Vi vildledes ofte, når vi skal tage stilling til vores helbred. Så længe forvirringen holder sig til smoothies og ingefærshots, går det nok, men desværre er der tegn på, at en skævvredet forståelse af små ting kan skabe grobund for mistillid til videnskaben og resultere i alvorligere problemer. Læge Ida Donkin hjælper i bogen Sygt eller sundt til at navigere i de mange sundhedstendenser – læs et uddrag her.
Af Ida Donkin
I starten af 2019 udråbte verdenssundhedsorganisationen WHO vaccineskepsis til en af de ti største trusler mod den globale sundhed, og det verdensomspændende mæslingeudbrud i 2018-2019 viser os, at truslen er reel.
I 2018 døde 136.000 af mæslinger. En sygdom, der ellers kunne have været elimineret i en stor del af verden, såfremt alle med mulighed for det var vaccineret. Men en ubegrundet frygt for vacciner – gødet af manipulerede historier og konspirationsteorier – har gjort det muligt for sygdommen igen at sprede sig.
Den globale vaccineskepsis illustrerer, hvordan mistillid til videnskaben, de sundhedsfaglige og myndighederne kan have omsiggribende konsekvenser.
Det handler ikke kun om dit og dine børns helbred, når du vælger ikke at lade dig (eller dine børn) vaccinere.
Det har også implikationer for andre, da du som ikke-vaccineret kan være smittebærer og viderebringe sygdommen til svækkede og udsatte individer, der af helbredsmæssige årsager ikke må vaccineres. Og for hvem sygdommen kan være dødelig. Misforståelser om sundhed kan således have kollektive konsekvenser.
Videnskaben konkurrerer med fejlinformation og alternative behandlingsformer
De vildledende historier, bekymringsindustriens sygeliggørelse af hverdagstilstande og mistillid til videnskab og myndigheder resulterer ikke kun i vaccineskepsis. Det påvirker de fleste beslutninger om vores helbred – både når vi er raske, og når vi står over for alvorlig sygdom.
Fravælger vi som kræftpatienter konventionel behandling til fordel for alternativ behandling, øges vores dødelighed markant. Bekymrer vi os unødigt over ellers normale tilstande, kan det sætte gang i overflødige behandlingsforløb med risiko for bivirkninger og komplikationer. Opsøger vi alternativ behandling i stedet for lægen, kan alvorlig sygdom overses, behandlingsforløb forsinkes, og muligheden for helbredelse forringes.
Hvad skal vi som samfund gøre ved det?
Bekymringsindustrien står til ansvar
I bogen Sygt eller sundt forsøger jeg at illustrere, at problemet har mange fædre. Jeg gennemgår bloggeres ansvar for ikke at viderebringe dårlige råd og forkerte anvisninger til deres mange følgere. Jeg beskriver, hvilket ansvar journalisterne har for ikke at udlede sandheder, hvor der ingen sandhed er, og for ikke at puste overskrifter unødigt op i henvendelsen til deres læsere.
Jeg beskriver, hvilket ansvar politikerne har for deres vælgere, forskerne for deres tilhørere, techgiganterne for deres brugere, lægerne for deres patienter og de alternative behandlere og industrien for deres kunder.
Under ét har jeg samlet de mange aktører under betegnelsen bekymringsindustrien. Det er altså aktører, der kan drage fordel af vores helbredsmæssige bekymringer og ønske om at nå den optimale sundhedstilstand, og dem, der gennem uhensigtsmæssige anvisninger kan fordreje vores opfattelse af, hvordan dette opnås bedst.
Dét skal vi gøre for at komme sundhedsmyterne til livs
Som mennesker er vi præget af tilbøjeligheder, der gør, at vi let forvirres, hvad angår sandheden, og sjældent ser objektivt på den viden, vi præsenteres for. Er vi syge og sårbare, er vi i større grad tilbøjelige til at søge de lette løsninger, mirakelkurene og garantierne.
Hvordan undgår vi at falde for vildledende, og måske skadelige, ideer om sundhed, når vi så ofte udsættes for manipulerede versioner af sandheden?
Igennem Sygt eller sundt forsøger jeg at komme med råd til, hvordan du selv kan finde vej i den voksende mængde af information om sundhed. Men vi kan ikke som enkeltpersoner få bugt med problemet, dertil er situationen for omsiggribende.
For at sikre vores helbred, genskabe tilliden til videnskaben og hjælpe os til at finde vej i junglen af – ofte velmenende, men tvivlsomme – råd og anvisninger er det nødvendigt, at samfundets aktører tager ansvaret på sig og foretager et par ændringer.
Læs mere og få Ida Donkins konkrete anvisninger til et sundere sundhedsvæsen i Sygt eller sundt.
Sygt eller sundt af Ida Donkin
Når vi danskere googler emner som sygdom og sundhed, er der stor risiko for at støde på halve sandheder, pseudovidenskab og manipulerede fakta fra firmaer og andre med kommercielle interesser i dit helbred. Konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og en livsstil, der kan være skadelig for dit helbred og i yderste konsekvens have døden til følge.
Foruden at være læge og ph.d. er Ida Donkin også mor til to små børn og kender til desperationen over, hvad man skal tro på i sundhedsdebatten.
I denne bog leverer hun fakta, der ruster dig i diskussionen om den nyeste mirakelkur, og konkrete værktøjer til at vurdere alternative behandlinger og tvivlsomme sundhedstips.
Vi vildledes ofte, når vi skal tage stilling til vores helbred. Så længe forvirringen holder sig til smoothies og ingefærshots, går det nok, men desværre er der tegn på, at en skævvredet forståelse af små ting kan skabe grobund for mistillid til videnskaben og resultere i alvorligere problemer. Læge Ida Donkin hjælper i bogen Sygt eller sundt til at navigere i de mange sundhedstendenser – læs et uddrag her.
Af Ida Donkin
I starten af 2019 udråbte verdenssundhedsorganisationen WHO vaccineskepsis til en af de ti største trusler mod den globale sundhed, og det verdensomspændende mæslingeudbrud i 2018-2019 viser os, at truslen er reel.
I 2018 døde 136.000 af mæslinger. En sygdom, der ellers kunne have været elimineret i en stor del af verden, såfremt alle med mulighed for det var vaccineret. Men en ubegrundet frygt for vacciner – gødet af manipulerede historier og konspirationsteorier – har gjort det muligt for sygdommen igen at sprede sig.
Den globale vaccineskepsis illustrerer, hvordan mistillid til videnskaben, de sundhedsfaglige og myndighederne kan have omsiggribende konsekvenser.
Det har også implikationer for andre, da du som ikke-vaccineret kan være smittebærer og viderebringe sygdommen til svækkede og udsatte individer, der af helbredsmæssige årsager ikke må vaccineres. Og for hvem sygdommen kan være dødelig. Misforståelser om sundhed kan således have kollektive konsekvenser.
TEST DIG SELV: Hvor meget ved du om sundhed? Test din viden her.
Videnskaben konkurrerer med fejlinformation og alternative behandlingsformer
De vildledende historier, bekymringsindustriens sygeliggørelse af hverdagstilstande og mistillid til videnskab og myndigheder resulterer ikke kun i vaccineskepsis. Det påvirker de fleste beslutninger om vores helbred – både når vi er raske, og når vi står over for alvorlig sygdom.
Fravælger vi som kræftpatienter konventionel behandling til fordel for alternativ behandling, øges vores dødelighed markant. Bekymrer vi os unødigt over ellers normale tilstande, kan det sætte gang i overflødige behandlingsforløb med risiko for bivirkninger og komplikationer. Opsøger vi alternativ behandling i stedet for lægen, kan alvorlig sygdom overses, behandlingsforløb forsinkes, og muligheden for helbredelse forringes.
Hvad skal vi som samfund gøre ved det?
Bekymringsindustrien står til ansvar
I bogen Sygt eller sundt forsøger jeg at illustrere, at problemet har mange fædre. Jeg gennemgår bloggeres ansvar for ikke at viderebringe dårlige råd og forkerte anvisninger til deres mange følgere. Jeg beskriver, hvilket ansvar journalisterne har for ikke at udlede sandheder, hvor der ingen sandhed er, og for ikke at puste overskrifter unødigt op i henvendelsen til deres læsere.
Jeg beskriver, hvilket ansvar politikerne har for deres vælgere, forskerne for deres tilhørere, techgiganterne for deres brugere, lægerne for deres patienter og de alternative behandlere og industrien for deres kunder.
Under ét har jeg samlet de mange aktører under betegnelsen bekymringsindustrien. Det er altså aktører, der kan drage fordel af vores helbredsmæssige bekymringer og ønske om at nå den optimale sundhedstilstand, og dem, der gennem uhensigtsmæssige anvisninger kan fordreje vores opfattelse af, hvordan dette opnås bedst.
Dét skal vi gøre for at komme sundhedsmyterne til livs
Som mennesker er vi præget af tilbøjeligheder, der gør, at vi let forvirres, hvad angår sandheden, og sjældent ser objektivt på den viden, vi præsenteres for. Er vi syge og sårbare, er vi i større grad tilbøjelige til at søge de lette løsninger, mirakelkurene og garantierne.
Igennem Sygt eller sundt forsøger jeg at komme med råd til, hvordan du selv kan finde vej i den voksende mængde af information om sundhed. Men vi kan ikke som enkeltpersoner få bugt med problemet, dertil er situationen for omsiggribende.
For at sikre vores helbred, genskabe tilliden til videnskaben og hjælpe os til at finde vej i junglen af – ofte velmenende, men tvivlsomme – råd og anvisninger er det nødvendigt, at samfundets aktører tager ansvaret på sig og foretager et par ændringer.
Læs mere og få Ida Donkins konkrete anvisninger til et sundere sundhedsvæsen i Sygt eller sundt.
Sygt eller sundt af Ida Donkin
Når vi danskere googler emner som sygdom og sundhed, er der stor risiko for at støde på halve sandheder, pseudovidenskab og manipulerede fakta fra firmaer og andre med kommercielle interesser i dit helbred. Konsekvensen er uhensigtsmæssige valg af behandling og en livsstil, der kan være skadelig for dit helbred og i yderste konsekvens have døden til følge.
Foruden at være læge og ph.d. er Ida Donkin også mor til to små børn og kender til desperationen over, hvad man skal tro på i sundhedsdebatten.
I denne bog leverer hun fakta, der ruster dig i diskussionen om den nyeste mirakelkur, og konkrete værktøjer til at vurdere alternative behandlinger og tvivlsomme sundhedstips.
Du kan købe Sygt eller sundt af Ida Donkin online her eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: