Forfatter til Den store stygge katastrofebog Lars Henrik Aagaard giver her 6 gode råd til, hvordan du som forælder taler med dit barn om de trusler, som menneskeheden står overfor.
Af forfatter og journalist Lars Henrik Aagaard
Vores planet er truet af en lang række potentielle katastrofer – fra udbrud i supervulkaner over asteroidenedslag til atomkrig og ikke mindst klimaforandringer. Hvordan kan man tale med sit barn om alle disse risici uden at jage dem en skræk i livet?
Det er det min bog Den store stygge katastrofebog handler om. Her har jeg samlet 6 gode råd til dig, der gerne vil tale med dit barn om
6 gode råd til at tale med dit barn om katastrofer
1. Lad være med at male et skønmaleri …
… men smør heller ikke for tykt på. Den eneste måde, vi kan forhindre, at det allermest uhyggelige bliver virkelighed, er ved at se det lige i øjnene. Det nytter intet at lukke øjnene for, at der for eksempel findes menneskeskabte klimaforandringer – og at det bliver værre og værre, hvis ikke vi gør noget ved det.
For hvis vi ikke erkender truslerne og omfanget af dem, kan vi ikke heller ikke vælge de optimale våben og tage kampen op mod dem. Derfor er det afgørende at forklare, at der rent faktisk findes lurende farer derude, og at de ikke alle er til at spøge med. Hvilket bringer os til næste råd.
2. Forstå videnskaben
Du behøver ikke at være klimaprofessor, vulkanolog eller atomfysiker for at kunne fortælle dit barn om truslerne mod livet på Jorden. Men dit barn er nysgerrig og har utvivlsomt masser af spørgsmål, som det har krav på at få nogenlunde korrekte svar på. Derfor bør man følge det glimrende råd, som den verdensberømte klimaaktivist Greta Thunberg giver ved enhver lejlighed:
“Lyt til videnskaben”.
Men lad omvendt være med at følge hendes opfordring til at gå “i panik” over klimaforandringerne. Hvis man som voksen signalerer klimaangst – eller for den sags skyld frygt for at blive udslettet i en snarlig atomkrig – smitter det af på børnene.
3. Forklar tidsperspektivet
Hvis man fortæller sit barn, at “en dag” bliver Jorden ramt af en asteroide lige så stor som den, der slog alle dinosaurerne ihjel, kan det blive bange for, at det sker i morgen. Derfor er det afgørende, at man formår at anskueliggøre det helt enorme tidsperspektiv.
Der går cirka 100 millioner år mellem, at sådan en krabat ude fra rummet falder ned og forandrer alt. Men 100 millioner år er næsten umulig at forholde sig til. Så i stedet kan man lege, at man kan gå hele 100 år frem i tiden med et enkelt skridt.
På den måde skal man tage op mod en million “tidsskridt” for at være nogenlunde sikker på at opleve en kæmpeasteroide dratte ned. Men som menneske er man kun i live i det allerførste af de ufatteligt mange skridt mod katastrofen.
4. Spil på fascinationen
Katastrofer er bare dødspændende. Det er derfor, at børn og unge bliver fanget af film, TV-serier og computerspil om for eksempel zombier, livsfarlige sygdomme eller atomkrig. Det er dybt fascinerende at høre om, at Solen om flere milliarder år puster sig op til en rød kæmpe, som sikkert vil ende med at opsluge resterne af vores planet.
Det er også lettere nervepirrende at høre om den helt teoretiske fare for, at intelligente rumvæsner en dag får øje på vores blå og grønne planet – og invaderer os. Eller om, at der i Jordens historie har været vulkanudbrud så kraftige, at de har forårsaget massedød.
Selv klimaforandringer, miljøødelæggelser og atombomber er grundlæggende spændende, blandt andet fordi de illustrerer, at mennesket er blevet den første art i livets lange historie med kræfter nok til både at udrydde sig selv og næsten alt andet liv på Jorden. Spænding og fascination hænger uløseligt sammen med interesse, der igen fører til indsigt.
5. Hav fokus på løsninger
Dette råd er nok det vigtigste at følge. Når vi som mennesker har magt til at ødelægge, har vi også magt til at skabe – og forhindre den store katastrofe. Hvis vi tager asteroiderne, har vi i dag satellitter, teleskoper og supercomputere, som i stigende grad kan opdage dem og udregne, om de er på kurs mod Jorden.
Parallelt udtænkes der sindrige metoder til at slå truende asteroider og andre mindre himmellegemer ud af kurs, så de ikke rammer os.
Samtidig har der fundet en større nedrustning sted på atombombeområdet, og ikke mindst gøres der over hele verden kraftanstrengelser for at finde løsninger på klimakrisen.
Vind og sol er i mange tilfælde billigere end kulkraft, der ofres milliarder på at lagre den grønne energi til de vindstille og mørke timer, og der er en hel vifte af nye grønne teknologier på vej – fra fusionskraft over nye, bæredygtige brændstoffer til kunstigt kød og direkte indsamling af CO2 fra luften.
Mennesker er næppe så dumme, at de skærer den gren over, de selv sidder på. Så der er stadig masser af håb for verden.
6. Fortæl, hvor heldige de er
I Den store stygge katastrofebog oplister jeg en række grunde til, at vi befinder os i den bedste tid i menneskets lange historie. De lyder blandt andet således:
* Aldrig har mennesker levet længere end i dag.
* Aldrig har mennesker været sundere.
* Aldrig har så lille en andel af menneskeheden sultet.
* Aldrig har så mange børn gået i skole.
Dertil kommer, at der efterhånden er gået en hel menneskealder siden den seneste verdenskrig, og at færre og færre mennesker dør i naturkatastrofer – simpelthen fordi vi med smarte løsninger er blevet bedre til at beskytte os mod naturens kræfter.
Verden er med andre ord tryg og sikker som aldrig før. Og det bør både børn og voksne vide.
Videnskabsforfatteren Lars Henrik Aagaard, der er forfatter til Den store stygge katastrofebog – en populærvidenskabelig fagbog for børn og unge – giver her seks gode råd. Alle rettet mod børn i skolealderen.
Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.
Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.
Forfatter til Den store stygge katastrofebog Lars Henrik Aagaard giver her 6 gode råd til, hvordan du som forælder taler med dit barn om de trusler, som menneskeheden står overfor.
Af forfatter og journalist Lars Henrik Aagaard
Vores planet er truet af en lang række potentielle katastrofer – fra udbrud i supervulkaner over asteroidenedslag til atomkrig og ikke mindst klimaforandringer. Hvordan kan man tale med sit barn om alle disse risici uden at jage dem en skræk i livet?
LÆS OGSÅ: De bedste børnebøger til de 7-12-årige
Det er det min bog Den store stygge katastrofebog handler om. Her har jeg samlet 6 gode råd til dig, der gerne vil tale med dit barn om
6 gode råd til at tale med dit barn om katastrofer
1. Lad være med at male et skønmaleri …
… men smør heller ikke for tykt på. Den eneste måde, vi kan forhindre, at det allermest uhyggelige bliver virkelighed, er ved at se det lige i øjnene. Det nytter intet at lukke øjnene for, at der for eksempel findes menneskeskabte klimaforandringer – og at det bliver værre og værre, hvis ikke vi gør noget ved det.
LÆS OGSÅ: Quiz. Hvor meget ved du om truslerne mod Jorden? Test din viden med Den store stygge katastrofebog
For hvis vi ikke erkender truslerne og omfanget af dem, kan vi ikke heller ikke vælge de optimale våben og tage kampen op mod dem. Derfor er det afgørende at forklare, at der rent faktisk findes lurende farer derude, og at de ikke alle er til at spøge med. Hvilket bringer os til næste råd.
2. Forstå videnskaben
Du behøver ikke at være klimaprofessor, vulkanolog eller atomfysiker for at kunne fortælle dit barn om truslerne mod livet på Jorden. Men dit barn er nysgerrig og har utvivlsomt masser af spørgsmål, som det har krav på at få nogenlunde korrekte svar på. Derfor bør man følge det glimrende råd, som den verdensberømte klimaaktivist Greta Thunberg giver ved enhver lejlighed:
“Lyt til videnskaben”.
Men lad omvendt være med at følge hendes opfordring til at gå “i panik” over klimaforandringerne. Hvis man som voksen signalerer klimaangst – eller for den sags skyld frygt for at blive udslettet i en snarlig atomkrig – smitter det af på børnene.
3. Forklar tidsperspektivet
Hvis man fortæller sit barn, at “en dag” bliver Jorden ramt af en asteroide lige så stor som den, der slog alle dinosaurerne ihjel, kan det blive bange for, at det sker i morgen. Derfor er det afgørende, at man formår at anskueliggøre det helt enorme tidsperspektiv.
LÆS OGSÅ: Spændende og sjove bøger til din 9-årige
Der går cirka 100 millioner år mellem, at sådan en krabat ude fra rummet falder ned og forandrer alt. Men 100 millioner år er næsten umulig at forholde sig til. Så i stedet kan man lege, at man kan gå hele 100 år frem i tiden med et enkelt skridt.
På den måde skal man tage op mod en million “tidsskridt” for at være nogenlunde sikker på at opleve en kæmpeasteroide dratte ned. Men som menneske er man kun i live i det allerførste af de ufatteligt mange skridt mod katastrofen.
4. Spil på fascinationen
Katastrofer er bare dødspændende. Det er derfor, at børn og unge bliver fanget af film, TV-serier og computerspil om for eksempel zombier, livsfarlige sygdomme eller atomkrig. Det er dybt fascinerende at høre om, at Solen om flere milliarder år puster sig op til en rød kæmpe, som sikkert vil ende med at opsluge resterne af vores planet.
LÆS OGSÅ: Hundemand er den vildeste superhelt! Dav Pilkeys geniale og gakkede serie er børnenes favorit
Det er også lettere nervepirrende at høre om den helt teoretiske fare for, at intelligente rumvæsner en dag får øje på vores blå og grønne planet – og invaderer os. Eller om, at der i Jordens historie har været vulkanudbrud så kraftige, at de har forårsaget massedød.
Selv klimaforandringer, miljøødelæggelser og atombomber er grundlæggende spændende, blandt andet fordi de illustrerer, at mennesket er blevet den første art i livets lange historie med kræfter nok til både at udrydde sig selv og næsten alt andet liv på Jorden. Spænding og fascination hænger uløseligt sammen med interesse, der igen fører til indsigt.
5. Hav fokus på løsninger
Dette råd er nok det vigtigste at følge. Når vi som mennesker har magt til at ødelægge, har vi også magt til at skabe – og forhindre den store katastrofe. Hvis vi tager asteroiderne, har vi i dag satellitter, teleskoper og supercomputere, som i stigende grad kan opdage dem og udregne, om de er på kurs mod Jorden.
LÆS OGSÅ: Nede i jorden – nede i vandet. En faktabog for børn, der sender dem på rejse i dybet
Parallelt udtænkes der sindrige metoder til at slå truende asteroider og andre mindre himmellegemer ud af kurs, så de ikke rammer os.
Samtidig har der fundet en større nedrustning sted på atombombeområdet, og ikke mindst gøres der over hele verden kraftanstrengelser for at finde løsninger på klimakrisen.
Vind og sol er i mange tilfælde billigere end kulkraft, der ofres milliarder på at lagre den grønne energi til de vindstille og mørke timer, og der er en hel vifte af nye grønne teknologier på vej – fra fusionskraft over nye, bæredygtige brændstoffer til kunstigt kød og direkte indsamling af CO2 fra luften.
LÆS OGSÅ: Se de nye børnebøger, der er på vej
Mennesker er næppe så dumme, at de skærer den gren over, de selv sidder på. Så der er stadig masser af håb for verden.
6. Fortæl, hvor heldige de er
I Den store stygge katastrofebog oplister jeg en række grunde til, at vi befinder os i den bedste tid i menneskets lange historie. De lyder blandt andet således:
* Aldrig har mennesker levet længere end i dag.
* Aldrig har mennesker været sundere.
* Aldrig har så lille en andel af menneskeheden sultet.
* Aldrig har så mange børn gået i skole.
Dertil kommer, at der efterhånden er gået en hel menneskealder siden den seneste verdenskrig, og at færre og færre mennesker dør i naturkatastrofer – simpelthen fordi vi med smarte løsninger er blevet bedre til at beskytte os mod naturens kræfter.
LÆS OGSÅ: Guinness World Records 2022 som gratis podcast
Verden er med andre ord tryg og sikker som aldrig før. Og det bør både børn og voksne vide.
Videnskabsforfatteren Lars Henrik Aagaard, der er forfatter til Den store stygge katastrofebog – en populærvidenskabelig fagbog for børn og unge – giver her seks gode råd. Alle rettet mod børn i skolealderen.
Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.
Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.
Fra ca. 9 år.
Du kan købe Den store stygge katastrofebog online, eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: