Annie Bahnson er aktuel med børnebogen Trisse og det lange hår, der skildrer et dilemma, som mange børn kender til: på den ene side at ønske at være en del af flokken, trygheden og fællesskabet. Normaliteten. På den anden side at ønske at være unik, stå på scenen i MGP og blive set og kendt. Være noget ganske særligt. Her fortæller Annie Bahnson om vigtigheden af, at vi omfavner og accepterer hinandens såvel som vores egne særheder. Børnebog, børnebog, børnebog, børnebog, børn
Et ualmindeligt langt hår
Nogen har stritører, andre har for store tænder, og andre igen er bare for larmende, for generte for korte eller forkerte. Og så er der Trisse. Hun har langt hår. Og nogen vil nok mene, at det er alt for langt og alt for sært. Det er det måske også i forhold til normen. Hun har nemlig kun ét, og det er mange meter langt og tykt som tov.
Da Trisse pludselig en dag kom vadende ind i min hjerne med håret slæbende efter sig, kom jeg lynhurtigt til at holde af hende og hendes lange hår. Jeg vidste med det samme, at hun skulle være hovedpersonen i min næste bog.
Hendes mor deler til gengæld ikke min begejstring for det hår. Hun synes kun, det er til besvær og ballade. Hun vil så gerne have et helt almindeligt liv med kaffe og havefester og et helt almindeligt arbejde, og det tror hun kun, hun kan få, hvis hun har en pige, som også er helt almindelig.
For at folk ikke skal falde i Trisses hår, vikler moren det hver morgen op om en trisse, som Trisse har på hovedet. Og der af pigens navn: Trisse.
Trisse er i første omgang glad for sit hår. Det kan bruges til alt muligt. For eksempel som tøjle, når hun ridder på sin ged Guffe eller som line og svingtov i skolegården.
Det er først i mødet med sin omverden, at håret bliver set som et problem.
Man kan ikke fjerne stanken af ged fra en ged lige meget hvor meget, man skurer og skrubber
For at glæde omverdenen og sin mor forsøger Trisse at være helt normal. Men det kan hun selvfølgelig ikke holde ud i ret lang tid, og spørgsmålet er også, om Trissemor i virkeligheden kan. Vil en mor ikke helst have sin datter nøjagtigt, som hun er? Eller i hvert fald lære at acceptere hende?
Og det skal verden omkring Trisse også. Lære at acceptere hende som hun er.
I det hele taget skal vi mennesker lære at acceptere os selv og hinanden med de særheder og skavanker, vi alle sammen jokker rundt med. Man kan ikke fjerne stanken af ged fra en ged lige meget hvor meget, man skurer og skrubber. Det har Trisse faktisk prøvet, men det lykkedes ikke.
Trisse ønsker ikke at være speciel. Hun er det bare. Og så dyrker hun det specielle, hun har fået fra naturens hånd som et fortrin fuld af muligheder i stedet for noget, der skal gemmes væk eller spises piller imod. Indeni er Trisse lige som de fleste: hun ønsker sig en rigtig veninde og en mor, der holder af hende, som hun er.
Da jeg skrev historien om Trisse, var det ikke for at skrive en historie om at være normal eller unormal. Jeg opdagede først til sidst, at det i virkeligheden er det, bogen handler om.
Jeg så bare muligheden i det lange hår, og alt det sjove, der kan ske, når nogen render rundt med sådan et. Personer dukkede op, og handlingen rullede sig ud. Sådan et hår kan man nemlig ikke have uden, at andre kommer til at tage stilling til det. Max Reb, byens rebfabrikant, ser for eksempel et helt andet potentiale i Trisses unormale hårvækst. Han er på fallittens rand og kan se, at det hår muligvis kan redde ham.
Politiet for hår-kriminalitet forguder Trisses hår og vil mægtig gerne hjælpe hende, men de har også alle sammen hestehaler ned til taljen. De ser det som deres fornemmeste opgave at tage vare på byens hårpragt.
Nogen snubler i Trisses hår, andre bliver reddet af det. Nogen elsker det hår, andre hader det. Det er vel den konsekvens, det har at leve med sin særhed, acceptere den og dyrke den. At turde at være anderledes og elske den man er. Trisse og det lange
Nu er det snart læsernes tur. Snubler de i Trisses hår eller lader de sig indfange af det? Der er risiko for begge dele, uanset om det, man læser, er normalt eller unormalt.
Længe leve det skæve, det særlige og det der ikke er helt almindeligt!
Du kan finde Trisse og det lange hår som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
En herlig højtlæsningsbog med skønne illustrationer af Mette-Kirstine Bak.
Trisse og det lange hår. Trisse og det lange hår, Trisse og det lange hår, Trisse og det lange hår,, , Børnebog, børnebog
Annie Bahnson er aktuel med børnebogen Trisse og det lange hår, der skildrer et dilemma, som mange børn kender til: på den ene side at ønske at være en del af flokken, trygheden og fællesskabet. Normaliteten. På den anden side at ønske at være unik, stå på scenen i MGP og blive set og kendt. Være noget ganske særligt. Her fortæller Annie Bahnson om vigtigheden af, at vi omfavner og accepterer hinandens såvel som vores egne særheder. Børnebog, børnebog, børnebog, børnebog, børn
Et ualmindeligt langt hår
Nogen har stritører, andre har for store tænder, og andre igen er bare for larmende, for generte for korte eller forkerte. Og så er der Trisse. Hun har langt hår. Og nogen vil nok mene, at det er alt for langt og alt for sært. Det er det måske også i forhold til normen. Hun har nemlig kun ét, og det er mange meter langt og tykt som tov.
Da Trisse pludselig en dag kom vadende ind i min hjerne med håret slæbende efter sig, kom jeg lynhurtigt til at holde af hende og hendes lange hår. Jeg vidste med det samme, at hun skulle være hovedpersonen i min næste bog.
Hendes mor deler til gengæld ikke min begejstring for det hår. Hun synes kun, det er til besvær og ballade. Hun vil så gerne have et helt almindeligt liv med kaffe og havefester og et helt almindeligt arbejde, og det tror hun kun, hun kan få, hvis hun har en pige, som også er helt almindelig.
For at folk ikke skal falde i Trisses hår, vikler moren det hver morgen op om en trisse, som Trisse har på hovedet. Og der af pigens navn: Trisse.
Trisse er i første omgang glad for sit hår. Det kan bruges til alt muligt. For eksempel som tøjle, når hun ridder på sin ged Guffe eller som line og svingtov i skolegården.
Det er først i mødet med sin omverden, at håret bliver set som et problem.
Man kan ikke fjerne stanken af ged fra en ged lige meget hvor meget, man skurer og skrubber
For at glæde omverdenen og sin mor forsøger Trisse at være helt normal. Men det kan hun selvfølgelig ikke holde ud i ret lang tid, og spørgsmålet er også, om Trissemor i virkeligheden kan. Vil en mor ikke helst have sin datter nøjagtigt, som hun er? Eller i hvert fald lære at acceptere hende?
Og det skal verden omkring Trisse også. Lære at acceptere hende som hun er.
I det hele taget skal vi mennesker lære at acceptere os selv og hinanden med de særheder og skavanker, vi alle sammen jokker rundt med. Man kan ikke fjerne stanken af ged fra en ged lige meget hvor meget, man skurer og skrubber. Det har Trisse faktisk prøvet, men det lykkedes ikke.
Trisse ønsker ikke at være speciel. Hun er det bare. Og så dyrker hun det specielle, hun har fået fra naturens hånd som et fortrin fuld af muligheder i stedet for noget, der skal gemmes væk eller spises piller imod. Indeni er Trisse lige som de fleste: hun ønsker sig en rigtig veninde og en mor, der holder af hende, som hun er.
Da jeg skrev historien om Trisse, var det ikke for at skrive en historie om at være normal eller unormal. Jeg opdagede først til sidst, at det i virkeligheden er det, bogen handler om.
Jeg så bare muligheden i det lange hår, og alt det sjove, der kan ske, når nogen render rundt med sådan et. Personer dukkede op, og handlingen rullede sig ud. Sådan et hår kan man nemlig ikke have uden, at andre kommer til at tage stilling til det. Max Reb, byens rebfabrikant, ser for eksempel et helt andet potentiale i Trisses unormale hårvækst. Han er på fallittens rand og kan se, at det hår muligvis kan redde ham.
Politiet for hår-kriminalitet forguder Trisses hår og vil mægtig gerne hjælpe hende, men de har også alle sammen hestehaler ned til taljen. De ser det som deres fornemmeste opgave at tage vare på byens hårpragt.
Nogen snubler i Trisses hår, andre bliver reddet af det. Nogen elsker det hår, andre hader det. Det er vel den konsekvens, det har at leve med sin særhed, acceptere den og dyrke den. At turde at være anderledes og elske den man er. Trisse og det lange
Nu er det snart læsernes tur. Snubler de i Trisses hår eller lader de sig indfange af det? Der er risiko for begge dele, uanset om det, man læser, er normalt eller unormalt.
Længe leve det skæve, det særlige og det der ikke er helt almindeligt!
Du kan finde Trisse og det lange hår som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
En herlig højtlæsningsbog med skønne illustrationer af Mette-Kirstine Bak.
Trisse og det lange hår. Trisse og det lange hår, Trisse og det lange hår, Trisse og det lange hår,, , Børnebog, børnebog
Andre læste også: