Mange børn og unge synes, det er svært at skrive. De synes, der er mange regler og de har svært ved at være kreative. Det er ærgerligt. For ved at give børnene lejlighed til at dyrke det fantasifulde og iderige sprog gennem hele deres skolegang, kan de bevare noget af det åbne, uspolerede og ærlige, de fra begyndelsen har været i besiddelse af helt naturligt.
Christina Englund har altid skrevet selv og holder skrivekurser i hele landet. På den baggrund har hun udviklet bogen Børn og skriveglæde med masser af øvelser og forløb, så det er nemt at komme i gang. Vi har spurgt Christina om hendes bedste skriveråd – og hvorfor det egentlig er så vigtigt at børn skriver.
“For at komme i gang kan det være godt at begynde med en freewriting, hvor man skriver lige, hvad der falder én ind i fem minutter uden at standse undervejs. Gerne til et stykke musik”, fortæller Christina. Hun er slet ikke i tvivl om vigtigheden af, at børn øver sig i at skrive:
“Det er vigtigt, at børn skriver, fordi det udvikler deres sans for sprogets nuancer og deres empati.”
Christina Englunds 5 bedste skriveråd
Begynd med at skrive noget, du synes, er sjovt og lad ALT være tilladt i starten.
Du kan måske få nogen til at give dig nogle stikord eller et billede at skrive til eller bruge et andet benspænd, så der er noget at skrive ud fra. Du kan også sætte et ur til at ringe efter fem minutter eller beslutte, at du højest må skrive en halv side.
Vent så længe som muligt med at læse det, du har skrevet igennem.
Del dine tekster med andre, når du synes, du er klar til det, og forsøg virkelig at lytte til, hvordan de oplever det, du har skrevet. Brug det, de siger, når du skriver videre. Men lad dig ikke slå ud
Skriv om og om og om og om og om.
Hvornår og hvorfor begyndte du selv at skrive? Og hvorfor gør det dig glad?
“Jeg begyndte at finde på historier, allerede før jeg lærte at skrive og har altid været fascineret af historiernes kraft og magi. Når personerne begynder at leve på siderne og måske gør eller siger noget uventet, så føles det lidt som at trylle.
Når man skriver, får man lov at bestemme over et helt univers, og man får stillet noget af sin nysgerrighed. Igennem historierne får man lov til at opleve, hvordan det fx er at være en gammel mand eller en ung kvinde i en anden tid og på et andet sted end der, hvor man selv befinder sig. Og mulighederne er uendelige.”
Mange børn og unge synes, det er svært at skrive. De synes, der er mange regler og de har svært ved at være kreative. Det er ærgerligt. For ved at give børnene lejlighed til at dyrke det fantasifulde og iderige sprog gennem hele deres skolegang, kan de bevare noget af det åbne, uspolerede og ærlige, de fra begyndelsen har været i besiddelse af helt naturligt.
Christina Englund har altid skrevet selv og holder skrivekurser i hele landet. På den baggrund har hun udviklet bogen Børn og skriveglæde med masser af øvelser og forløb, så det er nemt at komme i gang. Vi har spurgt Christina om hendes bedste skriveråd – og hvorfor det egentlig er så vigtigt at børn skriver.
“For at komme i gang kan det være godt at begynde med en freewriting, hvor man skriver lige, hvad der falder én ind i fem minutter uden at standse undervejs. Gerne til et stykke musik”, fortæller Christina. Hun er slet ikke i tvivl om vigtigheden af, at børn øver sig i at skrive:
“Det er vigtigt, at børn skriver, fordi det udvikler deres sans for sprogets nuancer og deres empati.”
Christina Englunds 5 bedste skriveråd
Hvornår og hvorfor begyndte du selv at skrive? Og hvorfor gør det dig glad?
“Jeg begyndte at finde på historier, allerede før jeg lærte at skrive og har altid været fascineret af historiernes kraft og magi. Når personerne begynder at leve på siderne og måske gør eller siger noget uventet, så føles det lidt som at trylle.
Når man skriver, får man lov at bestemme over et helt univers, og man får stillet noget af sin nysgerrighed. Igennem historierne får man lov til at opleve, hvordan det fx er at være en gammel mand eller en ung kvinde i en anden tid og på et andet sted end der, hvor man selv befinder sig. Og mulighederne er uendelige.”
Du kan læse meget mere i bogen Børn og skriveglæde fra Akademisk Forlag:
Andre læste også: