Young Adult-romaner Amerikanske YA-forfattere Bøger til unge CarlsenPuls Karen M. McManus krimi for unge

Brug for en genopfriskning? Dét skete der i En af os lyver

En af os lyver, enaf os dræber, Karen McManus, Karen M. Mcmanus, echo ridge, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, thriller

*** SPOILER WARNING! Hvis ikke du har læst En af os lyver og gerne vil, anbefaler vi, at du gør det, før du læser dette indlæg – god læselyst! ***

Har du ikke tid til at genlæse En af os lyver før efterfølgeren En af os dræber udkommer? Frygt ikke! Her får du historien genfortalt i korte træk, så du roligt kan vende tilbage til Bayview High.


Fem unge går til eftersidning. Kun fire kommer ud i live

Det begyndte med en app fyldt med hemmeligheder og en klassisk eftersidning for de fem elever: Bronwyn, Cooper, Nate, Addy og Simon. Bronwyn er kendt som skolens stræber, der altid holder sig til reglerne. Cooper er sportsstjernen med en lysende fremtid. Nate er skolens bad guy, imens Addy lever det perfekte liv med sit perfekte udseende. Og så er der Simon, manden bag Bayview Highs sladder-app. Han dør, og 24 timer senere deler han de andres dybeste hemmeligheder.

Alle har hemmeligheder

Det bliver hurtigt tydeligt, at det snavs, som Simon har på sine skolekammerater, ikke er småting. Det viser sig nemlig, at Bronwyn slet ikke er så regelret, som hun ellers synes at være. Hun har nemlig snydt sig til gode karakterer og fik ham ved en fejl diskvalificeret til en Model United Nations-konkurrence. Coopers hemmelighed er hans seksualitet. Det viser sig nemlig, at han dater en tysk undertøjsmodel i skjul.

LÆS OGSÅ: Indspilningerne til En af os lyver er i gang – her er castet

I Nates tilfælde viser det sig, at han har en betinget dom, men alligevel fortsætter han sit kriminelle foretagende. Sidst men ikke mindst er der Addys hemmelighed. Hendes liv er slet ikke så perfekt, for Addy har nemlig været sin kæreste utro. Det er dog ikke kun de fire venner, der viser sig at gemme på en hemmelighed. Det samme gør Simon, der står i spidsen for at dele sine klassekammeraters hemmeligheder.

“Simons manifest,” siger hun med et bittert drag om munden. “Det er meningen, jeg skal sende det her til politiet om et år, når alle jeres liv er totalt smadrede. Så alle ville få at vide, at han gjorde det.”

Det viser sig nemlig, at mordet på Simon faktisk er et selvmord, og at det hele tiden har været hans plan at gøre livet surt for de fire andre. Simon vidste, at Bronwyn snød, og det gik ham på nerverne. Nate kunne han ikke fordrage, fordi han var sammen med en pige, som Simon var forelsket i. Cooper fik Simon blacklistet til prom-efterfest, selvom han var en del af festudvalget.

LÆS OGSÅ: Fem grunde til hvorfor du skal læse Echo Ridge af Karen M. McManus

Addy endte blandt Simons ofre, da hendes ekskæreste opdagede hans store plan og ønskede at hævne sig på hende. Det hele har derfor været planlagt fra starten: fra Simon forgiftede sig til eftersidningen til hævnen på sine klassekammerater, der alle er mistænkte i mordet på ham. Heldigvis afsløres sandheden, men de fire venner må alle forholde sig til de hemmeligheder, de har forsøgt at holde skjult.




Fem elever går til eftersidning. Én kommer ikke ud i live

Brug for en genopfriskning? Dét skete der i En af os lyver

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er, hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning. En af dem kommer ikke ud af lokalet i live, men hvem har slået Simon ihjel?

Det viser sig hurtigt, at Simon havde planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre, stræberen Bronwyn, sportsstjernen Cooper, forbryderen Nate og skønheden Addy.

Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

Du kan købe En af os lyver online, fx hos Saxo.com, eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Se bogtraileren




En af os dræber af Karen M. McManus

karen m. mcmanus, en af os dræber, en af os lyver, efterfølger, ya, young adult, ya, ungdomsbog, ungdomsbøger, ungdomslitteratur

Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, at Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager. I tiden, der er gået, har der dog ikke manglet nye sladderaps på Bayview High. Alligevel har ingen kendt folks hemmeligheder lige så godt som Simon. Indtil nu.

Nogen er fast besluttet på at føre Simons arv videre med nye spilleregler. Hvis du vælger ikke at lege med, afslører gamemasteren en hemmelighed.

Phoebe er det første offer. Og Phoebes hemmelig er mørk. Maeve er den næste, og hun burde vide bedre: Vælg altid ‘konsekvens’. Da det bliver Knox’ tur, er konsekvenserne blevet dødelige …

Du kan købe En af os dræber online, fx hos Saxo.com, eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Se bogtraileren




Piger, der forsvinder i Echo Ridge, kommer sjældent hjem igen

Echo Ridge, Karen M. McManus, YA, young adult, ungdomsbog, en af os lyver

Echo Ridge er en by med mange hemmeligheder. Ellerys moster forsvandt derfra som 17-årig, og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet.

Ellery kender alt til hemmeligheder. Hendes mor har dem, hendes bedstemor har dem. Og efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige – og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv …

Echo Ridge er Karen M. McManus’ anden roman.

Du kan købe Echo Ridge online, fx hos Saxo.com, eller hos din lokale boghandler. Læs også et uddrag af bogen her.

Se bogtraileren




Om Karen M. McManus

Karen M. McManus har en BA i Engelsk fra College of the Holy Cross og en master i Journalistik fra Northeastern University. Hun bor i Cambridge, Massachussets, og når hun ikke er i gang med sin næste bog, så elsker hun at rejse sammen med sin søn. Hun debuterede med bestselleren En af os lyver i 2017, som tilbragte mere end et år på den prestigefulde New York Times bestsellerliste.