Romaner

Siri Hustvedt gransker verden gennem kunst og videnskab

Hun er kendt for intellektuelle værker, der bevæger sig i krydsfeltet mellem neurovidenskab, psykologi, filosofi, feminisme og identitet. Norsk-amerikanske Siri Hustvedt er aktuel med romanen Minder om fremtiden.



Siri Hustvedts (f. 1955) talenter spænder usædvanlig bredt. Foruden at være en internationalt anerkendt forfatter er hun også kendt som kunstkritiker, feministisk debattør og for sin forskning inden for neurovidenskab og psykoanalyse.

På trods af forfatterens imponerende spændvidde er der dog stadig en gennemgående rød tråd: et vedvarende ønske om at udforske – og ikke mindst udfordre – vores forestillinger om os selv.



New Yorker-forfatteren med nordiske rødder

Med sit lyse hår og klare isblå øjne skinner Siri Hustvedts norske aner tydeligt igennem. Som barn af en norsk mor og en far, hvis bedsteforældre var nordmænd, har nordisk kultur da også betydet meget for Siri Hustvedt.

Siri Hustvedt
Photo credit: Gorm Valentin

De første år af sit liv tilbragte Siri Hustvedt i den lille by Northfield, Minnesota, hvor hun voksede op i et belæst hjem som den ældste af fire søstre.

Hun stiftede dog bekendtskab med de norske fjelde, da hele familien flyttede til Bergen i 1967-68. Senere fik kærligheden til det kolde nord hende til at vende tilbage til Norge for at studere i 1972.

Allerede tidligt i livet vidste Siri Hustvedt, at hun ville være forfatter. Først i 1992 fik hun dog indfriet sin drøm med udgivelsen af romanenMed bind for øjnene, omend hun inden da havde udgivet adskillige digte.

I mellemtiden studerede Siri Hustvedt litteratur og fik først en kandidatuddannelse og senere en ph.d.-grad fra det prestigefyldte Columbia University i New York City – samtidigt med at hun påtog sig en række småjobs som alt fra tjener og model til forskningsassistent.

New York City har ikke blot dannet rammen for Siri Hustvedts professionelle virke, men også hendes privatliv. Her mødte hun nemlig i 1981 forfatter Paul Auster ved en digtlæsning. Kort tid efter flyttede de sammen, blev gift og fik datteren Sophie Hustvedt Auster.

Den dag i dag bor de to succesrige forfattere stadig i Brooklyn og er med rette kendt som New Yorks litterære power couple.



Siri Hustvedts kamp for at eje sin egen succes

Det er svært ikke at drage paralleler mellem begivenhederne i Siri Hustvedts liv og hendes romaner. Alligevel skal hendes romaner bestemt ikke læses som selvbiografiske, forklarer Siri Hustved.

“Der er en formodning om, at alt hvad jeg skriver om, har rod i mit eget liv, og det er simpelthen ikke rigtigt … Jeg har tænkt på, om det er udtryk for en form for seksuel stereotypi, eftersom nogle kritikere hævder, at alle Pauls (Auster, red.) oprigtigt selvbiografiske romaner … er fiktive.”
– Siri Hustvedt til The Guardian

Debatten om kønsroller og ligestilling er en vigtig problemstilling for Siri Hustvedt, der har været feminist, siden hun var 14 år. Og hun har adskillige gange i løbet af sin karriere mærket fordommene om kvinder på egen krop.

Eksempelvis hævdede en journalist engang at vide, at Paul Auster – og ikke Siri Hustvedt – var den egentlige forfatter af Hustvedts debutroman.



Litteraturen som katalysator for selvransagelse

Identitet, erindring, køn, grænsen mellem fornuft og galskab. Det er blot nogle af de tematikker, som Siri Hustvedt belyser i sine værker. Her inviterer hendes intellektuelle og sanseligt forførende prosa læseren til at granske livet.

Siri Hustvedt demonstrerede første gang sit litterære geni i debutromanen Med bind for øjnene, der beretter om en litteraturstuderendes jagt på at finde sig selv i New York City. Debuten blev fulgt op af den psykologiske kærlighedshistorie Lily Dahls fortryllelse med en underliggende uhygge i stil med Twin Peaks.

Det jeg elskede, Siri Hustvedt, roman, romaner, skønlitteraturSiri Hustvedt, Den flammende verden, roman, skønlitteraturSiri Hustvedt, Sommeren uden mænd, roman

Det var dog først med den eksistentielle roman Det jeg elskede om New Yorks kunstnermiljø, at Siri Hustvedt for alvor slog igennem. Dernæst fulgte romanerne En amerikaners lidelser, Sommeren uden mænd og senest Den flammende verden.

Samtidigt har hun i årenes løb også udgivet en række essaysamlinger, blandt andre En kvinder ser på mænd der ser på kvinder, En bøn for Eros og At leve/At tænke/At se.

Dertil kommer adskillige videnskabelige publikationer samt forelæsninger indenfor kunst, neurovidenskab, psykoanalyse, filosofi og litteratur.



Minder om fremtiden. Ny roman af Siri Hustvedt

Siri Hustvedt, Minder om fremtiden,

Siri Hustvedts nyeste værk er romanen Minder om fremtiden.

Romanen fortæller historien om S.H., der flytter fra Midtvesten til New York City. Her bliver hun besat af sin mystiske nabo Lucy Brite, hvis rablende monologer hun følger gennem de papirstynde vægge og nedskriver i sin notesbog. Lige indtil den nat, hvor Lucy bryder ind i hendes lejlighed.

Fyrre år senere genbesøger S.H. sine noter, hvilket giver hende anledning til at kigge tilbage på sig selv og sit liv. På genial vis sammenstilles de forskellige tekster og tegner et mangefacetteret billede af en kvinde gennem fire årtier.

Kort sagt endnu et dristigt og intellektuelt mesterværk fra Siri Hustvedts pen.

Find Minder om fremtiden online her.