Amerikanske romaner Fiktion Nathan Hill Romaner Skønlitteratur

Nathan Hill: Fra biomedicin til stor litterær stjerne. Forfatter til Niksen og Wellness

Nathan Hill, Wellness

Nathan Hill er en amerikansk bestseller-forfatter. Han debuterede i 2016 med sin første roman, Niksen, der blev oversat til dansk i 2017. Den modtog intet mindre end fantastiske anmeldelser i Danmark og Hill blev sammenlignet store amerikanske bestsellerforfattere som Donna Tartt, John Irving og Jonathan Franzen. Nu udkommer Hills anden roman, Wellness.


Forfatter Nathan Hill skriver om kærlighed, om generationskløfter, om udvikling og om indsigt og viden gennem levede liv. Hans romaner portrætterer store temaer, hvilket kombineret med hans satiriske og humoristiske litterære pen gør forfatteren til en af de rigtigt populære.

Amerikanske Nathan Hill er født i Iowa, og flyttede gennem sin barndom rundt i hele Midtvesten i USA, hvor hans bedsteforældre arbejdede som landmænd, og hans far arbejdede sig op gennem systemet i butikskæden Kmart. Familien flyttede derfor ofte rundt i staterne Illinois, Missouri, Oklahoma og Kansas for at følge farens nye stillinger i butikkerne.

Som ældre tog han en uddannelse på University of Iowa, hvor han startede med at læse biomedicinsk ingeniør, inden han skiftede spor og fik sin universitetsgrad i engelsk, journalistik og kommunikation.

Både under og efter studiet arbejdede Hill i nyhedsredaktionen hos The Daily Iowan, hvor han for alvor stiftede bekendtskab og fik erfaring med det at skrive.

Hill har selv udtalt til en artikel af The Daily Iowan, at han lærte utroligt meget af sit job som reporter, og at det ”hjalp ham med at komme ud af sin skal”.

Siden er Nathan Hill flyttet til Florida, hvor han i dag bor i Naples sammen med sin kone.


Niksen

Da Nathan Hill udgav sin debutroman Niksen blev den udnævnt til årets bedste bog af Audible og Entertainment Weekly, og til en af årets bedste bøger af The New York Times, The Washington Post, NPT og Slate. Og så vandt den litteraturprisen ”Art Seidenbaum Award for First Fiction” fra Los Angeles Times, der hylder skønlitterære debutudgivelser.

Og det var ikke kun i USA, at bogen tog læsere med storm. I Danmark fik Niksen seks hjerter af Politiken, og det flød med rosende ord om bogen.

Også Weekendavisen anmeldte i top og beskrev bogen som ”litterært overbevisende, kalejdoskopisk forførende, emotionelt engagerende, politisk indigneret, satirisk hudflettende, stilistisk nyskabende, hylende morsom og ikke mindst formidabelt underholdende.”

LÆS OGSÅ: 3 grunde til, at du vil elske Niksen af Nathan Hill

Den anmelderroste Niksen handler om litteraturprofessoren Samuel, hvis mor forlod ham, da han var en lille dreng. Han har ikke set hende i 20 år, efter hun pludseligt forlod både ham og faren uden forklaring. Men nu er hun pludselig endt i mediernes søgelys efter at have smidt sten efter en republikansk præsidentkandidat.

Samuels forlægger opfordrer ham til at skrive om morens liv. Da han begynder på sin research og arbejder sig igennem sin families historie, finder han hemmeligheder, som tvinger ham til at se sin mor – sig selv og deres familierelationer – i et andet lys.

I sin debutroman Niksen skildrer Hill en alvorlig ensomhed og en eksistentialistisk isolation krydret med humor, sjove anekdoter og underholdning på højeste niveau.


Wellness

I sin aktuelle bog Wellness, der udkommer på dansk i 2025, dykker Hill denne gang ned i en kærlighedshistorie gennem et mangeårigt ægteskab.

Wellness er Hills anden roman, og også den blev hurtigt en stor succes og en bestseller i New York Times. Den blev i øvrigt valgt som en af årets bedste bøger af de amerikanske tjeneste Amazon og Audible, og den ble udvalgt af selveste Oprah Winfrey til hendes omtalte bogklub.

LÆS OGSÅ: Nathan Hill: At skrive skal være som at passe en have

Wellness skildringer parret Jack og Elizabeth, der mødes som collegestuderende i 90’erne og hurtigt slår pjalterne samme. Hver især er de ivrige efter at gøre krav på en plads i Chicagos blomstrende undergrundskunstscene, og bliver gensidigt fascinerede af at møde en åndsfælle.

Nu er der gået tyve år, og de kæmper med rutinerne i ægteskabet, udfordringerne ved at være forældre og aldringens ydmygelser.

For første gang kæmper Jack og Elizabeth med at genkende hinanden, og de to aldrende drømmere tvinges til at se deres dæmoner i øjnene – fra uopfyldte karriereambitioner til smertefulde barndomsminder om deres egne dysfunktionelle familier.

I den proces må de begge to rydde op i bagagen, ellers risikerer de at miste det bedste, de har i deres liv: hinanden.


Begge Nathan Hills bøger er blevet udgivet verden over og på mere end 25 sprog – og så er de virkelig læseoplevelsen værd!


Find bøgerne af Nathan Hill herunder

Niksen

Niksen, Nathan Hill, American Hippie, Roman, Amerikansk Roman, Donald Trump, Amerikansk drama, forladt af sin mor, professor i engelsk, dannelsesroman, små historier, amerikansk mesterværk

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ “Sublim roman” – POLITIKEN

“Formiddabelt underholdende” – WEEKENDAVISEN

Satirisk og bevægende roman, som begejstrede anmelderne, og som vil give dig alle tiders sommerlæsning.

Da Samuel var lille forlod hans mor pludselig hjemmet. Tyve år efter dukker hendes navn op i medierne, som beskriver Faye som en radikal hippie med en fortid i Chicagos protestbevægelse i 1968. Men så vidt Samuel ved, var hans mor en helt almindelig pige fra Iowa.

Da Samuel går i gang med at grave i sin familiehistorie, finder han hemmeligheder, der tvinger ham til at se sin mor – og sig selv – i et nyt lys.

Hent en læseguide til Niksen her.

Du kan købe Niksen online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.

Wellness

Nathan Hill: Fra biomedicin til stor litterær stjerne. Forfatter til Niksen og Wellness

1993. To unge forelsker sig. Jack er flygtet fra de snævre rammer ude på landet i Kansas og går på kunstakademiet. Elizabeth har vristet sig fri af sin velhavende Østkystfamilie og studerer kognitiv psykologi, adfærdsøkonomi og evolutionsbiologi. Og så lige neurovidenskab oveni …

Jack og Elizabeth bliver gift, får en søn. Men slumrende konflikter dukker op til overfladen, da Jack må opgive sine kunstneriske ambitioner til fordel for et lærerjob, og Elizabeth involveres i et tvivlsomt forskningsprojekt på centeret Wellness.

Skjulte familietraumer afdækkes lag for lag med chokerende afsløringer til følge …

Du kan købe Wellness online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel fra 2025.