Mystik, horror og et tvist af sci-fi: Daniel Kehlmanns kortroman Du skulle være gået vil med sikkerhed holde dig fanget til sidste side. Perfekt til fans af Stephen Kings Ondskabens hotel.
“Det passer fint, at jeg starter på en ny notesbog heroppe. Nye omgivelser, nye ideer, en ny begyndelse.”
En ung manuskriptforfatter har sammen med sin kone og sin fireårige datter lejet en charmerende hytte i bjergene. Her skal den lille familie nyde roen, naturen og den friske luft, mens den unavngivne manuskriptforfatter samtidigt skal færdiggøre sit næste filmmanuskript. Alt i alt er det svært at forestille sig et mere idyllisk og harmonisk set-up.
Gennem manuskriptforfatterens noter i sin notesbog finder læseren dog hurtigt ud af, at alting langt fra er, som det skal være. Manuskriptforfatteren lider af skriveblokering, og han kæmper derfor med at få nedfældet ordene til sit nye manuskript. Der er desuden spændinger mellem de to ægtefæller, hvilket gør ferien alt andet end behagelig. Og så er der husets sælsomme atmosfære og de uforklarlige ting, der finder sted.
I takt med at handlingen skrider frem, øges den ubehagelige og klaustrofobiske stemning i den lille bjerghytte. Spejlbilleder forsvinder. Rum bytter plads. Personer dukker op ud af det blå for derefter at forsvinde igen.
Det, der skulle have været en idyllisk familieferie, forvandler sig snart til et mareridtsagtigt inferno, hvor intet er, som man tror.
Tyske Daniel Kehlmann brillerer igen
Du skulle være gået er en lille genistreg begået af Daniel Kehlmann, der regnes for at være en af Tysklands absolut største forfattertalenter. Kehlmann har vundet en række internationale priser for sine tidligere værker, som bl.a. tæller Opmålingen af verden, Jeg og Kaminski, F og Tyll, der alle er udkommet på dansk. Den nyeste udgivelse er Lysspil, der ligesom de fleste af Kehlmanns romaner dykker ned i en historisk fortælling.
Med kortromanen Du skulle være gået har Kehlmann bevæget sig ud i en anderledes genre end de fleste af hans andre romaner, som ofte har et historisk islæt. Det ændrer dog ikke på, at Du skulle være gået er en yderst velskrevet kortroman, hvor Kehlmann på sublim vis beskriver frygtens mange aspekter – frygt for både de rædsler, der findes ude i verden, og dem vi finder inde i os selv.
Du skulle være gået er planlagt til filmatisering med Kevin Bacon og Amanda Seyfried i hovedrollerne.
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – POLITIKEN
“En kort, sjov og åndeløst spændende bog.” – THE HUFFINGTON POST
“Veludført, udsøgt skræmmende.” – HARPER’S MAGAZINE
“Et mesterligt eksperiment med den litterære realismes grænser.” – THE BROOKLYN RAIL
LÆS OGSÅ Smuglæs i Daniel Kehlmanns nye finurlige fortælling om provokatøren Tyll
Se også den nyeste udgivelse:
Daniel Kehlmann: Lysspil
”Et stort værk om moralske svigt” – Zeit Literaturbeilage
LYSSPIL er Kehlmans store roman om de enorme menneskelige omkostninger, som krigen og fascismen havde for Europa. Et trekantsdrama med ulykkelig forelskelse, og en søn som omvendes til fuldtonet nazist.
Før Anden Verdenskrig forsøger den store stumfilmsinstruktør GW Pabst uden held at få succes i Hollywood, og sammen med sin familie vender han snart tilbage til det Europa, som han flygtede fra, hvor fascismen hersker og krigen nu står for døren. Her modtages han med åbne arme – og under slutningen af krigen bliver Pabst sat til at lave en ny storfilm i Prag med frontsoldater og KZ-fanger som skuespillere. Mens kameraerne ruller, rykker fronten tættere og tættere på.

Du kan købe Lysspil online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: