Fagbøger

Veninder #2: Blandede bolsjer

venindebog SOED TOES

Det kan være enormt stressende at bringe sine forskellige veninder sammen. For man er jo på en bestemt måde med den ene, har et bestemt fællesskab med den anden, og griner af bestemte ting med den tredje.

Man bruger veninder til forskellige ting. Det gør man jo. Jeg ved, at jeg kan kigge på K, og så griner hun af det samme som mig, som ikke nødvendigvis er det samme, som de andre griner af. Jeg ved, at jeg kan lokke C til at nøgensurfe i sneen til en julefrokost. B giver de gode råd og de gode grin. Det gør A også, men på en anden måde. Da B havde mødt A første gang, sagde hun: ”Hun er sgu da helt tosset.” Det er muligt, men hun er også min veninde.

Så sker der det, at man har fødselsdag. Og stresser ubehageligt meget over, at man har besluttet at invitere tyve damer. Flere kender ikke hinanden. Åh nej. Det bliver en aften i tavshed. Eller endnu værre: En aften, hvor højdepunktet er, at der er en gammel veninde, der foreslår, at vi synger lidt gospel for ligesom at blive rystet sammen. Eller som jeg oplevede til en rund fødselsdag, at en gammel veninde holdt tale for fødselaren, meget rystende og nervøst, og en anden af gæsterne af uransalige årsager pludselig råbte: ”Så få dog nogle nye patter!”

Man føler et ansvar for, at alle skal have det hyggeligt, og hvad nu hvis de ikke kan finde ud af at tale med sidemanden? Hvad hvis de slet ikke har en eneste ting til fælles? Hvad hvis de ligefrem ikke bryder sig om hinanden? Som da jeg som barn cyklede til ridning, og altid måtte cykle mellem M og J, så de ikke kom op at skændes. De var som nat og dag, og havde måske kun det til fælles, at de var veninder med mig, og gik til ridning. Og så måske lige det, at de ikke kunne lide hinanden.

Når jeg er til middag hos min veninde, G, kommer en af hendes veninder altid hen og fortæller mig, hvordan jeg skal tjene penge i rigt mål. Hendes Audi står i indkørslen ved siden af min cykel, og jeg har lyst til at stjæle hendes angora-cardigan, som er så blød og dyr, at den kunne varme mig hele vinteren, eller bringe mine børn mad i to-tre måneder hvis jeg solgte den. Vi har absolut intet til fælles. Men jeg kan godt lide at tale med hende, for hun er helt anderledes, end nogen veninde, jeg selv har. Det er en gave. Og hvis man stresser over, at ens meget forskellige veninder skal møde hinanden, kan man jo bare tænke på, at de i hvert fald har det til fælles, at du kan lide dem, og de kan lide dig. Så det går jo nok.

– Maise


Ny bog:

SØD TØS – VENINDEBOG FOR VOKSNE

Journalist Maise Njor og illustrator Lisa Grue savnede den gode, gamle, analoge samtale og var trætte af at spise middag med deres veninder og se dem sidde med mobiltelefonen ved bordet for at lægge statusopdateringer op på Facebook. Derfor fik Lisa og Maise, der har arbejdet sammen i flere omgange, ideen til en voksen version af den klassiske venindebog, hvor ens veninder svarer på spørgsmål om alt mellem himmel og jord.

LISA har gennemillustreret SØD TØS med fine, finurlige, overdådige og uimodståelige  tegninger, med sans for delikate detaljer og de helt skæve vinkler i moderne kvindeliv (find f.eks. både champagneflasken, hovedpinepillerne, påfuglefjeren, håndspejlet, det mandlige kønsorgan og de små sprællende sædceller i hendes frodige tegninger). Derudover har Lisa skrevet 12 inspirerende og måske også lidt provokerende lister over bl.a. forskellige typer af veninder, over hvad der gør én misundelig på veninder og over, hvad hun drømmer om at gøre med sine veninder i fremtiden.

MAISE har skrevet tre forskellige sæt  spørgsmål – De Store, De Gode og De Vigtige Spørgsmål –  så veninderne selv kan vælge hvilken række af spørgsmål, de vil svare på. Derudover har hun skrevet 12 korte tekster om, hvorfor veninder er så skønne, livsnødvendige og nogen gange ret irriterende.

DU kan købe bogen her eller hos din boghandler.

soed-toes-forside

Maise Njor er journalist og forfatter til ni bøger, bl.a. bestsellerne "Den forkerte giraf", "Michael Laudrups tænder" og "Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?". Hun har desuden lavet tv og medvirket i radioprogrammet Mads og monopolet.