Young Adult-romaner Bøger til unge CarlsenPuls Ditte Wiese Prisbelønnede romaner

Fra provinspis til forventningspres, prestige og perfektionisme – Q&A med Ditte Wiese

Ditte Wiese, Provinspis, Og så drukner jeg, ya, young adult, fiktion, ungdomsbog, ungdomsbøger

Foto: Thomas Sjørup

Ditte Wiese er, som sin hovedperson i Provinspis, opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos hende, samtidig med at hun også er håbløs romantiker og evig optimist – en til tider svær balancegang. Nu er hun snart klar med en stærk roman om forventningspres, prestige og perfektionisme.

Du debuterede som forfatter med Provinspis. Hvad har været det vildeste ved at udgive en bog?

Det vildeste ved at udgive den bog har været, at det var meget vildere i virkeligheden, end jeg havde turde drømme om. Den er blevet taget så godt imod, at jeg slet ikke forstår det. Og der bliver ved med at komme anmeldelser og små beskeder til mig fra læsere. Det er da helt overvældende fantastisk.

Hvad håber du, at læserne får ud af at læse Provinspis?

Jeg håber, at de, der læser Idas historie, enten får indblik i et ungt liv eller oplever, at de ikke er alene. Litteratur kan give indblik i verden og vise, at andre også kæmper med ting som identitet, kærlighed og fremtid – eller måske bare aftensmaden.

Ida lider lidt af bøhlandsblues, og ønsker at rejse væk. Hvor drømmer du selv om at rejse hen?

Jeg vil se hele verden! Jeg elsker at møde andre mennesker og få et kig ind i deres liv, uanset om det er i Hillerød, Hong Kong eller Hampen (det er en rigtig by! Den ligger i Jylland).

LÆS OGSÅ: Mystik, krimi og nordisk mytologi. Ravnenes hvisken er tidens største danske fantasyfænomen

Mener du, at der er grænser for, hvor råt YA må være?

Nej, men det skal ikke være råt, bare fordi man tror, at det er det, de unge vil have. Det skal give mening for historien. Alle bøger skal heller ikke være rå. Jeg ville gå i stykker indeni, hvis jeg kun læste barske historier.

Men livet kan være forfærdelig grimt, og den side skal der også være plads til. Særligt fordi det ofte er i de situationer, man har brug for ikke at føle sig alene. Sådan har jeg det i hvert fald.

Du er lige på trapperne med din næste bog. Hvad handler den om?

Og så drukner jeg … handler om alle forventningerne til det perfekte liv, men også alle de forventninger, man kan have til sig selv. 3. g’eren Josephine har skemalagt hele sin fremtid ned til mindste detalje, såsom hvem hun skal være kærester med, og hvornår hun skal lytte til podcast. Hendes historie handler om det pres, der er på unge i dag.

De skal ikke kun klare sig godt i skolen, de skal vælge rigtigt første gang og gennemføre uddannelsen hurtigt. De bliver også bombarderet med nyheder, serier og holdninger fra omverdenen på en måde, som gør det svært bare at lukke døren, være grim og læse kærlighedsromaner fra kiosken. Jeg får hjertebanken bare ved tanken.

En hudløs fortælling om en ung piges sammenbrud

Fra provinspis til forventningspres, prestige og perfektionisme – Q&A med Ditte Wiese

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Køb Og så drukner jeg … her eller hos din lokale boghandler

Læs et uddrag af Og så drukner jeg her

Se bogtraileren

En bog om at finde et ståsted, når man er i frit fald

Provinspis, Ditte Wiese, YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør.

Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer.

Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende … er en selv?

Læs et uddrag af Provinspis

Køb Provinspis her eller hos din lokale boghandler