CarlsenPuls Bestsellere Bøger til unge Jenny Han Young Adult-romaner

Sommerens Netflix-film du ikke må gå glip af

Jenny Han, For altid Lara Jean, Lara Jean, Netflix, Always and Forever Lara Jean, Hvis bare du var min

Der er godt nyt til alle fans af Jenny Han. Den populære serie om Lara Jeans kærlighedsliv kommer nemlig som film på Netflix denne sommer. 

I april postede Jenny Han et billede på sin Instagram af Lana Condor, kendt fra blandt andet X-Men: Apocalypse, som skal spille Lara Jean. Hvis bare du var min forventes at få premiere på Netflix d. 17. august i år. Du kan slå ventetiden ihjel med at læse eller genlæse bøgerne.

Hvis bare du var min

Sommerens Netflix-film du ikke må gå glip af

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng. Det ville jo alligevel ikke blive til noget. I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen. Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket får hver af hendes tidligere forelskelser til at konfrontere hende med, hvad i al verden der foregår, og hvad de breve skal betyde.

☞ Læs et uddrag af Hvis bare du var min her

☞ Tilføj Hvis bare du var min til din Goodreads-hylde

PS: Jeg elsker dig stadig

Jenny Han, PS: jeg elsker dig stadig, Ps: i stille love you, netflix

Lara Jean havde ikke regnet med, at hun ville falde for Peter. De lod jo bare, som om de var kærester. Indtil de ikke gjorde. Nu skal Lara Jean til at lære, hvad det vil sige at være i et rigtigt forhold og ikke bare et, der ligner.

Men da en anden fyr fra hendes fortid vender tilbage, begynder Lara Jean at få følelser for ham også. Kan man være forelsket i to fyre på samme tid?

☞ Læs et uddrag af PS: Jeg elsker dig stadig her

☞ Tilføj PS: Jeg elsker dig stadig til din Goodreads-hylde

For altid, Lara Jean

Jenny Han, For altid Lara Jean, Lara Jean, Netflix, Always and Forever Lara Jean

Lara Jean stortrives! Hun har alt, hvad hun har drømt om, og så er hun hovedkulds forelsket i sin kæreste. Hendes far bliver omsider gift igen, og hendes storesøster Margot når lige at komme hjem og deltage i brylluppet.

Men der ligger og lurer tunge beslutninger lige om hjørnet, som kan ødelægge idyllen. Og det er beslutninger, der snart skal tages: hvor skal hun gå på universitetet? Og kan hun forlade sin familie, og ikke mindst sin kæreste? Når dit hjerte siger én ting, og dit hoved en anden, hvad for en af dem, skal du så lytte til?

☞ Læs et uddrag af For altid, Lara Jean her

☞ Tilføj For altid, Lara Jean til din Goodreads-hylde

Se filmtraileren her

Om Jenny Han

Jenny Han er en amerikansk bestsellerforfatter til en række populære YA-romaner, heriblandt serien om Lara Jean. Ting, hun altid har i sin taske: notesblok og kuglepen, læbestift (rød og pink) og brillerens.


Også af Jenny Han:

Sommer (1)Den sommer alting ændrede sig

Den sommer alting ændrede sig, Jenny Han, ungdomsbøger

I alle de år Belly har holdt sommerferie ved havet, har hun haft et crush på brødrene Conrad og Jeremiah. Men de har altid bare været venner.

Lige indtil den sommer altid ændrede sig. Lange blikke, generte smil og nye, ukendte følelser.

Problemet er bare, at det ikke kun er én af brødrene, som har fået øjnene op for Belly – det har de begge to.

Hvad skal Belly nu gøre?

Den sommer alting ændrede sig er første bog i Sommer-trilogien, der er skrevet af Lara Jean-forfatteren Jenny Han.

Fra ca. 12 år.

Du kan købe Sommer (1) – Den sommer alting ændrede sig online, eller i din nærmeste boghandel.


Sommer (2) – Sommer uden dig

Sommer uden dig, Jenny Han

Belly plejer næsten ikke at kunne holde ventetiden til sommerferien ud. I år er det dog anderledes. Susannah er blevet syg igen, og Conrad virker … ligeglad. Alt det, der før var så godt, er smuldret mellem hænderne på hende.

Men en dag ringer Jeremiah og fortæller, at Conrad er forsvundet, og Belly ved, at der kun er en ting at gøre: Hun må hjælpe Jeremiah med at finde Conrad, så de kan være sammen igen.

Sommer uden dig er anden bog i Sommer-trilogien, der er skrevet af Lara Jean-forfatteren Jenny Han.

Fra ca. 12 år.

Du kan købe Sommer (2) – Sommer uden dig online, eller i din nærmeste boghandel.