Jeg har mødt en. Jeg har mødt en kvinde, som jeg gerne vil være venner med. Hun griner så sødt, og hun siger sådan nogle sjove ting. Hun fortæller om sin familie, og jeg vil møde den, hun fortæller om sit liv, og jeg vil gerne være med. Men hvordan får man en ny veninde, når man er voksen? Man kan jo ikke længere bare ringe og spørge, om vi skal lege, eller om hun vil med ned til troldetræet i mosen ved Blotterstien og kvase snebær med tæerne … Det føles nærmest farligt at begive sig ud i, for jeg ved godt selv, at der er mand og hus og børn og arbejde, og gamle veninder, man heller ikke har tid til at ses med, så hvordan kunne jeg nogensinde tro, at jeg kan få en plads? Desuden kan man slet ikke spørge om den slags direkte … Så hvordan gør man? Hvis man gerne vil være kæreste med en, så går man ud fra, at man bliver den eneste, men hvis man gerne vil være veninde med en, så må man påregne, at man bliver én blandt mange. Måske har hun ikke tid. Eller lyst. Måske kan hun slet ikke lide mig, eller nærer i hvert fald ikke de samme følelser som mig.
Hun ville ellers være god at have i min samling af veninder. Jeg har ikke en som hende, hun er ikke en dublet af nogen, jeg allerede kender. Hun er en mærkelig blanding af fin og grov, som jeg ikke kan lade være med at grine af. Hun har sådan nogle overvågne øjne, som registrerer alt og er klar på at grine. Hun siger, at hun er for tyk, men det siger de fleste jo. Og jeg tror hendes mand synes hun er lige som hun skal være. Men hun går for en sikkerheds skyld i store sweatre.
…
Der var engang på Roskilde Festivalen, hvor jeg blev spontant veninde-forelsket i en kvinde. Vi sad ved siden af hinanden ved samme ”intet bord uden bænke”-bord, og jeg blev så begejstret over noget, hun sagde om fødder, at jeg følte en pludselig trang til at vise hende mine tæer. Det var svært, fordi bænken, jeg sad på, var monteret til bordet, og jeg faldt bagover og landede på græsset. Der lå jeg så og lo, indtil det gik op for mig, at min nye måske-veninde ikke engang havde opdaget, at jeg var faldet bagover. Hun savnede mig ikke, da jeg forsvandt. Og hun blev aldrig min veninde, og min kæreste sagde efterfølgende, at jeg havde opført mig som en dum puddelhund, der leflede for ejeren for at få en kiks. Det føltes skamfuldt.
Hvordan fik man egentlig de veninder, man har? Måske hang vi bare ud sammen, i skolen, på biblioteket, på studiet, og så var der nogle, der blev hængende ekstra længe? Jeg husker ikke overgangen fra at være ”bekendt” til at være venner, og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Man kunne invitere hende med, næste gang man holder fest! Men så ville det være sært ikke at invitere hendes mand, og ham har jeg ikke engang mødt. Og jeg holder aldrig fest. ”Vil du med i biffen?” Det ville lyde som om jeg lagde an på hende. Man kunne også sende et gammeldags brev, hvor man skriver: ”Skal vi være venner? Sæt kryds. Ja. Nej. Ved ikke.”
– Maise
Ny bog:
SØD TØS – VENINDEBOG FOR VOKSNE
Journalist Maise Njor og illustrator Lisa Grue savnede den gode, gamle, analoge samtale og var trætte af at spise middag med deres veninder og se dem sidde med mobiltelefonen ved bordet for at lægge statusopdateringer op på Facebook. Derfor fik Lisa og Maise, der har arbejdet sammen i flere omgange, ideen til en voksen version af den klassiske venindebog, hvor ens veninder svarer på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
LISA har gennemillustreret SØD TØS med fine, finurlige, overdådige og uimodståelige tegninger, med sans for delikate detaljer og de helt skæve vinkler i moderne kvindeliv (find f.eks. både champagneflasken, hovedpinepillerne, påfuglefjeren, håndspejlet, det mandlige kønsorgan og de små sprællende sædceller i hendes frodige tegninger). Derudover har Lisa skrevet 12 inspirerende og måske også lidt provokerende lister over bl.a. forskellige typer af veninder, over hvad der gør én misundelig på veninder og over, hvad hun drømmer om at gøre med sine veninder i fremtiden.
MAISE har skrevet tre forskellige sæt spørgsmål – De Store, De Gode og De Vigtige Spørgsmål – så veninderne selv kan vælge hvilken række af spørgsmål, de vil svare på. Derudover har hun skrevet 12 korte tekster om, hvorfor veninder er så skønne, livsnødvendige og nogen gange ret irriterende.
Jeg har mødt en. Jeg har mødt en kvinde, som jeg gerne vil være venner med. Hun griner så sødt, og hun siger sådan nogle sjove ting. Hun fortæller om sin familie, og jeg vil møde den, hun fortæller om sit liv, og jeg vil gerne være med. Men hvordan får man en ny veninde, når man er voksen? Man kan jo ikke længere bare ringe og spørge, om vi skal lege, eller om hun vil med ned til troldetræet i mosen ved Blotterstien og kvase snebær med tæerne … Det føles nærmest farligt at begive sig ud i, for jeg ved godt selv, at der er mand og hus og børn og arbejde, og gamle veninder, man heller ikke har tid til at ses med, så hvordan kunne jeg nogensinde tro, at jeg kan få en plads? Desuden kan man slet ikke spørge om den slags direkte … Så hvordan gør man? Hvis man gerne vil være kæreste med en, så går man ud fra, at man bliver den eneste, men hvis man gerne vil være veninde med en, så må man påregne, at man bliver én blandt mange. Måske har hun ikke tid. Eller lyst. Måske kan hun slet ikke lide mig, eller nærer i hvert fald ikke de samme følelser som mig.
Hun ville ellers være god at have i min samling af veninder. Jeg har ikke en som hende, hun er ikke en dublet af nogen, jeg allerede kender. Hun er en mærkelig blanding af fin og grov, som jeg ikke kan lade være med at grine af. Hun har sådan nogle overvågne øjne, som registrerer alt og er klar på at grine. Hun siger, at hun er for tyk, men det siger de fleste jo. Og jeg tror hendes mand synes hun er lige som hun skal være. Men hun går for en sikkerheds skyld i store sweatre.
…
Der var engang på Roskilde Festivalen, hvor jeg blev spontant veninde-forelsket i en kvinde. Vi sad ved siden af hinanden ved samme ”intet bord uden bænke”-bord, og jeg blev så begejstret over noget, hun sagde om fødder, at jeg følte en pludselig trang til at vise hende mine tæer. Det var svært, fordi bænken, jeg sad på, var monteret til bordet, og jeg faldt bagover og landede på græsset. Der lå jeg så og lo, indtil det gik op for mig, at min nye måske-veninde ikke engang havde opdaget, at jeg var faldet bagover. Hun savnede mig ikke, da jeg forsvandt. Og hun blev aldrig min veninde, og min kæreste sagde efterfølgende, at jeg havde opført mig som en dum puddelhund, der leflede for ejeren for at få en kiks. Det føltes skamfuldt.
Hvordan fik man egentlig de veninder, man har? Måske hang vi bare ud sammen, i skolen, på biblioteket, på studiet, og så var der nogle, der blev hængende ekstra længe? Jeg husker ikke overgangen fra at være ”bekendt” til at være venner, og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Man kunne invitere hende med, næste gang man holder fest! Men så ville det være sært ikke at invitere hendes mand, og ham har jeg ikke engang mødt. Og jeg holder aldrig fest. ”Vil du med i biffen?” Det ville lyde som om jeg lagde an på hende. Man kunne også sende et gammeldags brev, hvor man skriver: ”Skal vi være venner? Sæt kryds. Ja. Nej. Ved ikke.”
– Maise
Ny bog:
SØD TØS – VENINDEBOG FOR VOKSNE
Journalist Maise Njor og illustrator Lisa Grue savnede den gode, gamle, analoge samtale og var trætte af at spise middag med deres veninder og se dem sidde med mobiltelefonen ved bordet for at lægge statusopdateringer op på Facebook. Derfor fik Lisa og Maise, der har arbejdet sammen i flere omgange, ideen til en voksen version af den klassiske venindebog, hvor ens veninder svarer på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
LISA har gennemillustreret SØD TØS med fine, finurlige, overdådige og uimodståelige tegninger, med sans for delikate detaljer og de helt skæve vinkler i moderne kvindeliv (find f.eks. både champagneflasken, hovedpinepillerne, påfuglefjeren, håndspejlet, det mandlige kønsorgan og de små sprællende sædceller i hendes frodige tegninger). Derudover har Lisa skrevet 12 inspirerende og måske også lidt provokerende lister over bl.a. forskellige typer af veninder, over hvad der gør én misundelig på veninder og over, hvad hun drømmer om at gøre med sine veninder i fremtiden.
MAISE har skrevet tre forskellige sæt spørgsmål – De Store, De Gode og De Vigtige Spørgsmål – så veninderne selv kan vælge hvilken række af spørgsmål, de vil svare på. Derudover har hun skrevet 12 korte tekster om, hvorfor veninder er så skønne, livsnødvendige og nogen gange ret irriterende.
DU kan købe bogen her eller hos din boghandler.
Andre læste også: