Helene Tursten Krimi Skønlitteratur Svenske krimier Svenske krimiforfattere

Svensk krimiserie af Helene Tursten. Se alle Embla Nyström bøgerne her

Svensk krimiserie af Helene Tursten. Se alle Embla Nyström bøgerne her

Den svenske krimiforfatter Helene Tursten udkommer nu på dansk med tredje krimi i sin stærke serie om Embla Nyström. Få overblikket over serien her.

Helene Tursten står bag den svenske krimiserie om Embla Nyström. Serien er oversat til 21 sprog og solgt i over fire millioner eksemplarer verden over.

Det siger anmelderne om serien

★★★★
”Embla Nyström er i dén grad en værdig arvtager efter Irene Huss … Der er lagt i kakkelovnen til en interessant serie.”
– Berlingske om Jagtmark

♥♥♥♥
”Tursten skriver i en behagelig nøgtern prosa uden for meget stuk og stilmøbler.”
– Politiken om Jagtmark

★★★★
”Solid svensk krimi.”
– Jyllands-Posten om Sandgrav

”En ny, sej politikvinde ved navn Embla Nyström træder frem på scenen i første bind af Helene Turstens nye krimiserie.”
– Litteratursiden om Jagtmark

“Helene Tursten skriver præcist og flydende, plottet drives hurtigt frem, hun er en fornøjelse at læse.”
– Goodreads om Sandgrav


Rækkefølgen på serien

Nedenfor kan du få et overblik over alle bøgerne i den spændende svenske krimiserie.

Jagtmark

Jagtmark
Hele Tursten

Jagtmark er første bog i serien om Embla Nyström.

Embla Nyström er 28 år, bor i Gøteborg og er kriminalinspektør. Når ikke arbejdet fylder deler hun en interesse med sin morbror, nemlig elgjagt.

Men årets jagt bliver på ingen måde, som medlemmerne af jagtselskabet havde forestillet sig, for mystiske hændelser præger jagten, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven.

Da den ene bliver fundet død, må Embla indse, at ferien er slut. Sammen med sine kolleger i den mobile enhed af kriminalpolitiet indleder hun en nervepirrende jagt på en morder.

Du kan købe Jagtmark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Sandgrav

Sandgrav

Sandgrav er anden selvstændige del i Embla Nyström-serien.

Den ni-årige Amelie forsvinder sporløst på vej hjem fra skole. Kriminalinspektør Embla Nyström og hendes team mistænker i første omgang en stille og indadvendt teenager for at være indblandet.

Men da en politibetjent bliver myrdet og en eksplosionsbrand kort efter hærger en lade, begynder Embla at tro, at der ligger andre og større kræfter bag. Står der en seriemorder bag, og kan de finde Amelie i live? Og hvad har politimordet og branden at gøre med det hele?

Du kan købe Sandgrav online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Kommer snart:

Snefald

Snefald

Snefald er den tredje og nyeste fritstående krimi om Embla Nyström.

Embla Nyström får et opkald fra sin morbrors fætter, som har fundet en død mand i en af de hytter, som han udlejer. Ofret, som er blevet likvideret, er en af Sveriges største bandeledere af organiseret kriminalitet. Han er blandt dem, der mistænkes for at stå bag Emblas venindes uopklarede forsvinden 14 år tidligere.

LÆS OGSÅ: Svensk krimiserie af Helene Tursten. Se alle Embla Nyström-bøgerne her

Snart dukker flere mordofre op fra gangsterbossens inderkreds. Kan jagten på de skyldige give Embla svar på, hvad der skete dengang? Er der en chance for, at hendes veninde stadig lever?

Du kan købe Snefald online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

LÆS OGSÅ: Helene Tursten Q&A

Find desuden Helene Turstens populære bøger om Irene Huss her.


Jeg er født og opvokset med et lånerkort i hånden, hvilket har ledt til en stor kærlighed for (og dyb afhængighed af) bøger. På Bog.dk lægger jeg lidt af hvert op – fx opskrifter, artikler samt quizzer om alt fra dyrerekorder til H.M. Dronningen.