De forbudte billeder handler om tiden før pornografiens frigivelse i 1969. En tid, hvor man beslaglagde tusindvis af billeder. I denne bog samles de i en fortælling om kampen mellem frisind og censur, kriminalitet og kunst.
I kælderen under Politimuseet på Fælledvej i København kan man finde genstande og arkivalier fra århundreders kriminalsager.
I et arkivrum helt yderst finder man rækker af brune kasser, hvor arkivnumrene afslører, at de stammer fra Københavns Politi.
Men i de forsvarligt lukkede kasser finder man hverken mordsager eller unikke forbryderfotos, men derimod gulnede billeder med slidte kanter. Motiverne er unge kvinder.
De erotiske billeder i politiets arkiv
Billederne er endt i Politmuseets kælder, fordi de i deres samtid var utugtige. Og selvom nogle af billederne virker harmløse, så blev de før pornografiens frigivelse i 1969 ikke betragtet som uskyldige. De blev derimod betragtet som direkte farlige.
Fra kælderarkivet hos Politimuseet på Fælledvej.
Man mente, at de undergravede samfundet og opfordrede til utugt og usædelig adfærd.
Og der er ikke få billeder her i kælderlabyrinten under Politimuseet. Der er mange. Rigtig mange. Billeder, der bugner i kasser, billeder, der er klistret ind i mapper, og billeder, der sirligt er sat på plancher. Men der er også kasser med bøger, arkivalier, genstande og masser af film. Alt sammen genstande, der i tidernes morgen er vurderet til at være utugtige.
Før pornoen blev frigivet
Massevis af billeder og genstande blev beslaglagt af politiets IV Inspektorat, som havde til opgave at bekæmpe usædelighed i Danmark. Og med udgangspunkt i det konfiskerede materiale fortæller Politimussets leder, Frederik Strand, i De forbudte billeder om pornografiens historie.
Politiets IV Inspektorat.
Bogen tager afsæt i 1866, hvor det blev forbudt at sælge og distribuere billeder af nøgne kroppe. Og med udgangspunkt i billedmaterialet bevæger fortællingen sig frem mod billedepornografiens frigivelse d. 30. maj 1969.
På kanten af usædelighed
Men i mødet med de nøgne kroppe opstod spørgsmålet; “hvornår et billede eller en bog rent faktisk er utugtigt?”. For IV Inspektoratet afhang det blandt andet af, hvor meget krop, der blev vist, og om kvinden “bød sig til”.
Som et slags studiemateriale arkiverede man derfor de forbudte genstande. Derefter kunne statens efterforskere bruge dem til at dygtiggøre sig inden for dette særlige kriminalitetsområde. De mente at studierne ville sikre, at man i fremtiden blev i stand til at vurdere utugtsmaterialet.
I De forbudte billeder er det netop de billeder, der balancerede på kanten af det forbudte, der er i fokus. De billeder der viser politiets efterforskningsmæssige kvaler, tidsåndens ændringer og producenternes evige kamp for at omgå lovgivningen.
Bogen fortæller historien om opfattelsen af frihed, frisind og fordomme. Og det gennem den særprægede tidslomme, som genstandene fra den glemte kælder på Fælledvej udgør.
Frederik Strand: De forbudte billeder
Fra 1866 blev det forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale frem til frigivelsen af billedpornografien i 1969. I De forbudte billeder fortæller Frederik Strand med udgangspunkt i konfiskeret materiale fra politiet en historie om kampen mellem frisind og censur, kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
De forbudte billeder handler om tiden før pornografiens frigivelse i 1969. En tid, hvor man beslaglagde tusindvis af billeder. I denne bog samles de i en fortælling om kampen mellem frisind og censur, kriminalitet og kunst.
I kælderen under Politimuseet på Fælledvej i København kan man finde genstande og arkivalier fra århundreders kriminalsager.
I et arkivrum helt yderst finder man rækker af brune kasser, hvor arkivnumrene afslører, at de stammer fra Københavns Politi.
Men i de forsvarligt lukkede kasser finder man hverken mordsager eller unikke forbryderfotos, men derimod gulnede billeder med slidte kanter. Motiverne er unge kvinder.
De erotiske billeder i politiets arkiv
Billederne er endt i Politmuseets kælder, fordi de i deres samtid var utugtige. Og selvom nogle af billederne virker harmløse, så blev de før pornografiens frigivelse i 1969 ikke betragtet som uskyldige. De blev derimod betragtet som direkte farlige.
Man mente, at de undergravede samfundet og opfordrede til utugt og usædelig adfærd.
Og der er ikke få billeder her i kælderlabyrinten under Politimuseet. Der er mange. Rigtig mange. Billeder, der bugner i kasser, billeder, der er klistret ind i mapper, og billeder, der sirligt er sat på plancher. Men der er også kasser med bøger, arkivalier, genstande og masser af film. Alt sammen genstande, der i tidernes morgen er vurderet til at være utugtige.
Før pornoen blev frigivet
Massevis af billeder og genstande blev beslaglagt af politiets IV Inspektorat, som havde til opgave at bekæmpe usædelighed i Danmark. Og med udgangspunkt i det konfiskerede materiale fortæller Politimussets leder, Frederik Strand, i De forbudte billeder om pornografiens historie.
Bogen tager afsæt i 1866, hvor det blev forbudt at sælge og distribuere billeder af nøgne kroppe. Og med udgangspunkt i billedmaterialet bevæger fortællingen sig frem mod billedepornografiens frigivelse d. 30. maj 1969.
På kanten af usædelighed
Men i mødet med de nøgne kroppe opstod spørgsmålet; “hvornår et billede eller en bog rent faktisk er utugtigt?”. For IV Inspektoratet afhang det blandt andet af, hvor meget krop, der blev vist, og om kvinden “bød sig til”.
Som et slags studiemateriale arkiverede man derfor de forbudte genstande. Derefter kunne statens efterforskere bruge dem til at dygtiggøre sig inden for dette særlige kriminalitetsområde. De mente at studierne ville sikre, at man i fremtiden blev i stand til at vurdere utugtsmaterialet.
I De forbudte billeder er det netop de billeder, der balancerede på kanten af det forbudte, der er i fokus. De billeder der viser politiets efterforskningsmæssige kvaler, tidsåndens ændringer og producenternes evige kamp for at omgå lovgivningen.
Bogen fortæller historien om opfattelsen af frihed, frisind og fordomme. Og det gennem den særprægede tidslomme, som genstandene fra den glemte kælder på Fælledvej udgør.
Frederik Strand: De forbudte billeder
Fra 1866 blev det forbudt at sælge og distribuere utugtigt materiale frem til frigivelsen af billedpornografien i 1969. I De forbudte billeder fortæller Frederik Strand med udgangspunkt i konfiskeret materiale fra politiet en historie om kampen mellem frisind og censur, kriminalitet og kunst, videnskab og lidenskab.
LÆS OGSÅ: De forbudte billeder fortæller historien om kampen mod den usædelige kvindekrop
En fascinerende og fagligt velfunderet bog spækket med fotos, der kaster lys over et glemt kapitel af danmarkshistorien.
Du kan købe De forbudte billeder online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: