Skal jeg fortælle jer om noget af det bedste ved at arbejde på et forlag? Det er, når man som redaktør gennemgår den allersidste fil, inden bogen går til tryk.
I dag tjekker jeg Maise Njor og Lisa Grues SØD TØS, en venindebog til granvoksne kvinder (og mænd for den sags skyld). Den begyndte som en af Maises mange gode ideer. Hun savnede at TALE med sine veninder, i stedet for at sidde sammen med dem på en ferie og skrive til dem på facebook om ikke de kunne lægge telefonerne væk, så du kunne tale samme hen over det cafebord i Egypten, de nu sad ved.
Jeg har stadig min venindebog fra, da jeg var barn, og læser i den med års mellemrum. Jeg tog den med på forlaget og imponerede mine kolleger med de sider, jeg selv havde udfyldt, hvoraf det fremgik, at Lene Kaaberbøl var min yndlingsforfatter, da jeg var 10 år i 1978. Sandheden er, jeg aldrig har læst en linje af Lene Kaaberbøl, desværre. Det svarer nok lidt til, at dét alle mine veninder (og jeg selv) ikke kunne lide at høre, var opera. Jeg tror de færreste af os overhovedet havde hørt opera ude på Røsnæs tilbage i 1970’erne. Men det var nu det man skrev.
Maises spørgsmål i venindebogen for voksne kan man ikke sådan snyde med. Hun beder os fx gøre denne sætning færdig:
Jeg tror, du (altså hende der ejer bogen) følte dig svigtet af mig, da ______________.
Jeg tænker, på dengang Katja fik sit første barn, og jeg selv knap have opdaget hvad børn var og kom på barselbesøg længe efter, lidt tilfældigt, nu jeg alligevel var til bogmesse i nærheden, og uden en gave. Hvis Katja følte sig svigtet der, har hun ret, tænker jeg. Det tror jeg godt, jeg kan skrive i det eksemplar af SØD TØS, hun skal have i julegave.
Men tilbage til godkendelsen af filen (eller ikke helt endnu, jeg trækker det gode øjeblik i langdrag her). Maise og Lisa og jeg har holdt mange og især lange møder her på mit kontor, en gang med Lisas sprælske hund (som tissede en lille smule på gulvtæppet, sig det ikke til de andre), en anden gang med meget dyre kager fra Mette Blomsterberg, da vi skulle fejre at Maises datter var blevet student, og at bogen var kommet et skridt videre.
Bogen er blevet til skridt for skridt: først selve Maises ide; så en snak med resten af forlagets redaktion, der godt kunne se, det var en GOD ide; så Maises gode ide #2, nemlig at spørge billedkunstneren Lisa Grue, om hun ville være med; så at Lisa og Maise lod sig overtale til, at der også skulle være bittesmå essays om veninder og lange inspirerende (og provokerende) lister over fordele og ulemper ved veninder og over, hvad der er godt og skidt at dele med dem. Så begyndte jeg at modtage Maises små essays og de tre sæt af spørgsmål, og fra Lisa de sjove og modige lange lister og ikke mindst de fantastiske illustrationer, som jeg mener, vi bør trykke på alt: tapet, muleposer, biler, christianiacykler, tatoveringer. De er som vokset ud af Maises og Lisas tekster eller omvendt. Jeg er egentlig lidt angst for illustrationer, fordi jeg mest laver romaner og poesi, men jeg tror faktisk, jeg blev lidt helbredt af at arbejde sammen med Lisa og Maise.
Det store tekst-illu-liste-spørgsmål-puslespil blev lagt på mit mødebord, og vi sendte hele molevitten hen til vores søde grafiker Laura Terp Hansen, der har kontor med udsigt til Rosenborg lige rundt om hjørnet. Laura samlede delene og gjorde os meget lykkelige, da vi så det første print af bogen med alle elementerne på rette plads. Første salige øjeblik. Nu er jeg midt i det næste salige øjeblik: sidste gensyn med filen inden det sidste store øjeblik i produktionsfasen: nemlig, når vores produktionsansvarlige Sandra kommer med bogen leveret frisk fra bogbinderen.
Nå, tilbage til filen og så af sted til tryk med den.
Danmarks flotteste venindebog for voksne kan du forudbestille her eller købe hos din boghandler fra den 17. september 2015.
Skal jeg fortælle jer om noget af det bedste ved at arbejde på et forlag? Det er, når man som redaktør gennemgår den allersidste fil, inden bogen går til tryk.
I dag tjekker jeg Maise Njor og Lisa Grues SØD TØS, en venindebog til granvoksne kvinder (og mænd for den sags skyld). Den begyndte som en af Maises mange gode ideer. Hun savnede at TALE med sine veninder, i stedet for at sidde sammen med dem på en ferie og skrive til dem på facebook om ikke de kunne lægge telefonerne væk, så du kunne tale samme hen over det cafebord i Egypten, de nu sad ved.
Jeg har stadig min venindebog fra, da jeg var barn, og læser i den med års mellemrum. Jeg tog den med på forlaget og imponerede mine kolleger med de sider, jeg selv havde udfyldt, hvoraf det fremgik, at Lene Kaaberbøl var min yndlingsforfatter, da jeg var 10 år i 1978. Sandheden er, jeg aldrig har læst en linje af Lene Kaaberbøl, desværre. Det svarer nok lidt til, at dét alle mine veninder (og jeg selv) ikke kunne lide at høre, var opera. Jeg tror de færreste af os overhovedet havde hørt opera ude på Røsnæs tilbage i 1970’erne. Men det var nu det man skrev.
Maises spørgsmål i venindebogen for voksne kan man ikke sådan snyde med. Hun beder os fx gøre denne sætning færdig:
Jeg tror, du (altså hende der ejer bogen) følte dig svigtet af mig, da ______________.
Jeg tænker, på dengang Katja fik sit første barn, og jeg selv knap have opdaget hvad børn var og kom på barselbesøg længe efter, lidt tilfældigt, nu jeg alligevel var til bogmesse i nærheden, og uden en gave. Hvis Katja følte sig svigtet der, har hun ret, tænker jeg. Det tror jeg godt, jeg kan skrive i det eksemplar af SØD TØS, hun skal have i julegave.
Men tilbage til godkendelsen af filen (eller ikke helt endnu, jeg trækker det gode øjeblik i langdrag her). Maise og Lisa og jeg har holdt mange og især lange møder her på mit kontor, en gang med Lisas sprælske hund (som tissede en lille smule på gulvtæppet, sig det ikke til de andre), en anden gang med meget dyre kager fra Mette Blomsterberg, da vi skulle fejre at Maises datter var blevet student, og at bogen var kommet et skridt videre.
Bogen er blevet til skridt for skridt: først selve Maises ide; så en snak med resten af forlagets redaktion, der godt kunne se, det var en GOD ide; så Maises gode ide #2, nemlig at spørge billedkunstneren Lisa Grue, om hun ville være med; så at Lisa og Maise lod sig overtale til, at der også skulle være bittesmå essays om veninder og lange inspirerende (og provokerende) lister over fordele og ulemper ved veninder og over, hvad der er godt og skidt at dele med dem. Så begyndte jeg at modtage Maises små essays og de tre sæt af spørgsmål, og fra Lisa de sjove og modige lange lister og ikke mindst de fantastiske illustrationer, som jeg mener, vi bør trykke på alt: tapet, muleposer, biler, christianiacykler, tatoveringer. De er som vokset ud af Maises og Lisas tekster eller omvendt. Jeg er egentlig lidt angst for illustrationer, fordi jeg mest laver romaner og poesi, men jeg tror faktisk, jeg blev lidt helbredt af at arbejde sammen med Lisa og Maise.
Det store tekst-illu-liste-spørgsmål-puslespil blev lagt på mit mødebord, og vi sendte hele molevitten hen til vores søde grafiker Laura Terp Hansen, der har kontor med udsigt til Rosenborg lige rundt om hjørnet. Laura samlede delene og gjorde os meget lykkelige, da vi så det første print af bogen med alle elementerne på rette plads. Første salige øjeblik. Nu er jeg midt i det næste salige øjeblik: sidste gensyn med filen inden det sidste store øjeblik i produktionsfasen: nemlig, når vores produktionsansvarlige Sandra kommer med bogen leveret frisk fra bogbinderen.
Nå, tilbage til filen og så af sted til tryk med den.
Danmarks flotteste venindebog for voksne kan du forudbestille her eller købe hos din boghandler fra den 17. september 2015.
Andre læste også: