Af Søren Anker Madsen
Pressechef, Lindhardt og Ringhof
Da jeg for mange år siden var journalistpraktikant på Berlingske Tidende, skulede vi småhånligt i retning af kommentatorerne og analytikerne på avisen. Vi syntes nemlig, at de slap afsted med at antyde og postulere forskelligt uden at skulle stå på mål for indholdet med samme dokumentation som os almindelige rugbrøds-reportere.
Og netop i disse uger og måneder har en bastard-genre inden for litteraturen i den grad sat dagsordenen i mediernes nyhedsbillede. Det er sådan en underlig størrelse, der påberåber sig at være en blanding af fakta og fiktion. Senest med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT fra Peoples Press og LIVET, DET FORBANDEDE fra Bogkompagniet, som bl.a. handler om Se & Hørs tvivlsomme arbejdsmetoder.
“Det er i bund og grund baseret på faktuelle hændelser (…) der er fiktive elementer, men jeg vil sige, at det er en altovervejende temmelig virkelighedsnær bog,” udtalte forlagsdirektør Jakob Kvist om DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT.
”Bogen er delvis fiktion og delvis fakta. En kæmpestor del er fakta,” udtalte forlagsejer Johnny Staun fra Bogkompagniet om LIVET, DET FORBANDEDE, og tilføjede, at 80 procent er rigtigt.
Det er en snedigt greb – skulle usandheder og unøjagtigheder komme for en dag, kan forfatteren og forlaget blot påberåbe sig, at det jo netop er de resterende 20 procent, som er fiktion. Men ud over at det er snedigt i markedsføringen af bogen, er det også meget problematisk. For det har konsekvenser alligevel – jeg behøver næppe at nævne heksejagten på den hemmelige socialdemokrat, og hele balladen om Se & Hørs påståede ulovlige overvågning af kendte danskeres dankort-transaktioner, der allerede har betydet politianmeldelse, advokatundersøgelse og afskedigelser.
Ikke blot den almindelige dansker, men også medierne glemmer hurtigt forbeholdende og tager hele indholdet for pålydende. Og perspektivet ryger endnu hurtigere. Hvis Se & Hør har købt den slags informationer, hedder det noget i Straffeloven, men er vel ikke en særlig overraskende arbejdsmetode for et blad af den karakter? At NETS og IBM er til at fiske personfølsomme informationer ud af for håndører er til gengæld skræmmende. Hvis det altså er sandt!
I forhold til litteraturen skaber det måske ikke så store overskrifter, når en forfatter gør sig den ulejlighed at researche og dokumentere indholdet i sin bog. Det er selvfølgelig langt mere tidskrævende at skrive en bog som BEDRAGET om Nordisk Fjer Skandalen. Charlotte Langkilde brugte faktisk adskillige år. Og når Michael Teschl om nogle uger udgiver ZOBEL – HISTORIEN OM ET DANSK FAMILIEDYNASTI har han tjekket alle oplysninger, selv om bogen sandsynligvis var blevet langt mere kontroversiel, hvis han blot havde bragt samtlige historier til torvs.
Forhåbentlig kommer indholdet i de to bøger så også til at stå tilbage i folks erindring om mange år, hvor det nok er tvivlsomt, om DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT og LIVET, DET FORBANDEDE bliver husket for andet end konsekvenserne?
Af Søren Anker Madsen
Pressechef, Lindhardt og Ringhof
Da jeg for mange år siden var journalistpraktikant på Berlingske Tidende, skulede vi småhånligt i retning af kommentatorerne og analytikerne på avisen. Vi syntes nemlig, at de slap afsted med at antyde og postulere forskelligt uden at skulle stå på mål for indholdet med samme dokumentation som os almindelige rugbrøds-reportere.
Og netop i disse uger og måneder har en bastard-genre inden for litteraturen i den grad sat dagsordenen i mediernes nyhedsbillede. Det er sådan en underlig størrelse, der påberåber sig at være en blanding af fakta og fiktion. Senest med DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT fra Peoples Press og LIVET, DET FORBANDEDE fra Bogkompagniet, som bl.a. handler om Se & Hørs tvivlsomme arbejdsmetoder.
“Det er i bund og grund baseret på faktuelle hændelser (…) der er fiktive elementer, men jeg vil sige, at det er en altovervejende temmelig virkelighedsnær bog,” udtalte forlagsdirektør Jakob Kvist om DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT.
”Bogen er delvis fiktion og delvis fakta. En kæmpestor del er fakta,” udtalte forlagsejer Johnny Staun fra Bogkompagniet om LIVET, DET FORBANDEDE, og tilføjede, at 80 procent er rigtigt.
Det er en snedigt greb – skulle usandheder og unøjagtigheder komme for en dag, kan forfatteren og forlaget blot påberåbe sig, at det jo netop er de resterende 20 procent, som er fiktion. Men ud over at det er snedigt i markedsføringen af bogen, er det også meget problematisk. For det har konsekvenser alligevel – jeg behøver næppe at nævne heksejagten på den hemmelige socialdemokrat, og hele balladen om Se & Hørs påståede ulovlige overvågning af kendte danskeres dankort-transaktioner, der allerede har betydet politianmeldelse, advokatundersøgelse og afskedigelser.
Ikke blot den almindelige dansker, men også medierne glemmer hurtigt forbeholdende og tager hele indholdet for pålydende. Og perspektivet ryger endnu hurtigere. Hvis Se & Hør har købt den slags informationer, hedder det noget i Straffeloven, men er vel ikke en særlig overraskende arbejdsmetode for et blad af den karakter? At NETS og IBM er til at fiske personfølsomme informationer ud af for håndører er til gengæld skræmmende. Hvis det altså er sandt!
I forhold til litteraturen skaber det måske ikke så store overskrifter, når en forfatter gør sig den ulejlighed at researche og dokumentere indholdet i sin bog. Det er selvfølgelig langt mere tidskrævende at skrive en bog som BEDRAGET om Nordisk Fjer Skandalen. Charlotte Langkilde brugte faktisk adskillige år. Og når Michael Teschl om nogle uger udgiver ZOBEL – HISTORIEN OM ET DANSK FAMILIEDYNASTI har han tjekket alle oplysninger, selv om bogen sandsynligvis var blevet langt mere kontroversiel, hvis han blot havde bragt samtlige historier til torvs.
Forhåbentlig kommer indholdet i de to bøger så også til at stå tilbage i folks erindring om mange år, hvor det nok er tvivlsomt, om DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT og LIVET, DET FORBANDEDE bliver husket for andet end konsekvenserne?
Andre læste også: