Bøger til teens Børnebøger Carlsen

Få en smagsprøve på bogen bag filmen om Artemis Fowl

Den 12-årige Artemis Fowl er superintelligent – især hvad angår forbrydelser. For at forøge familieformuen lægger han en dristig plan om at kidnappe en fe og kræve et ton fe-guld i løsesum. Men alt går ikke helt som planlagt …


Bøgerne om Artemis Fowl er skrevet af den irske forfatter Eoin Colfer, som blander elementer af både krimi, science fiction og fantasy i den populære serie. Bøgerne egner sig – ligesom Harry Potter-bøgerne – til både højtlæsning og selvlæsning (for gode læsere fra ca. 9 år). Den 29. maj 2020 er der premiere på Disneys nye store spillefilm, der er baseret på den første bog i serien.

LÆS OGSÅ: Verdens farligste kriminelle vidunderbarn. Artemis Fowl kan blive det næste store hit

Her får du en smagsprøve fra den første bog – nemlig det første kapitel, hvor læseren møder Artemis Fowl og hans makker Butler.


KAPITEL 1
BOGEN

HO Chi Minh City om sommeren. Stegende hedt efter enhver målestok. Artemis Fowl ville naturligvis aldrig have udsat sig selv for et så ubehageligt vejr, hvis ikke det havde drejet sig om noget utrolig vigtigt. Vigtigt for planens videre forløb.

Artemis brød sig ikke om sol. Han så ikke godt ud i den. Timelange seancer foran computerskærmen havde afbleget hans hud. Han var hvid som en vampyr og næsten lige så irritabel i dagslys.

“Jeg håber ikke, at det her er endnu et vildspor, Butler,” sagde han blidt, men afmålt. “Især ikke oven på den Cairo-historie.”
Det var en mild bebrejdelse. Butlers hemmelige meddeler havde sendt dem helt til Egypten.

“Nej, sir. Jeg er sikker denne gang. Nguyen er helt okay.”
“Hmmm,” brummede Artemis skeptisk.

Forbipasserende ville være blevet forbløffede over at høre den kæmpestore mand, der var af både asiatisk og europæisk oprindelse, tiltale drengen med sir. Man havde trods alt taget hul på det tredje årtusind. Men der var ikke tale om noget helt almindeligt forhold, og de var ikke et par almindelige turister.

De sad på en fortovscafé på Dong Khai Street og iagttog de lokale teenagere, der kørte rundt på pladsen på deres knallerter.

Nguyen lod vente på sig, og den ynkelige skygge, parasollen kastede, hjalp ikke synderligt på Artemis’ humør. Men det var bare hans sædvanlige pessimisme. Under hans surmulende ydre ulmede et svagt håb. Kunne denne rejse ligefrem give resultater? Ville de finde Bogen? Han turde næsten ikke håbe på det.

En tjener ilede hen til deres bord.
“Mere te, de herrer?” spurgte han med en hektisk nikken.
“Spar mig for det skuespil, og sæt dig ned,” sukkede Artemis.
Tjeneren vendte sig instinktivt mod Butler, der trods alt var den voksne af de to.

“Ja, men, sir … jeg er bare tjener.”
Artemis bankede let i bordet for at påkalde sig opmærksomhed.
“Du har et par håndsyede hyttesko på, en silkeskjorte og tre signetringe af guld. Du taler engelsk med en snert af Oxford, og at dømme efter dine negles matte glans har du fået en manicure for ganske nylig. Du er ikke tjener.

LÆS OGSÅ: Bliv ved med at læse! Få inspiration til børnenes næste læseoplevelse

Du er vores kontaktperson Nguyen Xuan, og du har anlagt denne latterlige forklædning for at kunne foretage et diskret våbentjek.”

Nguyen sank lidt sammen i skuldrene.
“Det er sandt. Utroligt.”
“Næppe. Et fedtet forklæde gør ingen tjener.”

Nguyen satte sig ned og skænkede lidt myntete i en lille porcelænskop.
“Hvad angår våbensituationen,” fortsatte Artemis, “så er jeg ubevæbnet, hvorimod Butler her, min … øh … butler, har en Sig Sauer i skulderhylsteret, en kastekniv i hvert støvleskaft, en lommepistol med to skud i det ene ærme, garrotteringssnor i sit armbåndsur og tre nervegasgranater skjult i diverse lommer.

Har jeg glemt noget, Butler?”
“Politiknippelen, sir.”
“Åh ja. En god, gammeldags politiknippel fyldt med kuglelejer stoppet ned i bukselinningen.”

Nguyen førte med skælvende hånd koppen op til læberne.
“Du skal ikke være nervøs, mr. Xuan,” sagde Artemis smilende. “Våbnene vil ikke blive brugt mod dig.”

Det så ikke ud til at berolige Nguyen.
“Jeg mener det,” vedblev Artemis. “Butler kan slå dig ihjel på hundrede forskellige måder uden at gøre brug af sit arsenal. Selv om jeg nu er sikker på, at det ville række med én af dem.”

Nguyen var efterhånden godt og grundigt skræmt. Sådan virkede Artemis gerne på folk. En bleg knægt, der talte med samme vægt og med samme ordforråd som en granvoksen mand.

Nguyen havde hørt navnet Fowl før – hvem havde ikke det i den internationale underverden? – men han havde forventet at blive konfronteret med Artemis senior, ikke med en halvvoksen dreng, selv om ordet ‘dreng’ ikke syntes at yde dette radmagre individ retfærdighed.

Og hvad angik kæmpen Butler, var der slet ingen tvivl om, at han kunne knække ryggen på en mand så let som ingenting med sine kolossale næver. Nguyen begyndte så småt at føle, at alverdens penge ikke kunne opveje endnu et minut i selskab med denne besynderlige duo.

“Og lad os så komme til sagen,” sagde Artemis og anbragte en lillebitte båndoptager på bordet. “Du har svaret på vores webannonce.”

Nguyen nikkede, mens han pludselig bad til, at hans oplysninger var korrekte.

“Ja, mr. … unge Herre. Det, du leder efter … jeg ved, hvor det er.”
“Virkelig? Og skal jeg bare tage dig på ordet? Du kunne jo lede mig direkte i et baghold. Min familie savner ikke ligefrem fjender.”

Butler greb en moskito i luften tæt ved sin arbejdsgivers ene øre.
“Nej, nej,” sagde Nguyen og trak sin tegnebog frem. “Se her.”

Artemis stirrede intenst på polaroidfotografiet. Han tvang sit hjerte til at banke i en rolig rytme. Det så lovende ud, men nu til dags kunne alting forfalskes ved hjælp af en computer og en scanner. Fotografiet forestillede en fremstrakt hånd, der kom til syne gennem et tæt lag af skygger.

En grøn og skjoldet hånd. “Hmm,” brummede han. “Forklar.”
“Der er en kvinde. Hun er healer og bor tæt ved Tu Do Street. Hun modtager risvin som betaling. Er fuld fra morgen til aften.”

Artemis nikkede. Det gav mening. Drikkeriet. Det var en af de få tilbagevendende kendsgerninger, hans research havde klarlagt. Han rejste sig og glattede sin hvide poloskjorte.

“Udmærket. Før an, mr. Xuan.”
Nguyen tørrede sveden af sit tynde overskæg.
“Kun oplysninger. Det var aftalen. Jeg vil ikke nedkalde nogen forbandelser over mit hoved.”

LÆS OGSÅ: Her finder du de bedste lydbøger til videbegærlige børn

Butler greb med øvet hånd meddeleren om nakken.
“Jeg beklager, mr. Xuan, men det er længe siden, du har haft nogen valgmuligheder.”

Butler ledte den modvillige vietnameser hen til den lejede firhjulstrækker, der næppe var nødvendig på de jævne gader i Ho Chi Minh City – eller Saigon, som indbyggerne stadigvæk kaldte den – men Artemis foretrak at være så isoleret fra civilister som overhovedet muligt.

Jeepen slæbte sig af sted i et irriterende langsomt tempo, der kun blev endnu mere nervepirrende af den forventning, der voksede sig stærk i Artemis’ bryst. Han kunne ikke undertrykke den længere. Havde de omsider nået deres mål?

Efter seks falske alarmer på tre forskellige kontinenter, kunne denne fordrukne healer så være krukken med guld ved regnbuens fod? Artemis var lige ved at grine. En krukke med guld ved regnbuens fod. Han havde tilladt sig en morsomhed, og det var bestemt ikke hverdagskost.

Knallerterne gled til side som fisk i en gigantisk stime. Der var tilsyneladende ingen ende på menneskemylderet. Selv gyderne var fyldt til bristepunktet med gadehandlere af enhver art.

Kokke lod fiskehoveder dumpe ned i wokker fyldt med sydende olie, og gadebørn sneg sig af sted i knæhøjde, på jagt efter noget at stjæle. Andre børn sad i skyggen og kørte deres tommelfingre trætte på små håndholdte spillekonsoller.

Nguyen svedte gennem sin kakijakke. Det var ikke fugtigheden, der gjorde det, for den var han vant til. Det var den forbandede situation, han havde bragt sig selv i. Han burde have vidst bedre end at blande magi med forbrydelse.

Han svor i sit stille sind, at han ville lægge sit liv om, hvis han slap godt fra det her. Så skulle det være slut med at besvare lyssky internetforespørgsler, og han skulle i hvert fald ikke pleje omgang med flere sønner af europæiske forbryderkonger.

Jeepen havde sit hyr med at komme fremad, og til sidst blev sidegaderne for snævre til firhjulstrækkeren. Artemis vendte sig om mod Nguyen.
“Vi må vist fortsætte til fods, mr. Xuan.

Du er velkommen til at forsøge at stikke af, men så må du være forberedt på at mærke en skarp og dødbringende smerte mellem skulderbladene.”

Nguyen skævede til Butlers øjne. De var mørkeblå, næsten sorte, og fuldkommen nådesløse.

“Bare rolig,” sagde han. “Jeg løber ingen steder.”
De steg ud af bilen. I tusindvis af mistænksomme øjne fulgte dem på deres vej gennem den dampende sidegade.

En uheldig lommetyv forsøgte at stjæle Butlers tegnebog. Artemis’ tjenende ånd brækkede mandens fingre uden så meget som at se på ham. Derefter gik alle fodgængere i en stor bue uden om dem.

Sidegaden skrumpede ind til en mudret gyde med dybe hjulspor i. Den flød med kloakvand og affald, og krøblinge og tiggere sad og krøb sammen på små øer af ristæpper. De fleste af den smalle gades beboere ejede stort set intet, bortset fra tre af dem.

“Nå?” knurrede Artemis. “Hvor er hun?”
Nguyen rettede en pegefinger mod en sort trekant under en rusten brandtrappe.

“Dér. Derinde. Hun kommer aldrig ud. Selv når hun skal købe risvin, sender hun et bud af sted. Kan jeg gå nu?”

Artemis gad ikke engang svare. I stedet skråede han forsigtigt over hjulsporene og trådte ind under brandtrappen.

“Vil du række mig brillerne, Butler?”
Butler trak et par nattesynsbriller op af sit bælte og lagde dem i Artemis’ fremstrakte hånd. Med en dæmpet summen tilpassede fokusmekanismen sig lysstyrken.

Artemis tog brillerne på. Alting fik en grøn, radioaktiv kulør. Han tog en dyb indånding og rettede blikket mod de sitrende skygger. Et eller andet sad på hug på en bastmåtte og flyttede uroligt på sig i det næsten uigennemtrængelige mørke. Artemis finindstillede brillernes fokus.

Skikkelsen var lille, nærmest abnormt lille, og indhyllet i et snavset sjal. Tomme risvinsdunke lå halvt begravet i mudderet omkring hende. En underarm stak frem fra sjalet. Den så grøn ud, men det gjorde alt andet jo også.

“Frue,” sagde han. “Jeg har et tilbud til dig.”
Skikkelsens hoved gyngede søvnigt.

“Vin,” gispede hun hæst med en stemme, der lød som negles kratten mod en tavle. “Vin, engelsk.”

Artemis smilede. Sprogkyndig, lyssky. Det passede perfekt.
“Irsk, for at være helt præcis. Hvad med mit tilbud?”

Healeren viftede listigt med en knoklet pegefinger.
“Først vin. Så snak.”
“Butler?”

Bodyguarden stak hånden i en af sine lommer og fremtryllede en halv flaske af den fineste irske whisky. Artemis greb flasken og holdt den drillende hen mod skyggerne.

Han nåede kun lige akkurat at løfte op i sine briller, før den kloagtige hånd jog ud af mørket og snuppede flasken. En grøn og skjoldet hånd. Der var ingen tvivl.

Artemis undertrykte et triumferende smil.
“Betal vores ven, Butler. Det fulde beløb. Og husk nu, at det her forbliver mellem os, mr. Xuan. Du vil helst ikke møde Butler igen, vel?”

“Nej, nej, unge Herre. Min mund er lukket med syv segl.”“Det håber jeg sandelig. Ellers kommer Butler og lukker den for evigt.”


#1 Artemis Fowl

Artemis Fowl, Eoin Colfer

Artemis Fowl er første bind i en spændende fantasyserie om spioner og superskurke.

12-årige Artemis Fowl er superintelligent og et kriminelt vidunderbarn. Men selv Artemis kommer på dybt vand, da han kidnapper feen kaptajn Holly Short fra Nedre Imperiums Sikkerhedspoliti for at forøge familieformuen med et ton fe-guld i løsepenge.

Artemis tror, at han har styr på feerne, men i modsætning til feer i eventyrerne er disse feer svært bevæbnede og dødsensfarlige.

Og feerne har bestemt ikke tænkt sig, at lade Artemis gennemføre sin plan …

Du kan købe Artemis Fowl online eller i din nærmeste boghandel.



På dansk er foreløbig udkommet:

Artemis Fowl
Artemis Fowl og det arktiske intermezzo
Artemis Fowl og evighedskoden