Forventningspres og fear of missing out er ikke kun noget, som hovedpersonen i Ditte Wieses seneste roman Og så drukner jeg … kæmper med. Det er også noget, hun selv kender til, for hvordan tackler man lige forfatterskabet, familien og de sociale medier, når frygten for at gå glip af noget ånder en i nakken?
Hvad gik du glip af, da du skrev Og så drukner jeg …?
Når man vælger noget, så er det ofte også et fravalg af noget andet. Jeg prioriterer meget hårdt, men det betyder også, at der er mange ting, jeg bevidst vælger fra for at skrive. Det har ikke kostet venskaber, men det har kostet bekendtskaber, et utal af bøger, jeg ikke har nået at læse, og serier, som har kørt foran mig, imens jeg har siddet med næsen i computeren.
Du har ligesom romanens hovedperson Josephine oplevet at blive ramt af angst. Hvordan har du tacklet det?
Det er sindssygt svært at tackle angst, for uanset hvad ens fornuft siger, så går krybdyrhjernen i panik, og det er umuligt at trække vejret, tårerne står ud af hovedet på en, og hjertet ræser afsted. Det, der udløste det for mig, var præstationspres. Jeg skal hele tiden være bedre end mig selv, så hvis jeg var god sidste gang, så skal jeg være endnu bedre næste gang. Jeg har forsøgt at styre mine tanker, når de kommer. At fokusere på at trække vejret og sige pæne ting til mig selv og huske på, at jeg ikke kun er forfatter-Ditte, så derfor er det ikke nødvendigt for hele mig at gå i panik. Det lyder måske fjollet, men det har virket.
Jeg er pissebange for at gå glip af livet. Det venter ikke, så jeg skal bare have så meget ud af det som muligt. Det er faktisk en af grundene til, at jeg kastede mig ud i at skrive romaner. Jeg er bange for, at jeg misser noget i forbindelse med mit forfatterliv, og når jeg så står i det, så er jeg bange for, at jeg misser noget med min familie. Jeg elsker at være på på de forskellige sociale medier, men der er jeg ikke bange for at gå glip af noget, kun bange for at nogen synes, jeg er arrogant, hvis ikke jeg svarer hurtigt eller misser en kommentar.
Hvad er det værste, du er gået glip af?
Altså … jeg brugte en hel kæresteweekend med min mand på at skrive på en bog i stedet for at være kærester. Han var meget sød og støttende, og jeg skrev noget virkelig godt, men jeg har stadig dårlig samvittighed.
Hvad er dit bedste råd til at undgå FOMO i hverdagen?
Mit allerbedste råd er at mærke efter, hvad man faktisk kan holde til og sige det højt. Jeg vil virkelig gerne være med til fester, gå på café og drikke bobler, men nogle gange kan jeg mærke, at jeg trænger til at gå rundt med mascara fra dagen før i mine bløde natbukser, for ellers kan jeg ikke trække vejret. Jeg har stadig ikke mødt nogen, der ikke har mødt mig med forståelse, og faktisk siger de fleste, at de bare ville ønske, at de også kunne finde ud af at sige fra.
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsudannelser og kan nikke genkendende til det liv og de udfordringer, de unge forsøger at navigere i.
Ditte har altid arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I dag er hun omgivet af litteratur, for udover at skrive bøger arbejder Ditte som kommunikationsmedarbejder på Gladsaxe Bibliotekerne. Det uperfekte, ærlige og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist. Det er en svær balancegang, men ingen lovede, at livet var nemt.
Foto: © Espen Suell
Forventningspres og fear of missing out er ikke kun noget, som hovedpersonen i Ditte Wieses seneste roman Og så drukner jeg … kæmper med. Det er også noget, hun selv kender til, for hvordan tackler man lige forfatterskabet, familien og de sociale medier, når frygten for at gå glip af noget ånder en i nakken?
Hvad gik du glip af, da du skrev Og så drukner jeg …?
Når man vælger noget, så er det ofte også et fravalg af noget andet. Jeg prioriterer meget hårdt, men det betyder også, at der er mange ting, jeg bevidst vælger fra for at skrive. Det har ikke kostet venskaber, men det har kostet bekendtskaber, et utal af bøger, jeg ikke har nået at læse, og serier, som har kørt foran mig, imens jeg har siddet med næsen i computeren.
Du har ligesom romanens hovedperson Josephine oplevet at blive ramt af angst. Hvordan har du tacklet det?
Det er sindssygt svært at tackle angst, for uanset hvad ens fornuft siger, så går krybdyrhjernen i panik, og det er umuligt at trække vejret, tårerne står ud af hovedet på en, og hjertet ræser afsted. Det, der udløste det for mig, var præstationspres. Jeg skal hele tiden være bedre end mig selv, så hvis jeg var god sidste gang, så skal jeg være endnu bedre næste gang. Jeg har forsøgt at styre mine tanker, når de kommer. At fokusere på at trække vejret og sige pæne ting til mig selv og huske på, at jeg ikke kun er forfatter-Ditte, så derfor er det ikke nødvendigt for hele mig at gå i panik. Det lyder måske fjollet, men det har virket.
LÆS OGSÅ: Syv fun facts om Og så drukner jeg …
Hvad er den største FOMO-faktor i din hverdag?
Jeg er pissebange for at gå glip af livet. Det venter ikke, så jeg skal bare have så meget ud af det som muligt. Det er faktisk en af grundene til, at jeg kastede mig ud i at skrive romaner. Jeg er bange for, at jeg misser noget i forbindelse med mit forfatterliv, og når jeg så står i det, så er jeg bange for, at jeg misser noget med min familie. Jeg elsker at være på på de forskellige sociale medier, men der er jeg ikke bange for at gå glip af noget, kun bange for at nogen synes, jeg er arrogant, hvis ikke jeg svarer hurtigt eller misser en kommentar.
Hvad er det værste, du er gået glip af?
Altså … jeg brugte en hel kæresteweekend med min mand på at skrive på en bog i stedet for at være kærester. Han var meget sød og støttende, og jeg skrev noget virkelig godt, men jeg har stadig dårlig samvittighed.
Hvad er dit bedste råd til at undgå FOMO i hverdagen?
Mit allerbedste råd er at mærke efter, hvad man faktisk kan holde til og sige det højt. Jeg vil virkelig gerne være med til fester, gå på café og drikke bobler, men nogle gange kan jeg mærke, at jeg trænger til at gå rundt med mascara fra dagen før i mine bløde natbukser, for ellers kan jeg ikke trække vejret. Jeg har stadig ikke mødt nogen, der ikke har mødt mig med forståelse, og faktisk siger de fleste, at de bare ville ønske, at de også kunne finde ud af at sige fra.
LÆS OGSÅ: Fem grunde til hvorfor du skal læse Og så drukner jeg …
Og så drukner jeg … af Ditte Wiese
Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.
Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.
Læs et uddrag af Og så drukner jeg … her. Du kan købe Og så drukner jeg … online fx på saxo.com eller hos din lokale boghandler.
Om Ditte Wiese
Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsudannelser og kan nikke genkendende til det liv og de udfordringer, de unge forsøger at navigere i.
Ditte har altid arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I dag er hun omgivet af litteratur, for udover at skrive bøger arbejder Ditte som kommunikationsmedarbejder på Gladsaxe Bibliotekerne. Det uperfekte, ærlige og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist. Det er en svær balancegang, men ingen lovede, at livet var nemt.
Andre læste også: