Amerikanske romaner Fiktion Nathan Hill

Læseguide: “Niksen” af Nathan Hill

Læseguide: "Niksen" af Nathan Hill

Da Nathan Hill debuterede med Niksen, blev den straks udråbt til at være den nye store amerikanske roman. Og fuldt fortjent – det er en stærk, rørende og satirisk fortælling om familie og kærlighed i en tid med store forandringer.

I romanen følger vi forfatteren Samuel, hvis mor, Faye, forlod ham, da han var en lille dreng. Han har ikke set hende i 20 år, men nu er hun pludselig endt i mediernes søgelys efter at have smidt sten efter en republikansk præsidentkandidat.

Samuels forlægger opfordrer ham til at skrive om sin mors liv. Da han begynder på sin research og arbejder sig igennem sin families historie, finder han hemmeligheder, som tvinger ham til at se sin mor – og sig selv – i et andet lys.

Vi giver dig her en række spørgsmål, som du kan bruge, hvad end du læser Niksen alene eller diskuterer den sammen med en læseklub.

God fornøjelse!

Læseguide til “Niksen”


  1. Bogens titel
    Hvorfor tror du, at Nathan Hill valgte titlen Niksen?
    Hvordan fungerer Niksen symbolsk i romanen, og hvilke hovedtemaer hjælper den med at udfolde?
  2. Kærlighed
    Faye siger, at det, man elsker allerhøjest, i sidste ende vil såre en allermest. Hvilke begivenheder i hendes liv kan have givet hende den tro? Gælder dette syn på kærlighed også for resten af romanen?
  3. Samuel og Fayes forhold
    Hvilken betydning får Fayes forsvinden for Samuels liv og udvikling? Hvordan og hvorfor forandrer deres forhold sig undervejs?
  4. Kvinder
    Diskuter, hvordan kvinder bliver behandlet i bogen. Hvilke oplevelser og erfaringer deler kvinderne? Hvordan forholder de sig til samfundets stereotyper og forventninger til dem?
  5. Forældre-børn-forhold
    Sammenlign forældre-børn-forholdene i bogen. Hvor godt kender det enkelte barn sine egne forældre, og hvad afholder børnene fra at lære deres forældre bedre at kende?
  6. Teknologi
    Diskuter, hvordan teknologi behandles. Hvordan påvirker karakterernes brug af teknologi deres kommunikation, daglige liv og udvikling? Hvilket formål tjener spillet “Elfscape” for Samuel og Pwange?
  7. Medier og formidling
    Diskuter mediernes behandling af Faye. Hvad fortæller det os om, hvordan vi skal forholde os til formidling, både som fortællere og læsere/lyttere? Er de historier, som karaktererne hver især fortæller, sandfærdige?
  8. Hemmeligheder
    Hvilke hemmeligheder har karaktererne? Hvilke reaktioner kommer der på deres afsløringer, og hvad siger det om vores forhold til hemmeligheder?
  9. Samuel og Bethany
    Diskuter det valg, Samuel tager, da Bethany beder ham hjælpe sig med at undslippe sit forestående bryllup. Mener du, det var det rigtige at gøre? Hvordan ser Samuel senere tilbage på sin beslutning?
  10. Skam
    Hvad får de forskellige karakterer til at føle skam, og hvordan påvirker denne følelse deres liv, personlige udvikling og valg?
  11. Den provinsielle middelklasse
    Undersøg, hvordan den amerikanske middelklasse i provinsen portrætteres. Hvordan formede industrien livet i USA? Hvilke ledetråde kan vi finde i landskabsbeskrivelserne? Hvad siger romanen om den amerikanske drøm?
  12. Fayes rejse til Norge
    Hvordan påvirker Fayes rejse til Norge hendes forhold til sin far, Frank, og til Samuel? Hvem er Freya, og hvilken betydning får hun for Fayes syn på Frank? Hvordan er det Norge, Faye møder, i forhold til det Norge, hendes far har fortalt hende om?
  13. Kunstens rolle
    Flere af karaktererne er optagede af en eller anden form for kunst. Hvilken rolle spiller kunsten i deres liv? Hvorfor beslutter Samuel sig for at blive forfatter?
  14. De politiske protester
    Faye deltager i flere politiske protester som ung, ligesom Samuel gør sammen med Bethany. Hvilket billede tegner bogen af protesterne – er de frugtbare? Hvad lader til at være formålet med at protestere på denne måde? Diskuter.
  15. Romanens fremstilling af USA
    Overvej det overordnede billede, som romanen tegner af USA. Vil du mene, at det er sandfærdigt? Hvordan bruger forfatteren humor og absurditeter til at fremstille det politiske og kulturelle landskab?

Anmeldercitater

“Uimodståelig. En stor ny forfatter med et komisk talent … Hill er en skarp social iagttager, hyperopmærksom på det moderne livs absurditeter.” — Ron Charles, The Washington Post

“En fantastisk roman om kærlighed, bedrag, politik og popkultur – på højde med det bedste fra Michael Chabon eller Jonathan Franzen.” — People

Køb Niksen af Nathan Hill her

Niksen, Nathan Hill, American Hippie, Roman, Amerikansk Roman, Donald Trump, Amerikansk drama, forladt af sin mor, professor i engelsk, dannelsesroman, små historier, amerikansk mesterværk

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Sublim roman” – POLITIKEN

“Formiddabelt underholdende” – WEEKENDAVISEN

Satirisk og bevægende roman, som begejstrede anmelderne, og som vil give dig alle tiders sommerlæsning.

Da Samuel var lille forlod hans mor pludselig hjemmet. Tyve år efter dukker hendes navn op i medierne, som beskriver Faye som en radikal hippie med en fortid i Chicagos protestbevægelse i 1968. Men så vidt Samuel ved, var hans mor en helt almindelig pige fra Iowa.

Da Samuel går i gang med at grave i sin familiehistorie, finder han hemmeligheder, der tvinger ham til at se sin mor – og sig selv – i et nyt lys.

Hent en læseguide til Niksen her.

Du kan købe Niksen online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Nathan Hill Nathan Hill Nathan Hil

Nathan Hill Nathan Hill