra luften.
Men det var først flere tusind år efter, en juleaften i 1968, at vi fandt ud af, hvordan verden egentlig så ud. Den aften kredsede tre astronauter rundt om månen i Apollo 8, og blev dermed de første mennesker i verdenshistorien, som fik hele Jorden at se på én gang.
Det ældste bevarede middelalderkort blev tegnet i slutningen af 600-tallet eller i begyndelsen af 700-tallet. Øverst ser vi Kristus trone over jordkloden med udstrakte hænder. Afrika er markeret med »Cam«, den af Noas sønner, som skal være draget sydpå efter syndfloden, mens Europa er markeret med »Japhet« og Asien med »Sem«, de to andre sønner, men det er svært at se her. Syd for Afrika ligger et stort »Terra inhabitabilis« – ubeboeligt land. De to længste strækninger er Middelhavet og et ukendt hav syd for Afrika, de tværgående er floderne Don og Nilen, mens de to på skrå er Det Azovske Hav.
Verdens første atlas
Allerede i 1570 blev, hvad man kan kalde, verdens første moderne atlas udgivet. Det var da flamlænderen Abraham Ortelius små 400 år før, at mennesket i det hele taget blev i stand til at se hele Jorden fra rummet, samlede forskellige kort i et atlas.
Atlasset blev kaldt “Theatrum orbis terrarum” (Verdensteater), fordi han mente, at kortene gav verden mulighed for at udspille sig for vores øjne, som på et teater.
Abraham Ortelius’ kort over de nordlige egne fra 1570. »Septentrionalium« var det latinske navn for nord, eftersom romerne kaldte stjernebilledet Karlsvognen for Septentriones – de syv okser. Fordi dette stjernebillede altid står i nord, blev det også navnet på kompasretningen. Læg mærke til, at Grønland er tegnet som en ø. Dette kunne Ortelius strengt taget ikke vide på det tidspunkt, eftersom ingen europæere rejste så langt nordpå.
Ortelius var ikke oprindeligt kartograf. Han var heller ikke astronom, geograf, landmåler, matematiker eller ingeniør. I virkeligheden havde han slet ikke nogen formel uddannelse inden for noget som helst.
Alligevel kunne han med æstetisk sans for kvalitet og grundighed skabe samlingen, som blev til verdens første atlas. En bedrift som sidenhen har hersket i verden – trangen til at udforske og kortlægge verden.
At kortlægge kort
Men hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Og hvad kan et kort egentlig fortælle os om os selv?
Ligesom Ortelius har Thomas Reinertsen Berg i Verdenskort samlet atlaser og andre kortlægninger af verden sammen. Det er blevet til en samling, der ikke kun tager os på en rejse i verdenshistorien, men også lærer os noget om os selv og vores syn på verden gennem tiden.
Intet kort kan dække hele verden, ligesom at ingen bøger kan fortælle hele historien.
Thomas Reinertsen Berg har derfor valgt at lade Norden stå i centrum i denne bog om korthistorien
Renæssancekort baseret på Ptolemaios’ koordinater. Læg mærke til, hvordan Norden, repræsenteret med lande som Norvegi, Gottia, Dana, Pilapelant og Tile, sprænger kortrammen nord for 63° N. Ptolemaios troede ikke, eller vidste ikke, at der lå lande længere mod nord. Trykt af Nicolaus Germanus i Ulm i 1482.
I Verdenskort møder vi heroiske opdagelsesrejsende, visionære geografer samt de ukendte helte i korthistorien.
Thomas Reinertsen Berg er journalist og forfatter. Han har skrevet om kultur og videnskab for en adskillig række af norske aviser. Men det var kun ved at gå på opdagelse i verdenskort og skrive om dem selv, at han kunne få stillet sin egen trang til at blive klogere på verdenshistorien fortalt i kort.
Kort over Montreal og omegn fra 1972. Kortet giver overblik over forskellige jordbundsforhold, hvor orange og gult betyder områder, som er velegnede til jordbrug, grønne og hvide områder er mindre egnede, og røde områder er uegnede. De turkise er uidentificerede.
I år 2017 vandt Verdenskort Brageprisen for bedste norske fagbog.
Verdenskort handler om kortenes utrolige historie.
Thomas Reinertsen Berg vandt prisen for årets fagbog i Norge. Bogen tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth.
Verdenskort er en fascinerende beretning om alt det, som kortene også rummer, og fjerne drømme om det fremmede.
Tag fra stenaldermenneskenes mystiske symboler til Google Earths fremstilling af verden. Med bogen Verdenskort rejser du ind i en verden af videnskab og verdensbilleder, kunst, teknologi og magt, om praktiske behov og menneskets drømme om det fremmede.
”Mennesket så verden i fugleperspektiv, længe før det lærte at flyve”.
Sådan starter bogen Verdenskort, som kortlægger og fortæller, hvordan mennesket gennem tiden har forsøgt at anskueliggøre den store vide verden på papir. Men hvordan har man gennem tiden foldet noget så stort ind i en bog, og hvad kan vi lære om os selv ud fra et kort?
Det har nordmanden Thomas Reinertsen Berg undersøgt med bogen Verdenskort, der tager dig med på en rejse i de kort, der gør verden håndgribelig.
Højt at flyve
Siden forhistorisk tid har vi forsøgt at tegne vores omgivelser set fra oven for at forstå, hvor vi egentlig befinder os.
I det nordlige Italien i Val Camonica er der en dal, hvor man finder det 3000 år gamle Bedolina-kort. Kortet er hugget i sten oppe på en fjeldside. Det er 4,3 meter bredt og 2,4 meter højt. Kortet rummer 109 figurer og viser en landsby og et agerlandskab set fra luften.
Men det var først flere tusind år efter, en juleaften i 1968, at vi fandt ud af, hvordan verden egentlig så ud. Den aften kredsede tre astronauter rundt om månen i Apollo 8, og blev dermed de første mennesker i verdenshistorien, som fik hele Jorden at se på én gang.
er svært at se her. Syd for Afrika ligger et stort »Terra inhabitabilis« – ubeboeligt land. De to længste strækninger er Middelhavet og et ukendt hav syd for Afrika, de tværgående er floderne Don og Nilen, mens de to på skrå er Det Azovske Hav.
Verdens første atlas
Allerede i 1570 blev, hvad man kan kalde, verdens første moderne atlas udgivet. Det var da flamlænderen Abraham Ortelius små 400 år før, at mennesket i det hele taget blev i stand til at se hele Jorden fra rummet, samlede forskellige kort i et atlas.
Atlasset blev kaldt “Theatrum orbis terrarum” (Verdensteater), fordi han mente, at kortene gav verden mulighed for at udspille sig for vores øjne, som på et teater.
Ortelius var ikke oprindeligt kartograf. Han var heller ikke astronom, geograf, landmåler, matematiker eller ingeniør. I virkeligheden havde han slet ikke nogen formel uddannelse inden for noget som helst.
Alligevel kunne han med æstetisk sans for kvalitet og grundighed skabe samlingen, som blev til verdens første atlas. En bedrift som sidenhen har hersket i verden – trangen til at udforske og kortlægge verden.
At kortlægge kort
Men hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Og hvad kan et kort egentlig fortælle os om os selv?
Ligesom Ortelius har Thomas Reinertsen Berg i Verdenskort samlet atlaser og andre kortlægninger af verden sammen. Det er blevet til en samling, der ikke kun tager os på en rejse i verdenshistorien, men også lærer os noget om os selv og vores syn på verden gennem tiden.
Intet kort kan dække hele verden, ligesom at ingen bøger kan fortælle hele historien.
Thomas Reinertsen Berg har derfor valgt at lade Norden stå i centrum i denne bog om korthistorien
I Verdenskort møder vi heroiske opdagelsesrejsende, visionære geografer samt de ukendte helte i korthistorien.
Thomas Reinertsen Berg er journalist og forfatter. Han har skrevet om kultur og videnskab for en adskillig række af norske aviser. Men det var kun ved at gå på opdagelse i verdenskort og skrive om dem selv, at han kunne få stillet sin egen trang til at blive klogere på verdenshistorien fortalt i kort.
I år 2017 vandt Verdenskort Brageprisen for bedste norske fagbog.
Køb bogen i din nærmeste boghandler eller online her
Thomas Reinertsen Berg vandt prisen for årets fagbog i Norge. Bogen tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth.
Verdenskort er en fascinerende beretning om alt det, som kortene også rummer, og fjerne drømme om det fremmede.
Andre læste også: