Fiktion Historiske romaner Inspirationslister og guides Romantiske bøger

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Den første store kærlighed, forviklinger og umulige valg. De her 15 historiske romaner er til dig, der elsker gribende fortællinger.

Fra 1800-tallets Vestindien til 1960ernes England. Her er 10 historiske kærlighedsromaner, du ikke må snyde dig selv for.

Du kan også finde endnu mere læseinspiration her på siden. Se vores liste med de bedste romaner 2023.


Se vores liste med historiske kærlighedsromaner her

England, 1816

den formidable sophy, georgette Meyer

Den udadvendte, selvsikre og ligefremme Sophy bliver sendt til sin faster Lady Ombersley i London.

Byens bedre borgerskab bliver taget af storm af Frøken Sophy, og ligeså gør hendes fætre og kusiner. Hun opdager at de alle tydeligt har brug for hendes hjælp, og at der i familien er knuste hjerter, problematiske forlovelser og mangel på frihed.

Georgette Heyer bliver i dag kaldt Regency romance-genrens moder, og skrev mere end 30 historiske romances i sine mere end 50 år som aktiv forfatter – og titlerne udgives stadig verden over. 

Du kan købe Den formidable Sophy online, eller i din nærmeste boghandel.




England, 1818

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Venetia skønhed er kun overgået af hendes følsomhed. Med en tilbagetrukket tilværelse og det store ansvar hendes fars død, hendes ældre brors ligegyldighed, og hendes yngre brors invaliditet har lagt på hendes skuldre, har hun (næsten) opgivet drømmen kærligheden. Lige indtil den berygtede Lord Damerel vender hjem til naboejendommen.

Jasper Damerel er en skurk. En spillefugl og en libertiner, med et helt igennem blakket ry – og Venetia tvivler ikke et sekund på at alle rygterne er sande, efter deres første møde.

Men til nabolagets forargelse vokser deres interesse i hinanden. Venetia er overbevist om, at der banker et banker et varmt hjerte, bag Lord Damerels kolde, hånlige ydre. Og da hun afslører en chokerende familiehemmelighed viser Lord Damerel sig til være uhensigtsmæssigt ædel …

Du kan købe Venetia online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




South Carolina, 1980’erne

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Teenageren Ox vokser op i en religiøs familie på en tobaksfarm i South Carolina i 1980erne.

Da hendes mor dør i barselssengen, forværres hendes fars mentale helbred, og Ox tvinges til at være den voksne og passe på sine seks søskende. Hun må kæmpe alt hun har lært for at holde hovedet oppe, benene nede og familiens hemmeligheder skjulte.
Da Ox finder små glimt af ungdom og lykke i selskab med borgmesterens søn, tager hendes fars maniske episoder til, og hun må sande, at ikke alle hemmeligheder kan holdes skjult for evigt.

Under magnoliatræerne er en hjerteskærende, men også opløftende coming-of-age-roman af sydstatsforfatteren T.I. Lowe. Fuld af lysende håb, hårde livsvilkår og triumferende kærlighed.

Under magnoliatræerne kan købes online hos Saxo.com eller i den nærmeste boghandel.




København, 1984

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Vidunderlig roman” – BERLINGSKE

“Gavmild, rummelig, rund og varm roman” – INFORMATION

❤️❤️❤️❤️❤️ – FEMINA

Da Lis i det tidlige forår i 1984 bliver overfaldet i Utterslev Mose, forandres hendes liv totalt. For at bearbejde sine oplevelser, tager hun til Kvindehøjskolen i Visby, hvor opgøret med patriarkatet planlægges.

Selvom Kirsten, som også går på højskolen, endelig overgiver sig til Lis, er kærligheden ikke lige så nem hjemme i København, hvor tingene er mere komplicerede end som så.

Det vågne hjerte er en stor fortælling om kærlighed og venskab, køn og seksualitet i en tid præget af opbrud og nybrud, og er en selvstændig fortsættelse af Folkets skønhed og Vi kunne alt.  

Du kan købe Det vågne hjerte online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




London, 1960

Velkommen til Flanagans af Åsa Hellberg

Velkommen til serien om Hotel Flanagans! Den svenske bestsellerforfatter Åsa Hellberg, har skrevet første bog i en ny historisk romanserie fuld af kærlighed, drama og intriger.

Første bog udspiller sig i 1960’ernes London på Hotel Flanagans, der er fuld af rige gæster og overdådige fester. Men modsat gæsterne er hotellets direktør, Linda Lansing, en helt almindelig kvinde fra Sverige, som har arvet hotellet fra sin engelske far.

Udfordret af både rollen som kvindelig hotelejer og af sin egen familie, der vil gøre alt for at tage hotellet fra hende, må Linda træffe en beslutning: Hvor langt vil hun gå for at holde sin fars livsværk på egne hænder?

Du kan købe Velkommen til Flanagans online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




New York, 1947

Sophies valg, William Styron, Holocaust, Anden Verdenskrig

En bestsellerklassiker om Anden Verdenskrig.

Det er sommeren 1947 i Brooklyn, New York. Den unge forfatter Stingo skriver på det, han håber bliver hans første bog.

Bogen er kraftigt inspireret af overboerne Sophie og Nathan, der skiftevis skændes og elsker højlydt. Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på.

Som amerikansk jøde levede Nathan nemlig et trygt liv under Anden Verdenskrig, mens polske Sophie bærer på en frygtelig hemmelighed, der lod hende undslippe nazisternes dødslejre.

Du kan købe Sophies valg online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.





Østrig, 1938

Det glemte brev, Jillian Canton,

I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters arbejde. Han skal lave frimærker til tyskerne, da mesteren forsvinder under Krystalnatten.

Kristoff sætter sit liv på spil, men han hjælper også den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier.

Midt i det hele forelsker han sig fuldstændigt i mesterens datter Elena. Han må finde vejen til både at redde hende og sig selv.

I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering. Men til hendes store overraskelse opdager eksperten et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt.

Katies far har Alzheimer, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, må Katie tage til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer. 

Du kan købe Det glemte brev online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Odense, 1800-tallet

Vaniljehuset, Mich Vraa, slægtsroman

En slægtsroman af Mich Vraa, forfatter til bestsellertrilogien om Dansk Vestindien.

I sit livs efterår ser den hjertesvage Dusinius Dich tilbage på et liv, som formede sig anderledes, end nogen havde kunne forestille sig.

LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig

Da han som ung mand i 1800-tallets Odense stiftede Vaniljehuset, var Dusinius fuld af ambitioner og gåpåmod. Men et langt liv med forvirrende forelskelser og lyssky forretningsforbindelser viste ham snart, at det er en svær kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.

Vaniljehuset er baseret på Mich Vraas morfars historie.

Du kan købe Vaniljehuset hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Prag, 1939

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Lenka og Josef møder hinanden i Prag lige inden anden verdenskrig bryder ud. De forelsker sig og gifter sig hurtigt, men de liv sammen bliver en kort stund, da de tvinges fra hinanden af krigen.

Josef sætter kurs mod New York med sin familie og vil have Lenka med, men hun bliver i Prag med sine forældre, indtil de har mulighed for at følge efter sammen. På vej over Atlanten forliser det skib, som Josef rejser med, men han overlever. Lenka kommer i koncentrationslejr, først Theresienstadt og sidenhen Auschwitz. Begge er de uvidende om, at den anden stadig er i live, men minderne om deres kærlighed hjælper dem igennem sorg og håbløshed. Et langt liv senere står de pludselig ansigt til ansigt. Skæbnen har ført dem sammen igen, fra de første lykkelige ungdomsår i førkrigstidens Prag, over nazismens skrækregime i Europa og til et nyt liv som jødisk immigrant i USA.

De elskende i Prag er historien om den første store kærlighed, om mindernes og kunstens lindrende kraft, om menneskers mod og udholdenhed i svære tider.

Du kan købe De elskende fra Prag online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Paris, 1918

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en medrivende fortælling om tab og sorg, om store drømme, high fashion og altoverskyggende kærlighed. Kvinden fra Paris er tredje bind i serien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

Vianne bor i Paris i året er 1918, og drømmer om den dag, hvor hun ikke længere er nødt til at sy uniformer, og i stedet kan begynde at skabe de fantastiske kjoler, hun drømmer om. Men netop som krigens afslutning synes inden for rækkevidde, rammes Viannes mor og søster af et luftangreb, og hendes bror stiller hende et ultimatum: opgiv drømmen om at blive designer, eller forlad deres fælles barndomshjem.

Vianne sætter kurs mod glamourøse New York for at forfølge sine drømme, og lykken tilsmiler hende, indtil nyheden om en skrækkelig ulykke tvinger hende tilbage til Frankrig. Her opdager hun en hemmelighed fra krigen, der ændrer alt, hvad hun troede hun vidste om sig selv og sin familie.

Du kan købe Kvinden fra Paris online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 januar.




England, 1968

Tilbage til Black Rabbit Hall, Eve Chase

Tilbage til Black Rabbit Hall er historien om to kvinder, der med årtiers mellemrum er forbundet til stedet Black Rabbit Hall. Det er minder om en glemt barndom og ødelagte drømme, hemmeligheder og hjertesorger og en families stærke kærlighed.

Når Amber Alton skal have en pause fra det travle byliv i London besøger hun om sommeren sin familie det smukke landsted Black Rabbit Hall. Men en aften i 1968 bliver de fire Alton-søskendes liv rystet af en frygtelig tragedie. Amber må hurtigt indtage rollen som voksen, og en ny virkelighed – og en ny katastrofe truer.

Efter årtier kører Lorna og hendes forlovede omkring i Cornwall på jagt efter det perfekte sted at holde deres bryllup. Lorna føler sig draget mod et smukt, men meget nedslidt landsted, som hun mener at mindes fra sin barndom, men hun ved ikke hvorfor.  

Du kan købe Tilbage til Black Rabbit Hall online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.




New Jersey, 1957

Dage i Cape May, Chip Cheek, kærlighed, romance, historie

Dage i Cape May er en erotisk og bevægende roman om ægteskab, kærlighed og seksualitet, og hvordan der opstår komplikationer for det unge par Henry og Effie efter mødet med en gruppe overklassemennesker.

Historien udspiller sig over nogle uger i efteråret 1957, hvor Henry og Effie, et ungt, nygift par i starten af 20’erne, rejser fra Georgia til Cape May i New Jersey. Her tilbringer de deres bryllupsrejse på et forladte feriested. I virkeligheden kender de ikke hinanden særlig godt, og ingen af dem føler sig specielt komfortable ved situationen.

De beslutter derfor at afkorte deres ophold, men denne beslutning varer ikke længe, da de møder deres glamourøse naboer, der indlemmer dem i deres kreds.

Den øde ferieby og de tomme sommerhuse bliver deres legeplads, og i takt med at følelserne får frit spil mellem dem, bliver legen mere og mere farlig for Henry og Effie. Den uskyld de tog afsted med er ikke længere intakt, da de vender hjem.

Du kan købe Dage i Cape May fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Sankt Croix, 1848

Peters kærlighed, Mich Vraa, vestindien,

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippeDette er fortællingen om Peter von Scholtens utrolige historie.

Den 14. juli 1827 tiltrådte Peter von Scholten embedet som generalguvernør på Sankt Croix i Dansk Vestindien.

Præcis enogtyve år senere, den 14. juli 1848, forlod han øen i ly af mørket for at sejle til Danmark for sidste gang. Elleve dage forinden havde han, omgivet af mange tusind bevæbnede oprørere og imod den danske konges og regerings ønske, endelig sagt de ord der gjorde en ende på slaveriet i Dansk Vestindien: “Now you are free!”

Peter von Scholten havde i tyve år delt bord og seng med sin store kærlighed, den farvede Anna Heegaard. Efter den 14. juli så han hende aldrig igen.

Du kan købe Peters kærlighed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Frankrig, 1940

Madaljen, Danielle Steel, kærlighed,

Den unge pige Gaëlle de Barbet oplever i 1940 den tyske hærs indrykning i Frankrig. Hun bliver derfor et vigtigt vidne til deporteringen af sin bedste veninde og hendes familie, og Gaëlle træffer en modig beslutning, der ændrer hendes liv.

Den bringer hende fra Lyon til Paris og New York, fra modstandsbevægelsen til ægteskab og moderskab, fra ubærlige tab til stor kærlighed.

Men vil Gäelle nogensinde modtage den anerkendelse, hun fortjener, eller vil hun for altid være mærket som forræder?

Du kan købe Medaljen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




London, 1866

15 historiske kærlighedsromaner du ikke kan slippe

Nell bor i en kystby i det sydlige England, i året 1866. Hendes hud er plettet af modermærker, og hun ser anderledes ud end alle andre. Det får naboerne til at holde afstand til hende, og mange, selv Nells far, tror, at hun er forbandet.

Da Jaspers Jupiters Forunderlige Cirkus kommer til byen, bliver Nell kidnappet af cirkusdirektøren – med hendes fars velsignelse. Nell er knust, men da hun pludselig bliver populær i cirkusset, må hun overveje om bortførelsen i virkeligheden er hendes redning.

I London omtales Nell som verdens ottende vidunder, og folk står i kø for at se hende. Men tingene kompliceres, da hun får følelser for Jaspers bror Toby, for hun er ejet af Jasper, og han har ingen planer om at sætte sin guldfugl fri.

Det forunderlige cirkus er en historisk roman og et trekantsdrama om magt og ulighed – men det er også en historie om kærlighed, styrke og accept.

Du kan købe Det forunderlige cirkus som e- eller lydbog, eller finde bogen på biblioteket.




historiske kærlighedsromaner, historiske romaner, historiske bøger


På jagt efter flere læseoplevelser? Find inspiration blandt over 200 forskellige inspirationslister her.

Følger du os på Facebook? Bliv orienteret om nye bøger her.