Desværre kæmper de bedste officerer ikke altid på den rigtige side af historien, men en overflyvning af tre verdenskrige viser, at fantasien har enorm betydning for succes.
“Fortiden er ikke en perfekt guide til fremtiden, men det er den eneste, vi har.”
Fra forordet
Henrik Bering har samlet casestudier af en række fremtrædende officerer fra alle tre verdenskrige – Napoleonskrigene, Første og Anden Verdenskrig samt perioden efter 1945 – med udgangspunkt i deres egne ord og i biografier skrevet om dem.
Han udforsker det politiske og geografiske miljø, som de måtte operere i, og de teknologiske og taktiske udviklinger, som de var en del af, og viser hvordan de inspirerede hinanden. Således kopierede general McChrystal i Iraq Nelsons ledelsesstil, en søhelt, der havde været død i 200 år.
Napoleon og sandsynlighedsberegning
Napoleon er også et glimrende eksempel og snart aktuel i Ridley Scotts stort anlagte og kulørte spillefilm i biograferne. Som Henrik Bering fortæller om Napoleon i bogen:
“Når Napoleon var på toppen i krig, kombinerede han en ekstrem målbevidsthed med hurtighed og manøvredygtighed samt et talent for at vildlede fjenden og dukke op, hvor man mindst
ventede ham. ”Europa har mange gode generaler, men de ser for mange ting på én gang. Jeg ser kun én ting, nemlig fjendens hovedstyrke. Jeg forsøger at knuse den i forvisning om, at sekundære
problemer vil løse sig selv.” Idéen var altid at være stærkere end fjenden på det afgørende punkt på slagmarken.
Den knivskarpe fokus var ledsaget af en flair for med et enkelt blik på terrænet at fatte de muligheder, der bød sig til, en evne til intuitivt at aflæse en situation og slå til i præcis det rette øjeblik. Ifølge Clausewitz havde Napoleon et særligt talent for ”hurtigt at erkende en sandhed, som for almindelige begavelser enten ikke er synligt overhovedet, eller først bliver synligt efter lang tids undersøgelse
og overvejelse.” Det kræver også en parathed til ”at ignorere den nagende tvivl … når der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en beslutning”.
De indsigter i krigens væsen, som Napoleon lagde for dagen, var baseret på hans egne erfaringer, på hans omfattende studier i, hvordan generaler havde båret sig ad i fortiden – uden dog at forfalde til falske analogier – og på lynhurtig hovedregning, hvor han nåede frem til de sandsynlige udfald ved en afvejning af risici og muligheder. ”Man skal aldrig udkæmpe et slag, hvis man ikke kan tælle til mindst 70 procents chance for sejr,” erklærede han.
Dygtige generaler på den forkerte side
Desværre kæmper de bedste soldater ikke altid for den bedste sag. Det gjaldt både under Den Amerikanske Borgerkrig og Anden Verdenskrig i Europa, hvor nogle af de mest fremragende generaler befandt sig på den forkerte side.
Henrik Bering viser også, hvordan mange officerer opnåede succes på trods af kulturen, og hvordan systemet spyttede andre ud.
Fantasien spiller stor rolle
Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning: Den kommission, der blev sat til at kulegrave forløbet op til Osama bin Ladens angreb på World Trade Center 11. september 2001, konkluderede i sin rapport, at de forskellige dele af det amerikanske sikkerhedsapparat havde vist sig ude af stand til ”at forbinde prikkerne” og se de store linjer. De havde ikke studset over, at terroristerne tog flyvetimer uden at udvise nogen interesse for at lære at lande. Den ”vigtigste fejl [i forhold til angrebene] var manglende fantasi”, stod der i rapporten.
Det var denne konklusion og fantasiens betydning, der gav Henrik Bering ideen til bogen.
Dele af officerernes erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering. En officer risikerer at miste sit eget liv og de mænd, der er betroet hans kommando.
Henrik Bering er født og opvokset i Danmark og har arbejdet som udenrigskorrespondent over hele verden for amerikanske medier. Han er uddannet ved Oxford Universitet (Pembroke College) og har været Professional Journalism Fellow ved Stanford. Han har tidligere i USA udgivet Outpost Berlin: The American Forces in Berlin 1945-94, samt Helmut Kohl, en autoriseret biografi. Hans essays og anmeldelser har været bragt af The Wall Street Journal, The Weekly Standard, Policy Review, The Los Angeles Review of Books og The New Criterion.
Den perfekte officer
Den perfekte officer følger en række prominente officerer fra Napoleonskrigene og op til vores egen tid. Den fortæller om deres karrierer, hvad de gjorde rigtigt, hvad de gjorde forkert, og hvad de lærte af deres oplevelser.
Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning, og den viser, at disse mænd konstant blev inspireret af hinanden og lånte hinandens ideer.
Mange af deres erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering.
En officer risikerer at miste både livet og de mænd, der er betroet hans kommando.
Desværre kæmper de bedste officerer ikke altid på den rigtige side af historien, men en overflyvning af tre verdenskrige viser, at fantasien har enorm betydning for succes.
“Fortiden er ikke en perfekt guide til fremtiden, men det er den eneste, vi har.”
Fra forordet
Henrik Bering har samlet casestudier af en række fremtrædende officerer fra alle tre verdenskrige – Napoleonskrigene, Første og Anden Verdenskrig samt perioden efter 1945 – med udgangspunkt i deres egne ord og i biografier skrevet om dem.
Han udforsker det politiske og geografiske miljø, som de måtte operere i, og de teknologiske og taktiske udviklinger, som de var en del af, og viser hvordan de inspirerede hinanden. Således kopierede general McChrystal i Iraq Nelsons ledelsesstil, en søhelt, der havde været død i 200 år.
Napoleon og sandsynlighedsberegning
Napoleon er også et glimrende eksempel og snart aktuel i Ridley Scotts stort anlagte og kulørte spillefilm i biograferne. Som Henrik Bering fortæller om Napoleon i bogen:
“Når Napoleon var på toppen i krig, kombinerede han en ekstrem målbevidsthed med hurtighed og manøvredygtighed samt et talent for at vildlede fjenden og dukke op, hvor man mindst
ventede ham. ”Europa har mange gode generaler, men de ser for mange ting på én gang. Jeg ser kun én ting, nemlig fjendens hovedstyrke. Jeg forsøger at knuse den i forvisning om, at sekundære
problemer vil løse sig selv.” Idéen var altid at være stærkere end fjenden på det afgørende punkt på slagmarken.
Den knivskarpe fokus var ledsaget af en flair for med et enkelt blik på terrænet at fatte de muligheder, der bød sig til, en evne til intuitivt at aflæse en situation og slå til i præcis det rette øjeblik. Ifølge Clausewitz havde Napoleon et særligt talent for ”hurtigt at erkende en sandhed, som for almindelige begavelser enten ikke er synligt overhovedet, eller først bliver synligt efter lang tids undersøgelse
og overvejelse.” Det kræver også en parathed til ”at ignorere den nagende tvivl … når der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en beslutning”.
De indsigter i krigens væsen, som Napoleon lagde for dagen, var baseret på hans egne erfaringer, på hans omfattende studier i, hvordan generaler havde båret sig ad i fortiden – uden dog at forfalde til falske analogier – og på lynhurtig hovedregning, hvor han nåede frem til de sandsynlige udfald ved en afvejning af risici og muligheder. ”Man skal aldrig udkæmpe et slag, hvis man ikke kan tælle til mindst 70 procents chance for sejr,” erklærede han.
Dygtige generaler på den forkerte side
Desværre kæmper de bedste soldater ikke altid for den bedste sag. Det gjaldt både under Den Amerikanske Borgerkrig og Anden Verdenskrig i Europa, hvor nogle af de mest fremragende generaler befandt sig på den forkerte side.
Henrik Bering viser også, hvordan mange officerer opnåede succes på trods af kulturen, og hvordan systemet spyttede andre ud.
Fantasien spiller stor rolle
Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning: Den kommission, der blev sat til at kulegrave forløbet op til Osama bin Ladens angreb på World Trade Center 11. september 2001, konkluderede i sin rapport, at de forskellige dele af det amerikanske sikkerhedsapparat havde vist sig ude af stand til ”at forbinde prikkerne” og se de store linjer. De havde ikke studset over, at terroristerne tog flyvetimer uden at udvise nogen interesse for at lære at lande. Den ”vigtigste fejl [i forhold til angrebene] var manglende fantasi”, stod der i rapporten.
Det var denne konklusion og fantasiens betydning, der gav Henrik Bering ideen til bogen.
Dele af officerernes erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering. En officer risikerer at miste sit eget liv og de mænd, der er betroet hans kommando.
Henrik Bering er født og opvokset i Danmark og har arbejdet som udenrigskorrespondent over hele verden for amerikanske medier. Han er uddannet ved Oxford Universitet (Pembroke College) og har været Professional Journalism Fellow ved Stanford. Han har tidligere i USA udgivet Outpost Berlin: The American Forces in Berlin 1945-94, samt Helmut Kohl, en autoriseret biografi. Hans essays og anmeldelser har været bragt af The Wall Street Journal, The Weekly Standard, Policy Review, The Los Angeles Review of Books og The New Criterion.
Den perfekte officer
Den perfekte officer følger en række prominente officerer fra Napoleonskrigene og op til vores egen tid. Den fortæller om deres karrierer, hvad de gjorde rigtigt, hvad de gjorde forkert, og hvad de lærte af deres oplevelser.
Bogens gennemgående tema er fantasiens betydning, og den viser, at disse mænd konstant blev inspireret af hinanden og lånte hinandens ideer.
Mange af deres erfaringer kan overføres til det civile liv – dog med én bemærkelsesværdig forskel: Hvis en virksomhedsleder begår en fejl, kan vedkommende miste sin stilling eller sin investering.
En officer risikerer at miste både livet og de mænd, der er betroet hans kommando.
Du kan købe Den perfekte officer online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: