Fiktion Amerikanske romaner Historiske romaner Klassikere Romaner om 2. verdenskrig

Bestselleren Sophies valg er en klassiker om Holocaust og dens rædsler

Bestselleren Sophies valg er en klassiker om Holocaust og dens rædsler

Da romanen Sophies valg af William Styron udkom første gang i 1979, høstede den stor ros fra anmelderne. Nu er den gribende internationale bestseller om ondskab og svære valg under Anden Verdenskrig blevet genudgivet.


Sophies valg er en fængslende roman om det absolut vigtigste kapitel i det tyvende århundredes historie. Med sit nervepirrende plot og indsigtsfulde filosofiske betragtninger om livet er det en af de absolutte litterære klassikere om Anden Verdenskrig.

Ubegribelig ondskab i nazismens skygge

Egentlig starter romanen langt fra Anden Verdenskrigs hærgen. Året er 1947, og vi møder den unge forfatter Stingo, der har indlogeret sig på et pensionat i Brooklyn og arbejder på sin første roman.

Her møder Stingo kæresteparret Nathan og Sophie, hvis turbulente forhold er tynget af fortidens byrder. Som amerikansk jøde levede Nathan et bekvemt liv under Anden Verdenskrig, mens den polske Sophie gennemlevede alskens rædsler i udryddelseslejren Auschwitz.

LÆS OGSÅ: En gribende international bestseller – smuglæs i Sophies valg

I en elegant mosaik sammenflettes nutid og fortid, mens Stingo – og læseren – gradvist afdækker Sophies plagede fortid. En fortælling der kulminerer med afsløringen af det helt umenneskelige valg, Sophie blev stillet overfor.

Derfor skal du læse Sophies valg

Sophies valg fortæller om de ubeskrivelige hændelser, der fandt sted under Anden Verdenskrig, og som har været med til at definere verden, som vi kender den i dag. Samtidig vakte romanen også opsigt, da det var en af de første bøger, som skrev om Holocaust fra et ikke-jødisk perspektiv. Dermed var bogen med til at kaste lys over omfanget af den forbrydelse, som Hitlers regime stod bag, der foruden jøder også var rettet imod kommunister, homoseksuelle, krøblinge, folk fra de slaviske lande og mange andre.

Bogens vigtighed blev yderligere cementeret med filmatiseringen af samme navn fra 1982, der havde Meryl Streep i hovedrollen. Filmen blev en bragende succes, og Meryl Streep modtog en Oscar i kategorien bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation.



William Styron: Sophies valg

Sophies valg, William Styron, Holocaust, Anden Verdenskrig

En bestsellerklassiker om Anden Verdenskrig.

Det er sommeren 1947 i Brooklyn, New York. Den unge forfatter Stingo skriver på det, han håber bliver hans første bog.

Bogen er kraftigt inspireret af overboerne Sophie og Nathan, der skiftevis skændes og elsker højlydt. Skænderierne handler altid om den skyld, de hver især bærer på.

Som amerikansk jøde levede Nathan nemlig et trygt liv under Anden Verdenskrig, mens polske Sophie bærer på en frygtelig hemmelighed, der lod hende undslippe nazisternes dødslejre.

Du kan købe Sophies valg online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.