På torsdag udkommer første afsnit i den digitale krimiserie Black notice skrevet af Lotte Petri. Få et indblik i forfatterens tanker om serieprojektet, og hvordan fortællingen er blevet til.
Hvorfor har du sagt ja til at skrive en bogserie i samarbejde med Lindhardt og Ringhof?
Jeg synes, at ideen om at skrive en litterær pendant til Netflix og lignende platforme er genial. Jeg var lidt spændt på, om formatet ville begrænse kreativiteten, men det har faktisk forholdt sig omvendt. Serieformatet er virkeligt interessant, fordi det stiller krav til det flow, der er i handlingen. Tempoet er sat i vejret, og der er ikke så meget tid til mellemregninger, hvilket giver flere cliffhangere. Men selvom formatet er noget kortere end mine andre krimier, er der lige så meget plotudvikling og research, som der plejer. Indholdet er blot kogt ind til et koncentrat.
Formatet afspejler en tendens: Mens man er på farten, kan man transformere tidsspilde til en stjernestund ved at lytte til et afsnit af en god krimi på vej hjem fra arbejde eller læse et afsnit på sin iPad som pendler i toget. Der er også dejligt at kunne glæde sig til den kommende uge, hvor der kommer et nyt afsnit, og hvor spændingen forløses. Vi har behov for adspredelse og fordybelse, men tiden er måske ikke til murstensformat a la Dostojevskij. Mindre kan også gøre det.
Hvad fascinerer dig ved krimigenren?
Jeg elsker krimien, fordi der er en god plotmotor, som driver det hele fremad. Da jeg for mange år siden overvejede min karriere som marketingchef i Dansk Erhverv, opstod spørgsmålet, om jeg skulle fortsætte ad den vej eller prøve kræfter med mit mere kreative jeg, og jeg valgte det sidste. Det var på det tidspunkt, hvor bølgerne efter Muhammedkrisen stadigvæk gik højt. Jeg besluttede mig for at skrive en krimi med terror i fokus, og Den 5. plage blev antaget med det samme. Siden har jeg skrevet fem krimier, senest Djævelens værk, som udkom tidligere på året.
Mange tror, at det er nemt at skrive en krimi, men det vil jeg nok stille spørgsmålstegn ved, for man skal huske på, at der er megen research, psykologi og logistik, når et mord begås, og efterforskningen gennemføres, for nu at stille det på spidsen. I mit tilfælde har jeg pløjet flere håndbøger om retsmedicin igennem, interviewet politifolk og teknikere og læst tre-fire bøger om FBI-profiler af seriemordere i forbindelse med researchen til Black notice. Det er jo ikke, fordi det er en eksakt videnskab, men man skal altså vide en del for at kunne skrive overbevisende.
Hvor har du fundet inspiration til Black notice?
Det var noget af et tilfælde. Næsten samtidig med, at jeg fik opgaven med at skrive serien, faldt jeg over en artikel om et mystisk våddragtslig i Norge. En politimand i Agder Distrikt havde fundet en våddragt på en forreven klippekyst med nogle menneskeknogler stikkende ud. Først troede han, at der var tale om liget af en sportsdykker, men sagen udviklede sig i et sandt spind af mystiske spor.
Jeg tog kontakt til politimanden, som stod for efterforskningen, og han inviterede mig til Norge, og sammen kørte vi ud til det sted, hvor våddragtsliget var blevet fundet. Jeg ville ikke have kunnet skrive den scene uden at have besøgt stedet. Derpå besøgte vi en kirkegård med udsigt til en spejlblank fjord – en lokation, som også indgår i serien. Høje fjelde, viltre fosse og dystre fjorde – der er virkelig mange måder, man kan forsvinde på i Norge. Da våddragtsliget ikke matchede nogen af de efterlyste norske signalementer, udvidede politiet deres søgefelt dramatisk.
Efter mit besøg i Norge talte jeg med en specialist i havstrømme, som overhovedet ikke blev forundret over, at jeg spurgte til, hvorfra et lig fundet i Norge kunne stamme. Det gik op for mig, at han tit blev kontaktet af politi og myndigheder i forbindelse med strandvaskere, som dukker op på mystisk vis. Det er noget af et puslespil at løse sådan en gåde, og det blev altså min udfordring i Black notice, som jeg godt kan love rummer nogle overraskelser.
Endelig har jeg talt med en pensioneret polititekniker, som i øvrigt har været med til at undersøge gerningsstedet, hvor Peter Lundin slog sine ofre ihjel, og han har været leverandør af mange af de polititekniske detaljer, som indgår i serien. Blandt andet har han fortalt om en såkaldt ulovlig parkering i en københavnsk havn, hvor en person så et underligt lys på havbunden. Nogen havde kørt en bil i havnen med lygterne tændt. Den scene er temmelig central for Black notice.
Det første afsnit af Black notice udkommer den 2. november, og der frigives et nyt afsnit hver efterfølgende torsdag i måneden.
Om Black notice
Et underligt lys på bunden af Dragør Havn får politiet til at tilkalde en specialist i våde gerningssteder. I vandet ligger en bil med liget af en ung kvinde, og det viser sig, at gerningsmanden har udført et sadistisk ritual på hende.
På en forreven klippestrækning i den allersydligste del af Norge finder en hundelufter et delvist skeletteret lig iført våddragt. En black notice – en international efterlysning gennem Interpol – sendes ud for at finde frem til ligets identitet, og inden længe dukker endnu et våddragtslig op i Holland.
Senere findes en anden dansk kvinde lemlæstet og livløs i en skovsø. Mod alle odds lykkes det at genoplive hende, og hun er nu politiets vigtigste vidne.
Efterforskningsleder Felix Jørgensen og hans nye assistent, Kathrine Nymark, aner en sammenhæng mellem drabene, og de beslutter sig for at prøve at lokke den grænseløse seriemorder i en fælde. Men det bringer Kathrines liv i overhængende fare. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.
Læs om Lindhardt og Ringhofs digitale serieprojekt her.
___________________________________________________________________________________
Der er mulighed for at møde Lotte Petri på Krimimessens stand på Bogforum i Bella Center Copenhagen lørdag den 11. november kl. 14. Se mere her.
På torsdag udkommer første afsnit i den digitale krimiserie Black notice skrevet af Lotte Petri. Få et indblik i forfatterens tanker om serieprojektet, og hvordan fortællingen er blevet til.
Hvorfor har du sagt ja til at skrive en bogserie i samarbejde med Lindhardt og Ringhof?
Jeg synes, at ideen om at skrive en litterær pendant til Netflix og lignende platforme er genial. Jeg var lidt spændt på, om formatet ville begrænse kreativiteten, men det har faktisk forholdt sig omvendt. Serieformatet er virkeligt interessant, fordi det stiller krav til det flow, der er i handlingen. Tempoet er sat i vejret, og der er ikke så meget tid til mellemregninger, hvilket giver flere cliffhangere. Men selvom formatet er noget kortere end mine andre krimier, er der lige så meget plotudvikling og research, som der plejer. Indholdet er blot kogt ind til et koncentrat.
Formatet afspejler en tendens: Mens man er på farten, kan man transformere tidsspilde til en stjernestund ved at lytte til et afsnit af en god krimi på vej hjem fra arbejde eller læse et afsnit på sin iPad som pendler i toget. Der er også dejligt at kunne glæde sig til den kommende uge, hvor der kommer et nyt afsnit, og hvor spændingen forløses. Vi har behov for adspredelse og fordybelse, men tiden er måske ikke til murstensformat a la Dostojevskij. Mindre kan også gøre det.
Hvad fascinerer dig ved krimigenren?
Jeg elsker krimien, fordi der er en god plotmotor, som driver det hele fremad. Da jeg for mange år siden overvejede min karriere som marketingchef i Dansk Erhverv, opstod spørgsmålet, om jeg skulle fortsætte ad den vej eller prøve kræfter med mit mere kreative jeg, og jeg valgte det sidste. Det var på det tidspunkt, hvor bølgerne efter Muhammedkrisen stadigvæk gik højt. Jeg besluttede mig for at skrive en krimi med terror i fokus, og Den 5. plage blev antaget med det samme. Siden har jeg skrevet fem krimier, senest Djævelens værk, som udkom tidligere på året.
Mange tror, at det er nemt at skrive en krimi, men det vil jeg nok stille spørgsmålstegn ved, for man skal huske på, at der er megen research, psykologi og logistik, når et mord begås, og efterforskningen gennemføres, for nu at stille det på spidsen. I mit tilfælde har jeg pløjet flere håndbøger om retsmedicin igennem, interviewet politifolk og teknikere og læst tre-fire bøger om FBI-profiler af seriemordere i forbindelse med researchen til Black notice. Det er jo ikke, fordi det er en eksakt videnskab, men man skal altså vide en del for at kunne skrive overbevisende.
Hvor har du fundet inspiration til Black notice?
Det var noget af et tilfælde. Næsten samtidig med, at jeg fik opgaven med at skrive serien, faldt jeg over en artikel om et mystisk våddragtslig i Norge. En politimand i Agder Distrikt havde fundet en våddragt på en forreven klippekyst med nogle menneskeknogler stikkende ud. Først troede han, at der var tale om liget af en sportsdykker, men sagen udviklede sig i et sandt spind af mystiske spor.
Jeg tog kontakt til politimanden, som stod for efterforskningen, og han inviterede mig til Norge, og sammen kørte vi ud til det sted, hvor våddragtsliget var blevet fundet. Jeg ville ikke have kunnet skrive den scene uden at have besøgt stedet. Derpå besøgte vi en kirkegård med udsigt til en spejlblank fjord – en lokation, som også indgår i serien. Høje fjelde, viltre fosse og dystre fjorde – der er virkelig mange måder, man kan forsvinde på i Norge. Da våddragtsliget ikke matchede nogen af de efterlyste norske signalementer, udvidede politiet deres søgefelt dramatisk.
Efter mit besøg i Norge talte jeg med en specialist i havstrømme, som overhovedet ikke blev forundret over, at jeg spurgte til, hvorfra et lig fundet i Norge kunne stamme. Det gik op for mig, at han tit blev kontaktet af politi og myndigheder i forbindelse med strandvaskere, som dukker op på mystisk vis. Det er noget af et puslespil at løse sådan en gåde, og det blev altså min udfordring i Black notice, som jeg godt kan love rummer nogle overraskelser.
Endelig har jeg talt med en pensioneret polititekniker, som i øvrigt har været med til at undersøge gerningsstedet, hvor Peter Lundin slog sine ofre ihjel, og han har været leverandør af mange af de polititekniske detaljer, som indgår i serien. Blandt andet har han fortalt om en såkaldt ulovlig parkering i en københavnsk havn, hvor en person så et underligt lys på havbunden. Nogen havde kørt en bil i havnen med lygterne tændt. Den scene er temmelig central for Black notice.
Det første afsnit af Black notice udkommer den 2. november, og der frigives et nyt afsnit hver efterfølgende torsdag i måneden.
Om Black notice
Et underligt lys på bunden af Dragør Havn får politiet til at tilkalde en specialist i våde gerningssteder. I vandet ligger en bil med liget af en ung kvinde, og det viser sig, at gerningsmanden har udført et sadistisk ritual på hende.
På en forreven klippestrækning i den allersydligste del af Norge finder en hundelufter et delvist skeletteret lig iført våddragt. En black notice – en international efterlysning gennem Interpol – sendes ud for at finde frem til ligets identitet, og inden længe dukker endnu et våddragtslig op i Holland.
Senere findes en anden dansk kvinde lemlæstet og livløs i en skovsø. Mod alle odds lykkes det at genoplive hende, og hun er nu politiets vigtigste vidne.
Efterforskningsleder Felix Jørgensen og hans nye assistent, Kathrine Nymark, aner en sammenhæng mellem drabene, og de beslutter sig for at prøve at lokke den grænseløse seriemorder i en fælde. Men det bringer Kathrines liv i overhængende fare. Historien er delvist baseret på virkelige begivenheder.
Læs om Lindhardt og Ringhofs digitale serieprojekt her.
___________________________________________________________________________________
Der er mulighed for at møde Lotte Petri på Krimimessens stand på Bogforum i Bella Center Copenhagen lørdag den 11. november kl. 14. Se mere her.
Andre læste også: