Hvilke 10 bud skal man altid følge, når man strikker? Det ved holdet bag Mens vi strikker, skuespillerne Ditte Hansen, Trine Gadeberg og Christiane Gjellerup Koch. Få buddene og bliv klogere på, hvorfor strik er det bedste i verden – lige her.
De tre skuespillere Ditte Hansen, Trine Gadeberg og Christiane Gjellerup Koch står sammen bag bogen Mens vi strikker, som er baseret på deres populære podcast af samme navn. Bogen er en bolsjebutik af livs- og strikkeglæde, labre strikkeopskrifter (heraf 10 nye, som ikke er bragt før) og sjove og alvorlige anekdoter – for første gange samlet på ét sted.
Kærligheden til strikketøjet, podcasten Mens vi strikker og skuespillet har de alle tre til fælles. Ditte Hansen er især kendt for tv-serien Ditte & Louise, og hun har derudover optrådt på revyscenen i mange år blandt andet som en del af Cirkusrevyen.
Trine Gadeberg har medvirket i musicals og koncerter og spillet revy siden 1996. Christiane Gjellerup Koch har spillet teater, musicals og revy og haft flere roller på Det Kongelige Teater og Aalborg Teater, og hun spillede Daniels mor i filmen Ser du månen, Daniel om fotografen Daniel Rye.
Strikkefællesskab er som terapi
”Strik har bragt os sammen og givet os et fantastisk venskab. Mens vi strikker er vores strikkefællesskab. For os er strik også en måde at være sammen på. Det er ikke gruppeterapi, det er strikketerapi,” skriver de tre strikkeglade damer i forordet i Mens vi strikker.
Nørkleriet med pinde og garnnøgler kan meget mere end at skabe farverige striktrøjer. Ditte har strikket sig ud af digital afhængighed, Trine strikkede sig igennem sorgen over sin mors død, og Christiane har brugt strikketøjet til at finde ro i storfamilien.
5 hurtige om strik
Hvad var den første hjemmestrikkede gave, I fik?
Trine: ”Jeg fik et par blå sokker af min spillelærerinde. Dengang syntes jeg, det var meget mærkeligt. I dag tænker jeg, at det var meget betænksomt og kærligt, men dengang blev det mødt med surhed.”
Christiane: ”Jeg fik et sæt brune vanter, hue og halstørklæde, som min søster havde strikket til mig. Med mit navn broderet på. Det havde jeg på, på lejrskole, hvor vi skulle kløve brænde, og så kom jeg til at kløve halstørklædet lige midt i mit navn.”
Ditte: ”Det var farmors fine sommer- og vinterponcho. Med matchende poncho til min barbiedukke.” (og til alle, der drømmer om en matchende poncho til barbiedukken, så er der en opskrift inspireret af Dittes farmor i Mens vi strikker).
Hvad ville I aldrig strikke?
Ditte: ”Man skal aldrig sige aldrig!”
Christiane: ”Jeg ville aldrig strikke et toiletsædebetræk, det er uhygiejnisk.”
Trine: ”Jeg ville aldrig strikke en akrylsweater.”
Hvor er de mærkeligste steder, I har strikket?
Trine: ”På badeanstalten Helgoland, i et fly og på scenen. Det er især et hit på scenen, når jeg optræder for pensionister.”
Ditte: ”På stranden i Sydspanien. Til møder; der synes de andre til mødet altid, det er lidt sjovt, når man spørger: Må man strikke her?” Der var også dengang, hvor jeg strikkede en bilmåtte på scenen i Cirkusrevyen som en del af en sketch. De andre fra revyen blev virkelig overraskede over, at jeg strikkede rigtigt og ikke bare lod som om.”
Christiane: “Det må være Spejlsalen i Versailles i Frankrig i pauserne mellem filmoptagelser.”
Hvad ville I gøre, hvis I ikke kunne strikke?
Ditte: ”Så ville jeg finde noget andet kreativt at kaste mig over: male, tegne, finde et får og flå ulden af det og filte noget. Ellers ville jeg have alt for meget nærvær med mit tv. Og mit parforhold. Jeg ville jo blive nødt til at løfte blikket og se på min familie …”
Trine: ”Men det ville være tomt og trist …”
Christiane: ”Ja, det ville føles som en sorg at skulle skilles fra sit strikketøj.”
Hvad har I givet andre i hjemmestrikket gave, som I er mest stolte af?
Trine: ”Det er ikke min spidskompetence af læse opskrifter, men så sagde jeg til mig selv, nu SKAL jeg følge en svær opskrift, og det blev en avanceret sweater til min datter Andrea.”
Christiane: ”Jeg har strikket en v-hals-hønsestrik som gave til mig selv, som jeg er meget stolt af, og som klæder min barm rigtigt godt.”
Ditte: ”Jeg har strikket en hoodie til min mand og mine sønner, som er virkelig cool til dem.”
De 10 strikkebud
– af Ditte Hansen, Trine Gadeberg og Christiane Gjellerup Koch
Bud 1) Du må gerne hækle, gå til badminton eller lave fuglebure af pileflet. Whatever makes you happy … bare du også strikker. Det er altså vigtigt!
Bud 2) Du må ikke misbruge garnet. Det har faktisk siddet på et får!
Bud 3) Søndagen er til strikke i … såvel som mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Bud 4) Du skal ære dit hjemmestrik. Vask det nænsomt og bær det med værdighed … Fik vi sagt, det har siddet på et får?
Bud 5) Du må ikke smide garn ud. Det er helligbrøde. Trevl op og brug dine rester!
Bud 6) Du må ikke bryde garnet før tid.
Bud 7) Du må ikke stjæle andres opskrifter! Husk at ære andre strikkere.
Bud 8) Du må godt pynte på sandheden – og strikketøjet. Vi foreslår en pompon.
Bud 9) Du må godt begære din næstes strikketøj … Husk, du kan jo bare strikke noget lignende selv.
Bud 10) Du må gerne vække begær i en strikket bikini, hold dig dog oven vande. Jesus kunne gå på vandet, men bomuld bliver lidt langt i spyttet.
Mens vi strikker
De tre skuespillere Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg står bag den populære podcast af samme navn som bogen Mens vi strikker.
De mødes ugentligt i strikkeskuret for at strikke og diskutere teknikker, farver, mønstre og garn, mens de med både humor, alvor og selvironi taler om venskaber, vinterbadning og klimaangst.
Bogen indeholder 20 strikkeopskrifter, som hver især udspringer af en af strikkernes personlige liv. Mens vi strikker er en sand bolsjebutik af introduktioner til særlige teknikker, strikketips og drinksopskrifter – alt sammen samlet på ét sted.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

LÆS OGSÅ: Mens vi strikker. Kom godt i gang med din strikning – få opskriften på Newbie-sweateren her

Mens vi strikker kan købes online, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: