Børnebøger Biografier Carlsen Fagbøger Læs let bøger

Vild viden – serie af biografier formidlet til nysgerrige og læseglade børn

Vild viden – serie af biografier formidlet til nysgerrige og læseglade børn

Verden er fyldt med seje personligheder, der opnår utrolige ting. Ny serie af biografier fortæller historier fra virkelighedens verden formidlet i børnehøjde. Bliv fx klogere på stjernefodboldspilleren Christian Eriksen, eller læs fortællingen om Laura Dekker, der sejlede jorden rundt som 16-årig.

Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Lige netop det er tilfældet i serien Vild viden, som formidler utrolige historier om eventyrer og sportsstjerner.

Børnebiografierne er målrettet nysgerrige læsere fra 10 år og op – og de findes både på biblioteket og som e-bøger og lydbøger.

Børn er vilde med faglitteratur

Der findes mange børn, der elsker fantasifulde, fiktive fortællinger, men der findes også en masse nysgerrige børn, der gerne vil læse noget faktuelt om fascinerende mennesker og deres bedrifter. Der findes dog ikke mange biografier på bogmarkedet, som er rettet mod børn. Hverken i forhold til de emner, der bliver skrevet om, men heller ikke i forhold til bøgernes sværhedsgrad.

“Vi hører både fra forældre, skoler og biblioteker, at børnene er vilde med letlæsningsbøger om virkelige personer. Derfor tager vi nu skridtet videre og skaber en serie af biografier, hvor børn kan komme tæt på både historiske personer og nulevende stjerner.” – Ole Sønnichsen, forlagschef for Storyhouse.

For to år siden udgav Forlaget Carlsen i samarbejde med DBU serien Læs med landsholdet. For første gang nogensinde kunne børn, der lige var begyndt at læse, på egen hånd læse biografier om deres helte fra fodboldbanen. Serien var en stor succes og er senere blevet udvidet med en bøger om de danske håndboldstjerner.

Se også: Læs med landsholdet – Kom tæt på Nicklas Bendtner, Pione Sisto og Thomas Delaney

Vild viden – inspirerende mennesker og deres bedrifter

Efter successen med Læs med landsholdet var det naturligt at tage idéen om at lave børnebiografier videre til næste aldersgruppe, nemlig de 10-14-årige børn. Generelt er denne gruppe stærkere læsere og kan dermed klare tungere og længere stof. Resultatet er serien Vild viden, en række af børnebiografier om kendte danske og udenlandske personligheder.

Vild viden er først og fremmest spændende non-fiktion til børn. Samtidigt er det dog også et forsøg på at få flere børn til at læse, da serien handler om virkelige personer og begivenheder, hvilket kan være lettere for børnene at identificere sig med.


Alene jorden rundt – Den utrolige historie om Laura Dekker af Line Friis

Vild viden, Alene jorden rundt, Line Friis, Laura Dekker, børnebiografi, faglitteratur til børn, børnebogHollandske Laura Dekker vakte opsigt, da hun i en alder af blot 16 år sejlede alene rundt om jorden. Hun er den yngste nogensinde, der har gjort dette.

Laura Dekkers fortælling er fyldt med drama, drømme og benhårdt slid for at nå det store mål. Her formidles hendes vilde eventyr til andre unge eventyrere.


På tværs af Stillehavet – Den utrolige historie om Thor Heyerdahl af Line Friis

På tværs af Stillehavet, Line Friis, børnebiografi, biografi, Thor Heyerdahl, børnebog, faglitteratur til børnDen verdensberømte norske opdagelsesrejsende og videnskabsmand Thor Heyerdahl satte sig et mål: Han ville krydse Stillehavet på en tømmerflåden Kon-Tiki.

Historien om Thor Heyerdahl er en historie om øde jungler, stormende have, kannibaler og kampe med menneskeædende hajer. En historie om vildskab, drama, fare, stolthed og ære. Om en mand, der nægtede at gøre tingene på den vante måde og udfordrede verden og sig selv igen og igen.


Først på Everest – Den utrolige historie om Sir Edmund Hillary af Line Friis

Vild viden, Først på Everest, Line Friis, Sir Edmund Hillary, børnebiografi, faglitteratur til børn, børnebogTag med på en farefuld ekspedition op til toppen af verdens højeste bjerg!

Sir Edmund Hillary blev i maj 1953 den første til at bestige Mount Everest, hvilket har gjort ham til en af verdens mest berømte opdagelsesrejsende og eventyrere. Skrevet til unge læsere i alderen 10-14 år.


Verdensklasse – Historien om Christian Eriksen af Anne-Sofie Storm Wesche

Vild viden, Christian Eriksen, fodbold, fodboldbog, fodboldbøger, Anne-Sofie Storm Wesche, Verdensklasse, børnebiografi, børnebog, nonfiktion til børnVerdensklasse er historien om drengen fra Fyn, der blev i dag er en af verdens allerstørste fodboldstjerner.

Allerede som treårig begyndte Christian Eriksen at spille fodbold, og hans store talent har indtil videre bragt ham til storklubber som Ajax Amsterdam og Tottenham Hotspurs.
I denne biografi foldes hans historie og karriere ud i børnehøjde.


Nummer 1 – Historien om Caroline Wozniacki af Anne-Sofie Storm Wesche

Nummer 1, Anne-Sofie Storm Wesche, Caroline Wozniacki, Vild viden, børnebiografi, nonfiktion til børn, børnebog, bøger om tennisCaroline Wozniacki er en af verdens bedste tennisspillere, har vundet Australien Open og lå i lang tid nummer et på verdensranglisten.

Siden hun var en lille pige, har Caroline drømt om de store sejre på tennisbanen. Nummer 1 fortæller om Caroline Wozniackis liv, fra hun startede med at se på, mens hendes bror Patrick spillede tennis, til hun i 2018 vandt sin første Grand Slam.


Anføreren – Historien om Pernille Harder af Anne-Sofie Storm Wesche

Anføreren, Pernille Harder, fodboldbøger, fodboldbøger, bøger om fodbold, Anne-Sofie Storm Wesche, Vild viden, børnebiografi, børnebiografier, nonfiktion til børn

Hun vil være verdens bedste fodboldspiller – og det er hun allerede tæt på at være. I 2018 blev Pernille Harder i hvert fald kåret til verdens næstbedste spiller.

Anføreren handler om viljestyrke, og om at spille sammen med drengene, fordi der ikke var nok spillere til et pigehold. Og bogen fortæller om, hvor svært det er at være kvinde i en traditionel mandesport.