Fiktion Amerikanske romaner Bøger der er filmatiseret

Har du set serien (og er bogen bedre)? Romanen bag Netflix-succesen Dronninggambit er tilbage

Har du set serien (og er bogen bedre)? Romanen bag Netflix-succesen Dronninggambit er tilbage

I kølvandet på Netflix-serien er den 30 år gamle anmelderroste roman Dronninggambit af Walter Tevis tilbage på dansk.


38 år efter sin første udgivelse er Dronninggambit tilbage. Den amerikanske forfatter Walter Tevis’ roman har fået nyt liv. En stor del af årsagen kræver ingen Sherlock Holmes at finde ud af. Det skyldes Netflix.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger

Streamingtjenesten lancerede i efteråret 2020 en mini-serie over romanen af samme navn, der blev den mest sete af sin slags nogensinde på Netflix.

Den massive succes smittede af på bogen, der strøg ind på The New York Times bestsellerliste. Nu er den tilbage på dansk.

Skakvidunderet fra børnehjemmet

Dronninggambit er historien om Elizabeth Harmon, der som 8-årig bliver forældreløs og anbragt på et børnehjem. Efter almindelig praksis på børnehjem i 1950’ernes USA bliver hun introduceret til beroligende medicin.

Læs anmeldelser af Dronninggambit her på Goodreads

Den stille og forsagte pige er lynende intelligent, og medicinen skærper hendes koncentrationsevne yderligere. Skolen keder hende, og i stedet møder hun i kælderen børnehjemmets pedel, der lærer hende at spille skak.

LÆS OGSÅ: 20 fantastiske bøger der kan streames lige nu

For første gang i sit liv føler Beth sig fuldstændig i kontrol, og lærlingen bliver hurtigt mesteren overlegen. Beth begynder en rejse mod verdenstoppen i den mandsdominerede skakverden, men med på turen mod succes er hendes indre dæmoner, der langsomt tager over.

Men er romanen bedre end serien?

Og så til spørgsmålet enhver bogelsker vil stille: er romanen bedre end serien? Walter Tevis’ Dronninggambit rummer i hvert fald en række nuancer, som dens filmiske pendant ikke har indfanget.

LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse

Den væsenligste har at gøre med skaks betydning for Beth som menneske – og måske særligt som kvinde. For eksempel argumenterer magasinet the New Yorker for, at Beths personlighed og hendes rolle i den mandsdominerede skakverden står langt stærkere i romanen.

Men bedøm selv. Dronninggambit er ude nu.



Walter Tevis: Dronninggambit

Dronninggambit

Bogen bag den ultrapopulære Netflix-serie Queen’s Gambit!

Da otteårige Elizabeth Harmon bliver forældreløs anbringes hun på et børnehjem.

Hun er en intelligent, men stille pige, der holder sig for sig selv. Indtil hun en dag møder børnehjemmets pedel igang med et spil skak.

Med det samme bliver Beth fanget af spillet, hvor hun for første gang i sit liv, føler sig i fuldstændig kontrol.

Beths evner bringer hende hurtigt mod toppen af en mandsdomineret verden, men som succesen vokser, begynder hendes indre dæmoner at tage over.

Du kan købe Dronninggambit online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Find mere læseinspiration på vores liste med bog anbefalinger 2023/2024.

Jeg startede i sin tid en bogklub med to af mine gymnasiekammerater og opdagede først for alvor, hvor givende det er at læse noget, andre har valgt. Nu læser jeg med en umættelig følelse af altid at forsømme en anden god bog og forsøger derfor ihærdigt at læse så mange klassikere og så meget forskelligt litteratur som muligt. Som studentermedhjælper på Lindhardt og Ringhof kan du her på Bog.dk finde mit navn på både artikler, lister og læseprøver.