Renna Hauch (1811-1896) var en bemærkelsesværdig kvinde, der i sin samtid ragede så meget op i landskabet, at hun i dag regnes som en af kvindebevægelsens tidligste pionerer. Bogen Dristig som en mand går helt tæt på den markante kvinde.
Renna Hauchs markante holdninger, skarpe tunge og kompromisløse tilgang til livet passede ikke til 1800-tallets kvindeideal, men hun var frygtløs og blæste på, hvad andre mente om hende.
Hun ytrede sine usædvanlige meninger højt og talte hele livet for retfærdighed og flere rettigheder til kvinder og de svage i samfundet.
Journalist Lone Krogsholm har skrevet Renna Hauchs underholdende historie og siger selv om sin fascinerende hovedperson:
”En stærk personlighed, hvis største svaghed var, at hun var født hundrede år for tidligt”.
Her er 5 facts, der var med til at gøre Renna Hauch spektakulær og “dristig som en mand,” som hendes partner, forfatteren Carsten Hauch, med den største respekt kaldte hende.
1. Uenighed om sex førte til exit fra Dansk Kvindesamfund
Renna Hauch ønskede grundlæggende forandringer i samfundet og engagerede sig, hvor hun kunne. Hun var medlem af Louis Pios socialistiske arbejdsparti og meldte sig naturligvis også ind i det nystiftede Dansk Kvindesamfund (1871). Men i starten af 1888 meldte hun sig ud igen.
Hun tilhørte en mindre fraktion, der ikke kunne tilslutte sig stemningen i foreningen, der talte for, at kvinder afholdt sig fra sex både i og udenfor ægteskabet.
Diskussionen gik på den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder: man krævede kyskhed af ugifte kvinder og troskab og villighed af de gifte, mens ingen af delene gjorde sig gældende for mændene.
Især Elisabeth Grundtvig, en markant kvindesagsforkæmper, talte for, at seksuel afholdenhed var et af kvindens klenodier.
Renna Hauch var af en anden mening. Hun mente, at Dansk Kvindesamfund skulle holde sig fri af den snak og i stedet koncentrere sig om at forbedre kvindens juridiske borgerrettigheder.
2. Var bedste venner med Georg Brandes
En af Renna Hauchs bedste venner gennem flere årtier var den berømte danske samfundsdebattør Georg Brandes, der bliver anset som en af de drivende kræfter bag Det moderne gennembrud.
Hauch var Brandes udfordrer og sparringspartner, og de to førte ligeværdige diskussioner om tidens store spørgsmål.
”Det er en ren Fornøielse at blive sagt fornuftigt imod”, har han sagt om sin veninde, som han holdt kontakt med gennem breve, når de ikke lige var i nærheden af hinanden.
Da Renna Hauch døde i 1896 skrev han i hendes nekrolog blandt andet:
”Det kan med fuld Sandhed siges, at større anlagt har næppe nogen dansk Kvinde fra første Færd været: Helt igennem selvstændig og original, fast af Karakter og ubøjelig i sin Sandhedskærlighed og sit Retsind.”
3. Af med korsettet, piger!
I Renna Hauchs levetid blev kvindens rolle jævnligt taget op til debat. Udover at være hustru og mor, hvad skulle kvinden så være?
Meningerne var delte, og Renna Hauch havde sine stærke synspunkter, som hun levede efter. Hauch skabte konstant små hverdagsoprør – for eksempel nægtede hun hele livet at bruge de snørede korsetter, som tidens kvinder ellers brugte. Og hun opfordrede også sine døtre til at smide korsettet.
I det hele taget blev Rennas piger opdraget helt anderledes frit, end deres jævnaldrende: De skulle ikke være tilbageholdende, tavse og huslige.
Langt vigtigere var det, at de kunne begå sig – at de læste, dannede sig en mening og kunne argumentere for den, selvom mange i datiden mente, at skoler og lærdom var forbeholdt mændene.
4. Hang ud med (og drillede) de kloge og de kendte
Som 17-årig blev hun gift med den noget ældre naturvidenskabsmand og digter Carsten Hauch, og de dannede par indtil hans død.
Sammen havde de en prominent omgangskreds, der talte tidens intellektuelle overklasse – blandt andre Adam Oehlenschlæger, H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Jens Christian Hostrup, Johanne Luise Heiberg og N.F.S. Grundtvig.
Renna Hauch var dog på ingen måde underlegen i kunstnernes selskab. Hun var en skarp analytiker og observatør og havde en fremragende kritisk sans – omend hun dog måtte indrømme, at hendes eget litterære talent ikke nåede deres.
På sine ældre dage lagde Renna afstand til det litterære miljø, som hun ellers havde været en del af i store dele af sit liv og konkluderede med en vis humor:
”Digterne har jeg saamænd faaet nok af, baade for dette Liv og for det næste.”
5. Lærte sig engelsk som 80-årig for at læse Darwin
Renna mente, at kundskab var magt og søgte livet igennem viden og handling.
I sin tid i Dansk Kvindesamfund fik hun og de andre medlemmer derfor etableret flere vigtige uddannelsessteder for kvinder, heriblandt Handelsskolen for Kvinder og Søndagsskolen for Kvinder af den arbejdende og tjenende Klasse.
Hun var også selv ekstrem videbegærlig og blev med alderen stadig mere interesseret i naturvidenskab.
Som 80-årig blev hun stærkt optaget af Charles Darwins revolutionære tanker om menneskets evolution og tog ligefrem undervisning i engelsk for at kunne læse Darwins skrifter på originalsproget.
Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesagsforkæmpere.
Dristig som en mand er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder.
Renna Hauch (1811-1896) var en bemærkelsesværdig kvinde, der i sin samtid ragede så meget op i landskabet, at hun i dag regnes som en af kvindebevægelsens tidligste pionerer. Bogen Dristig som en mand går helt tæt på den markante kvinde.
Renna Hauchs markante holdninger, skarpe tunge og kompromisløse tilgang til livet passede ikke til 1800-tallets kvindeideal, men hun var frygtløs og blæste på, hvad andre mente om hende.
Hun ytrede sine usædvanlige meninger højt og talte hele livet for retfærdighed og flere rettigheder til kvinder og de svage i samfundet.
Journalist Lone Krogsholm har skrevet Renna Hauchs underholdende historie og siger selv om sin fascinerende hovedperson:
Her er 5 facts, der var med til at gøre Renna Hauch spektakulær og “dristig som en mand,” som hendes partner, forfatteren Carsten Hauch, med den største respekt kaldte hende.
1. Uenighed om sex førte til exit fra Dansk Kvindesamfund
Renna Hauch ønskede grundlæggende forandringer i samfundet og engagerede sig, hvor hun kunne. Hun var medlem af Louis Pios socialistiske arbejdsparti og meldte sig naturligvis også ind i det nystiftede Dansk Kvindesamfund (1871). Men i starten af 1888 meldte hun sig ud igen.
Hun tilhørte en mindre fraktion, der ikke kunne tilslutte sig stemningen i foreningen, der talte for, at kvinder afholdt sig fra sex både i og udenfor ægteskabet.
Diskussionen gik på den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder: man krævede kyskhed af ugifte kvinder og troskab og villighed af de gifte, mens ingen af delene gjorde sig gældende for mændene.
Især Elisabeth Grundtvig, en markant kvindesagsforkæmper, talte for, at seksuel afholdenhed var et af kvindens klenodier.
Renna Hauch var af en anden mening. Hun mente, at Dansk Kvindesamfund skulle holde sig fri af den snak og i stedet koncentrere sig om at forbedre kvindens juridiske borgerrettigheder.
2. Var bedste venner med Georg Brandes
En af Renna Hauchs bedste venner gennem flere årtier var den berømte danske samfundsdebattør Georg Brandes, der bliver anset som en af de drivende kræfter bag Det moderne gennembrud.
Hauch var Brandes udfordrer og sparringspartner, og de to førte ligeværdige diskussioner om tidens store spørgsmål.
”Det er en ren Fornøielse at blive sagt fornuftigt imod”, har han sagt om sin veninde, som han holdt kontakt med gennem breve, når de ikke lige var i nærheden af hinanden.
Da Renna Hauch døde i 1896 skrev han i hendes nekrolog blandt andet:
”Det kan med fuld Sandhed siges, at større anlagt har næppe nogen dansk Kvinde fra første Færd været: Helt igennem selvstændig og original, fast af Karakter og ubøjelig i sin Sandhedskærlighed og sit Retsind.”
3. Af med korsettet, piger!
I Renna Hauchs levetid blev kvindens rolle jævnligt taget op til debat. Udover at være hustru og mor, hvad skulle kvinden så være?
Meningerne var delte, og Renna Hauch havde sine stærke synspunkter, som hun levede efter. Hauch skabte konstant små hverdagsoprør – for eksempel nægtede hun hele livet at bruge de snørede korsetter, som tidens kvinder ellers brugte. Og hun opfordrede også sine døtre til at smide korsettet.
I det hele taget blev Rennas piger opdraget helt anderledes frit, end deres jævnaldrende: De skulle ikke være tilbageholdende, tavse og huslige.
Langt vigtigere var det, at de kunne begå sig – at de læste, dannede sig en mening og kunne argumentere for den, selvom mange i datiden mente, at skoler og lærdom var forbeholdt mændene.
4. Hang ud med (og drillede) de kloge og de kendte
Som 17-årig blev hun gift med den noget ældre naturvidenskabsmand og digter Carsten Hauch, og de dannede par indtil hans død.
Sammen havde de en prominent omgangskreds, der talte tidens intellektuelle overklasse – blandt andre Adam Oehlenschlæger, H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Jens Christian Hostrup, Johanne Luise Heiberg og N.F.S. Grundtvig.
Renna Hauch var dog på ingen måde underlegen i kunstnernes selskab. Hun var en skarp analytiker og observatør og havde en fremragende kritisk sans – omend hun dog måtte indrømme, at hendes eget litterære talent ikke nåede deres.
På sine ældre dage lagde Renna afstand til det litterære miljø, som hun ellers havde været en del af i store dele af sit liv og konkluderede med en vis humor:
”Digterne har jeg saamænd faaet nok af, baade for dette Liv og for det næste.”
5. Lærte sig engelsk som 80-årig for at læse Darwin
Renna mente, at kundskab var magt og søgte livet igennem viden og handling.
I sin tid i Dansk Kvindesamfund fik hun og de andre medlemmer derfor etableret flere vigtige uddannelsessteder for kvinder, heriblandt Handelsskolen for Kvinder og Søndagsskolen for Kvinder af den arbejdende og tjenende Klasse.
Hun var også selv ekstrem videbegærlig og blev med alderen stadig mere interesseret i naturvidenskab.
Som 80-årig blev hun stærkt optaget af Charles Darwins revolutionære tanker om menneskets evolution og tog ligefrem undervisning i engelsk for at kunne læse Darwins skrifter på originalsproget.
Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesagsforkæmpere.
Find Dristig som en mand her, eller i din foretrukne boghandel
Dristig som en mand er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder.
Andre læste også: