Franske krimiforfattere Krimi Læseprøve og uddrag

Den tavse gæst: En ny fængslende og mørk thriller fra Clémence Michallon. Læs et uddrag af debutromanen her

Den tavse gæst

Franske forfatter Clémence Michallon er aktuel med sin debutroman Den tavse gæst. I denne fængende og mørke thriller udforsker hun både traumer og overlevelse hos ofrene for en seriemorder.


Clémence Michallon har selv en baggrund indenfor journalistik, hvor hun blandt andet har arbejdet med true crime. Nu har hun givet sig i kast med fiktionens verden med Den tavse gæst, hvor hun sætter skarpt på seriemordere. Romanen Den tavse gæst udforsker netop de psykologiske konsekvenser, en seriemorders handlinger har på de kvinder, han omgiver sig med.

LÆS OGSÅ: 7 nye krimier, du skal glæde dig til i starten af 2024

I Den tave gæst møder vi Aidan Thomas, der er familiefar og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild og charmerende, men han har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Den niende skal være Rachel, som han holder fanget i sit skur i haven.

LÆS OGSÅ: Frygt! Er det sundt at læse krimier og blive skræmt!?

Da Aidans kone går bort, er han og deres datter Cecilie nødt til at flytte fra deres hus, og Aidan er derfor nødsaget til at tage Rachel med. Rachel ønsker mere end noget andet at overleve, og dette kunne være hendes eneste chance. Samtidig er der Emily, der begynder at interessere sig for den flotte enke Aidan. Alle disse kvinders liv bliver påvirket af Aidans forbrydelser.

LÆS OGSÅ: 10 spændende krimier du ikke må snyde dig selv for

Den tavse gæst er en medrivende thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler. I Den tavse gæst udforskes konsekvenserne af Aidans forbrydelser og de medfølgende traumer, der skaber et bånd imellem kvinderne, der styrker dem. Læs et uddrag af Den tavse gæst her.

Den tavse gæst

Kapitel 1

Du vil gerne tro, at alle kvinder har en, og at han bare tilfældigvis er din. Det vil være lettere på den måde. Hvis ingen er frie. Din verden har ikke plads til dem, der stadig er derude. Ingen kærlighed til vinden i deres hår, ingen tålmodighed med solen mod deres hud.

Han kommer om aftenen. Trækker støvlerne gennem et lag visneblade. Låser døren op. Han lukker den igen bag sig, skyder slåen for.

Manden: ung, stærk, velsoigneret. Du tænker tilbage på den dag, I mødtes, på det korte nu, før han afslørede sit sande jeg, og du ser en mand, der hilser pænt på naboerne. Som altid bærer storskraldet ud til tiden. Som stod på fødestuen, den dag hans børn kom til verden, som en urokkelig klippe og et værn mod alskens ondskab.

Mødre, der ser ham stå i kø hos grønthandleren, presser deres børn i armene på ham: Kan du holde hende lidt? Jeg har glemt modermælkserstatningen. Er straks tilbage.

Og nu er han her. Nu er han din. I har en fast rutine. Han skæver til dig med et blik, der siger alt. Du er her. Med begge arme, to ben, torso og hoved. Så lyder et suk. Hans rygmuskler slappes, mens han finder ind i jeres fælles stund. Han bøjer sig frem for at stille på varmeblæseren eller ventilatoren, alt afhængigt af årstiden.

Du rækker hånden ud og modtager en plasticbøtte. Dampende varm lasagne, shepherd’s pie, tungryde, hvad det nu kan være. Maden er brændende varm og giver dig blister i ganen. Han giver dig vand. Aldrig i et glas. Altid feltflaske. Ikke noget, der kan knuses eller blive skarpt. Den kolde væske sender isninger gennem dine tænder. Men du drikker, for der er vand nu. Bagefter bliver en metallisk smag hængende i munden.

Han rækker dig spanden, og du gør, som kroppen kræver. Du er for længst holdt op med at skamme dig. Han tager dine efterladenskaber og forlader dig kort. Du kan høre ham lige udenfor, støvlernes bløde kontakt med jorden, vandslangens sprøjtelyde. Da han kommer tilbage, er spanden ren og fuld af sæbevand.

Han ser på, mens du vasker dig. I din krops hierarki er du gæst, og han er indehaveren. Han rækker dig remedierne: et stykke sæbe, en plastikkam, en tandbørste, en lille tube tandpasta. Luseshampoo én gang om måneden.

Din krop skaber en endeløs række af problemer, som han forsøger at holde stangen. Hver tredje uge fisker han neglesaksen op af baglommen. Han venter, lader dig klippe og pleje, tager den så igen. Han tager den altid igen. Sådan har I gjort i årevis.

Du tager tøjet på igen. Det forekommer dig meningsløst i lyset af det næste, der skal ske, men sådan vil han have det. Det virker ikke, tænker du, hvis du selv gør det. Det skal være ham, der trækker lynlåsen ned, knapper knapper op, piller lagene af.

Hans krops landskab; det, du helst havde været fri for at lære at kende: skønhedspletten på hans skulder. Striben af hår ned ad maven. Hans hænder. Måden at gribe fat på. Hans håndflades hårde pres mod din hals. Gennem hele forløbet ser han aldrig på dig. Dette her handler ikke om dig. Det handler om alle kvinder og alle piger. Det handler om ham og den storm, der raser i hans hoved.

Når det er overstået, bliver han aldrig hængende. Han er en mand i verden udenfor, han har forpligtelser. En familie, et hjem at passe. Lektier at tjekke. Film at se. En hustru at tage sig af og en datter at vugge. Han har andet at se til end dig og din ringe eksistens, og det hele skal hakkes af.

Undtagen i aften.

I aften forandres alt.

Det er i aften, du ser manden – denne meget omhyggelige mand, der kan kendes på sin altid velovervejede fremgangsmåde – bryde sine egne regler. Han presser sig op med strakte håndflader mod trægulvet. Han har på mirakuløs vis ingen splinter i fingrene. Hun lukker bæltet under navlen, arrangerer metallet mod mellemgulvets stramme hud.

“Hør,” siger han. Noget skærpes, din inderste kerne vækkes. “Du har været her længe nok.” Du afsøger hans ansigt. Intet. Han er en mand af få ord og med afdæmpede ansigtsudtryk. “Hvad mener du?” spørger du.

Han tager fleecetrøjen på, lyner den op til hagen. “Jeg skal flytte,” siger han. Igen er du nødt til at spørge: “Hvad?” En blodåre dunker nederst på hans pande. Du har irriteret ham. “Til et nyt hjem.” “Hvorfor?” Han rynker panden. Åbner munden, som om han skal til at sige noget, men fortryder. Ikke i aften.

Du sørger for at fange hans blik, da han er på vej ud. Du vil gerne have ham til at opsuge din forvirring, alle de ubesvarede spørgsmål. Du vil give ham tilfredsstillelsen ved at lade dig hænge i uvished. Regel nummer et om at overleve i skuret: Han vinder altid. Det har du sikret gennem fem år.

Clémence Michallon: Den tavse gæst

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Den tavse gæst er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. 

Du kan købe Den tavse gæst online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel fra 15. februar.