Fiktion Romantiske bøger

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

Der er mange gode grunde til at elske kærlighedsbøger. De smukke fortællinger om tårer og kys, mavepine og sommerfugle, første møder og bitre afskedshilsner er uimodståelige. Her er 10 grunde til, at vi elsker at læse kærlighedsbøger.

1: Happy endings. 

Kan man andet end at elske en slutning, som ender med et kys? Der er noget rart ved at vide, at uanset hvor mange problemer helten og heltinden bliver stillet overfor, får de hinanden alligevel. Ganske enkelt fordi de er meant to be.

2Kærlighedsbøger opliver håbet om, at drømmemanden eksisterer.

Manden som man troede, man aldrig ville møde, manden som man tvivlede på overhovedet fandtes, kan ofte findes i en kærlighedsbog. Når kæresten er optaget af TV-skærmen eller singlelivet irriterer, minder kærlighedsheltene en om, at perfekte mænd findes (eller at de i det mindste kan opfindes).

3: Hovedpersonerne føles genkendelige.

På en dårlig dag kan man altid minde sig selv om, at Bridget Jones ofte havde det værre og alligevel endte med både job, mand og mini-ferie. Det er herligt at læse om kvinder, der kan være usikre og klodsede – akkurat som en selv.

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

4: Genoplivelse af gammeldags romantik.

I en tidsalder hvor en sms med en enkelt hjertesmiley har erstattet de dybtfølte, poetiske og alenlange kærlighedsbreve er det sommetider nødvendigt med en lille tidsrejse til en tidsperiode, hvor en serenade var mere end et råbende musikønske til en DJ.

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

5: Kærlighedsbøger handler om følelser – og de får os til at føle. 

Jeg har tudet min vej igennem hele Nicholas Sparks’ forfatterskab og efter mange skeptiske blikke fra medpassagerer i tog og bus, har jeg forbudt mig selv at læse dem i offentligheden. Det er bøger, jeg kun kan læse derhjemme iført nattøj og bevæbnet med Kleenex, for det er bøger, der spiller på alle følelser.


6: Kærlighedsbøger kan blive til skønne kærlighedsfilm. 

Når kærlighedsbøger bliver filmatiseret, og kærlighedsheltene skal castes, bliver der altid opsporet en vidundermand til rollen (Ja, jeg sukker stadig over Ryan Gosling fra filmatiseringen af The NotebookEller Colin Firth i rollen som Mr. Darcy. Jeg  smugdrømmer indimellem også lidt om Robert Pattinsons glitrende hud i Twilight-filmene).

7: At læse om kærlighed kan sprede varme på selv den koldeste dag.

Vinterkulden kan hurtigt bekæmpes med en brandvarm kærlighedsfortælling. Faktisk tror jeg, at en velskrevet kærlighedshistorie lindrer forkølelsen bedre end både suppe og te – men det er selvfølgelig bare en teori, jeg stadig mangler at bevise videnskabeligt.

8Der er så mange subgenrer inden for genren.

Uanset om man vil læse om den første forelskelse og tidlige sommerfugle i maven, sensuelle vampyrer, uforbederlige bad boys, ærbar kærlighed i et andet århundrede eller om et intenst had/kærlighedsforhold så er der altid en kærlighedsfortælling til ethvert humør.

9: Kærlighedsbøger er page-turnere.

Selv læsere der ikke holder af kærlighedsbøger må ofte indrømme, at de er hurtigt læst. Det er de nemlig – for det er alt for pinefuldt at stoppe læsningen, før man ved, om de to elskende virkelig får hinanden til sidst (det skal de jo!)

10: Vi elsker forelskelse.

Kærlighed er den smukkeste følelse i verden, og selvfølgelig elsker vi at læse om den. Der er i virkeligheden intet underligt i, at vi gerne vil læse om noget, der fylder så meget i vores liv. Kærligheden er altid værd at fejre – også med læsningen af en god kærlighedshistorie. Kærlighedsbøgerne kan noget, som ingen andre bøger kan.


10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

Leder du efter dit næste kærlighedsfix?

Her er tre romantiske bøger du straks kan kaste dig over:

Colleen Hoover: Det ender med os

kærlighedsromanerColleen Hoover har skrevet en smuk og rørende roman om, hvad der sker, når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Da Lily falder for den flotte neurokirurg Ryle, er det næsten for godt til at være sandt. Hun har ikke altid haft det let, men nu ser alting lyst ud. Selvom Ryle er imod faste forhold, giver han snart efter for sine principper, og Lily er lykkelig. Men der er alligevel noget ved Ryle, der giver skår i glæden – og da Lilys ungdomskæreste Atlas en dag dukker op, trues alt, hvad Lily og Ryle har opbygget sammen.

“Velskrevet, stærk … ramte mig hårdt i hjertet” – WINDBLOWN PAGES

LÆS OGSÅColleen Hoover er læsernes foretrukne romance-forfatter

Køb Det ender med os online her eller i din lokale boghandel.

Mia Sheridan: Archers stemme

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøger

Da Bree fra den ene dag til den anden forlader sit liv i New York og flytter til en lille by i Maine, håber hun, at hun endelig kan lægge fortiden bag sig og finde fred. Allerede første dag i byen møder hun Archer Hale. En mand, der lever for sig selv, og som kæmper med sine egne dæmoner. En mand, ingen andre bemærker.

Archers stemme er en fortælling om en kvinde, der bærer på et traume, og den mand, hvis kærlighed er nøglen til hendes frihed. Det er en fortælling om en stille mand, som lever med mindet om en pinefuld fortid, og den kvinde, som hjælper ham med at finde sin stemme igen. Det er en fortælling om sorg, skæbne og kærlighedens helende kraft.

“Går lige i hjertet … læs den og læs den nu!” – DE UNGES ORD

Køb Archers stemme online her eller i din lokale boghandel

Jill Santopolo: Lyset vi mistede

10 gode grunde til at elske kærlighedsbøgerLucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv – og verden – for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles.

Over de følgende tretten år mødes de over flere omgangen, hvor det ærlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

“Ubeskrivelig rørende og smuk!” – LIVET I DUKKEHUSET

Køb Lyset vi mistede online her eller i din lokale boghandel

About

LOVEBOOKS.dk er stedet for dig, der elsker kærlighedshistorier. Her samles læsere af alle slags kærlighedshistorier for at dele læseoplevelser med hinanden. Følg os på facebook, instagram og bloggen. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof Forlag, og vi stræber efter at udgive og digitalisere de bedste bøger inden for romancegenren. Vi guider dig til de bedste læseoplevelser – uanset om du er til historiske dramaer, fantasy, chick-lit eller bare en god kærlighedsroman.