Der har netop været verdenspremiere ved filmfestivalen i Venedig på filmen The Danish Girl med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff debutroman Den danske pige, som er baseret på den sande historie om danske Einer Wegener. I 1931 modtog Einer – som den første i verden – en kønsskifteoperation og blev til kvinden Lili Elbe.
David Ebershoff fortæller her, hvorfor Lilis historie er så stærk og vigtig.
August 31 2015
Da Vanity Fair udgav sit første billede af Caitlyn Jenner tidligere på sommeren, fik det mig til at tænke på en anden transkønnet kvinde, som introducerede sig selv igennem et malet portræt for næsten 100 år siden: Lili Elbe
Lili vidste, at det at leve et falsk liv er det samme som intet liv overhovedet. Hvem er vi? Hvem vil vi gerne være? Hvordan opfatter vi os selv? Hvordan ønsker vi at blive opfattet? Disse spørgsmål om identitet er ofte kernen i vores egne indre kampe. Løs dem og du kommer tættere på at være fri.
I 1930 rejste Lili fra lejligheden i Paris, som hun delte med sin kone, Gerda, til Tyskland, hvor hun skulle gennemgå en række operationer på Dresden Municipal Women’s Clinic for at færdiggøre sin transformering. Under dette ophold nød hun at sidde på Elbens solrige bred og tænke tilbage på sin fortid: Dengang hun levede som Einar Wegener, det mandlige navn og køn, som hun blev tildelt ved fødslen – hun nød samtidig at tænke på sin fremtid som sig selv. (Elben inspirerede senere til hendes efternavn).
Nu hvor Eddie Redmayne portrætterer hende i filmen Den danske pige, vil mange flere anerkende Lili for det, som hun har altid været – en pioner.
Portræt af den danske pige
Første gang jeg læste om Lili var for næsten 20 år siden, dengang jeg var en ung forfatter. Mange af elementerne i hendes historie gav genklang i mig – hendes mod til at være sig selv: at hun havde skiftet køn midt i sit ægteskab, de stemningsfulde rammer med et Europa, der befandt sig imellem to verdenskrige og hendes vigtige plads i LGBTIQ’s historie.
Det var især én detalje, som satte gang i min fantasi: Lilis kone, Gerda, havde malet flere olieportrætter af Lili, de forestillede en smuk kvinde med enorme sorte øjne og røde læber. Disse portrætter, som begyndte i hendes tidlige transformation, var de første offentlige billeder af Lili. De viser Lili liggende på en chaiselong med armene bag hovedet. De viser Lili, der spiller kort med et ben oppe på stolen. De viser Lili, som kigger over sin skulder med halvt lukkede øjne og et blik, som kan betyde mange ting. Lili-malerierne blev en sensation i Københavns og Paris’ kunstverden. Publikum blev tiltrukket af portrætterne af en kvinde, hvis udtryk kunne tydes på næsten lige så mange måder som Mona Lisas.
På samme måde er der mange måder at tyde Lili på. Hun kan betyde mange ting for forskellige mennesker. Dette er noget af dét, som gør hendes fortælling så rig og inspirerende. Jo mere jeg tænkte over Lili, desto mere begyndte jeg at tænke på hendes liv som en historie om kunst, kærlighed og identitet.
En kunstner kan se, hvad der endnu ikke eksisterer. Han eller hun forestiller sig en fremtid, andre ikke kan opfatte. Kunstneren fortolker virkeligheden, hvilket gør den endnu mere levende og holdbar. Historien om Lili Elbe er historien om kunst, om at skabe og om at forestille sig, hvad der skal komme. Den handler om kunstnere som fortolker verden og dem selv igennem deres kunst. Lili insisterede mærkværdigvis på, at hun – trods sin succesfulde karriere som maler inden sit kønsskifte – ikke var en kunstner. Hun sagde, at kunst og det at male tilhørte Einar – og jeg bliver mindet om denne erklæring, når jeg kigger på et af hendes malerier, der hænger ved siden af mig på mit kontor, imens jeg skriver disse ord. Det er et maleri af et fransk slot, signeret af Einar Wegener.
Men jeg er uenig med Lilis afvisning af sit kunstneriske talent. Lili var en kunstner – hendes største skaberværk var hende selv. Hun forestillede sig et fremtidig liv, og hun gjorde alt, hvad hun kunne for at skabe det.
Jeg har tilbragt mange lange timer med at se på Gerdas malerier af Lili. De er ikke en-til-en afbildninger af Lili, ligesom Monets høstakke ikke var det. De er fortolkninger, stærkt stiliserede, symbolske og levende i farverne fyldt med pink, grøn og gul. Alligevel fanger de essensen af Lilis ånd bedre og mere levende end nogen fotografier, som jeg har set af hende. Verden mødte Lili første gang igennem disse portrætter, og det var igennem disse portrætter jeg først begyndte at forstå nogle af hendes sjæls farver, konturer og skygger.
En historie om kærlighed
Historien om Lili Elbe er også en historie om kærlighed. Vi formulerer og udtrykker mange af vores følelser igennem vores forhold, og jeg er kommet frem til, at nøglen til at forstå Lili er igennem Gerda. I deres ægteskab skabte de et intimt rum, hvor deres kærlighed kunne udfolde sig autentisk og sårbart. Det var i dette private rum, Lili opstod første gang.
Jeg var nysgerrig efter at vide hvordan og hvorfor Gerda accepterede, at Lili kom ind i deres ægteskab, og efter at kende Gerdas rolle i Lilis forandringsproces. Bundede Gerdas velkommende accept i kærlighed og hengivenhed og et ønske om at pleje og beskytte sin elskede, eller var Gerdas motiver en smule mere komplicerede? Lili ville blive Gerdas største muse. Nogle af Gerdas mest berømte malerier – som nu er flere hundredtusind af dollars værd – er dem med Lili. Gerda så nogle af sine ambitioner som kunstner opfyldt igennem Lili.
En historie om identitet
Historien om Lili er naturligvis historien om identitet. Nu er Lili anerkendt som et ikon i transbevægelsen . Hendes liv, både som hun levede det og som hun beskrev det i interviews og i Man into Woman (den delvist fiktive biografi, som hun hjalp med at skrive inden sin død), udvidede offentlighedens forståelse af kønsidentitet i denne tid. Siden dengang har hun inspireret mange af os, både transkønnede og ikke-transkønnede, til at være den vi er.
Lili vidste, at det at leve et falsk liv er det samme som intet liv overhovedet. Hvem er vi? Hvem vil vi gerne være? Hvordan opfatter vi os selv? Hvordan ønsker vi at blive opfattet? Disse spørgsmål om identitet er ofte kernen i vores egne indre kampe. Løs dem og du kommer tættere på at være fri.
For næsten et århundrede siden løste Lili disse spørgsmål. Hun poserede til et portræt i en kunstners studie og sagde til verden: dette er mig.
Oversat af Lindhardt og Ringhof med forfatterens tilladelse. Se den oprindelige artikel her: http://www.advocate.com/commentary/2015/08/31/op-ed-how-danish-girl-helped-me-discover-myself
Du kan købe bogen hos din boghandler fra 15. oktober eller læse mere her
Der har netop været verdenspremiere ved filmfestivalen i Venedig på filmen The Danish Girl med Eddie Redmayne i hovedrollen som Lili Elbe. Filmen er baseret på David Ebershoff debutroman Den danske pige, som er baseret på den sande historie om danske Einer Wegener. I 1931 modtog Einer – som den første i verden – en kønsskifteoperation og blev til kvinden Lili Elbe.
David Ebershoff fortæller her, hvorfor Lilis historie er så stærk og vigtig.
August 31 2015
Da Vanity Fair udgav sit første billede af Caitlyn Jenner tidligere på sommeren, fik det mig til at tænke på en anden transkønnet kvinde, som introducerede sig selv igennem et malet portræt for næsten 100 år siden: Lili Elbe
I 1930 rejste Lili fra lejligheden i Paris, som hun delte med sin kone, Gerda, til Tyskland, hvor hun skulle gennemgå en række operationer på Dresden Municipal Women’s Clinic for at færdiggøre sin transformering. Under dette ophold nød hun at sidde på Elbens solrige bred og tænke tilbage på sin fortid: Dengang hun levede som Einar Wegener, det mandlige navn og køn, som hun blev tildelt ved fødslen – hun nød samtidig at tænke på sin fremtid som sig selv. (Elben inspirerede senere til hendes efternavn).
Nu hvor Eddie Redmayne portrætterer hende i filmen Den danske pige, vil mange flere anerkende Lili for det, som hun har altid været – en pioner.
Portræt af den danske pige
Første gang jeg læste om Lili var for næsten 20 år siden, dengang jeg var en ung forfatter. Mange af elementerne i hendes historie gav genklang i mig – hendes mod til at være sig selv: at hun havde skiftet køn midt i sit ægteskab, de stemningsfulde rammer med et Europa, der befandt sig imellem to verdenskrige og hendes vigtige plads i LGBTIQ’s historie.
Det var især én detalje, som satte gang i min fantasi: Lilis kone, Gerda, havde malet flere olieportrætter af Lili, de forestillede en smuk kvinde med enorme sorte øjne og røde læber. Disse portrætter, som begyndte i hendes tidlige transformation, var de første offentlige billeder af Lili. De viser Lili liggende på en chaiselong med armene bag hovedet. De viser Lili, der spiller kort med et ben oppe på stolen. De viser Lili, som kigger over sin skulder med halvt lukkede øjne og et blik, som kan betyde mange ting. Lili-malerierne blev en sensation i Københavns og Paris’ kunstverden. Publikum blev tiltrukket af portrætterne af en kvinde, hvis udtryk kunne tydes på næsten lige så mange måder som Mona Lisas.
På samme måde er der mange måder at tyde Lili på. Hun kan betyde mange ting for forskellige mennesker. Dette er noget af dét, som gør hendes fortælling så rig og inspirerende. Jo mere jeg tænkte over Lili, desto mere begyndte jeg at tænke på hendes liv som en historie om kunst, kærlighed og identitet.
En kunstner kan se, hvad der endnu ikke eksisterer. Han eller hun forestiller sig en fremtid, andre ikke kan opfatte. Kunstneren fortolker virkeligheden, hvilket gør den endnu mere levende og holdbar. Historien om Lili Elbe er historien om kunst, om at skabe og om at forestille sig, hvad der skal komme. Den handler om kunstnere som fortolker verden og dem selv igennem deres kunst. Lili insisterede mærkværdigvis på, at hun – trods sin succesfulde karriere som maler inden sit kønsskifte – ikke var en kunstner. Hun sagde, at kunst og det at male tilhørte Einar – og jeg bliver mindet om denne erklæring, når jeg kigger på et af hendes malerier, der hænger ved siden af mig på mit kontor, imens jeg skriver disse ord. Det er et maleri af et fransk slot, signeret af Einar Wegener.
Men jeg er uenig med Lilis afvisning af sit kunstneriske talent. Lili var en kunstner – hendes største skaberværk var hende selv. Hun forestillede sig et fremtidig liv, og hun gjorde alt, hvad hun kunne for at skabe det.
Jeg har tilbragt mange lange timer med at se på Gerdas malerier af Lili. De er ikke en-til-en afbildninger af Lili, ligesom Monets høstakke ikke var det. De er fortolkninger, stærkt stiliserede, symbolske og levende i farverne fyldt med pink, grøn og gul. Alligevel fanger de essensen af Lilis ånd bedre og mere levende end nogen fotografier, som jeg har set af hende. Verden mødte Lili første gang igennem disse portrætter, og det var igennem disse portrætter jeg først begyndte at forstå nogle af hendes sjæls farver, konturer og skygger.
En historie om kærlighed
Historien om Lili Elbe er også en historie om kærlighed. Vi formulerer og udtrykker mange af vores følelser igennem vores forhold, og jeg er kommet frem til, at nøglen til at forstå Lili er igennem Gerda. I deres ægteskab skabte de et intimt rum, hvor deres kærlighed kunne udfolde sig autentisk og sårbart. Det var i dette private rum, Lili opstod første gang.
Jeg var nysgerrig efter at vide hvordan og hvorfor Gerda accepterede, at Lili kom ind i deres ægteskab, og efter at kende Gerdas rolle i Lilis forandringsproces. Bundede Gerdas velkommende accept i kærlighed og hengivenhed og et ønske om at pleje og beskytte sin elskede, eller var Gerdas motiver en smule mere komplicerede? Lili ville blive Gerdas største muse. Nogle af Gerdas mest berømte malerier – som nu er flere hundredtusind af dollars værd – er dem med Lili. Gerda så nogle af sine ambitioner som kunstner opfyldt igennem Lili.
En historie om identitet
Historien om Lili er naturligvis historien om identitet. Nu er Lili anerkendt som et ikon i transbevægelsen . Hendes liv, både som hun levede det og som hun beskrev det i interviews og i Man into Woman (den delvist fiktive biografi, som hun hjalp med at skrive inden sin død), udvidede offentlighedens forståelse af kønsidentitet i denne tid. Siden dengang har hun inspireret mange af os, både transkønnede og ikke-transkønnede, til at være den vi er.
Lili vidste, at det at leve et falsk liv er det samme som intet liv overhovedet. Hvem er vi? Hvem vil vi gerne være? Hvordan opfatter vi os selv? Hvordan ønsker vi at blive opfattet? Disse spørgsmål om identitet er ofte kernen i vores egne indre kampe. Løs dem og du kommer tættere på at være fri.
For næsten et århundrede siden løste Lili disse spørgsmål. Hun poserede til et portræt i en kunstners studie og sagde til verden: dette er mig.
Oversat af Lindhardt og Ringhof med forfatterens tilladelse. Se den oprindelige artikel her: http://www.advocate.com/commentary/2015/08/31/op-ed-how-danish-girl-helped-me-discover-myself
Du kan købe bogen hos din boghandler fra 15. oktober eller læse mere her
Andre læste også: