Fiktion

Sarah Skyt Persson om at debutere: “Forfatterdrømmen kom som et bagholdsangreb”

Jeg har altid været fascineret af bøger, og i mit barndomshjem var de overalt. Vores hund var sågar opkaldt efter min mors yndlingsforfatter – Naja Marie Aidt.

Af Sarah Skyt Persson

Forfatter var noget, man kunne blive. Min far skrev børnebøger, og jeg faldt tit i søvn til lyden fra hans skrivemaskine. Jeg skrev også selv fra jeg var omkring ti, små historier og den slags, og det meste af min skoletid drev jeg mine dansklærere til vanvid, fordi mine stile var dobbelt så lange, som de måtte være, og tit ikke besvarede opgaveformuleringen.

Læs også: Dansk satire om det moderne liv. Smuglæs i Sku’ det være en anden gang

Alligevel gik der mange år, før det gik op for mig, at jeg ville være forfatter. Måske fordi det med at læse og skrive var noget, jeg bare gjorde uden rigtigt at tænke over det. Men i slutningen af mine tyvere begyndte det at fylde mere og mere. Det var lidt et bagholdsangreb, hvor forfatterdrømmen kom listende, og på et tidspunkt var der ikke andet at gøre, end at overgive sig.

“Det var lidt et bagholdsangreb, hvor forfatterdrømmen kom listende, og på et tidspunkt var der ikke andet at gøre, end at overgive sig.”

Min debutroman var både let og svær at skrive. Det første, jeg vidste, var, at jeg ville skrive om den her kvinde, som var omkring de 30 og helt hægtet af succesræset. Jeg vidste, hvad hun følte, at der var et tomrum, hun lidt desperat forsøgte at fylde bl.a. ved at tage ting, der ikke var hendes – fra kontorartikler til en andens mand.

Læs også: Man kan blive alt i Herning – bare ikke kunstner

Derfra var der en ret lang optakt, hvor jeg skrev en masse noter og tekststykker. Det tog tid at finde tonen, men pludselig var den der, den rigtige lyd, og indholdsmæssigt faldt brikkerne på plads, da jeg placerede kvinden i Sydbank i Herning, hvor jeg selv engang har arbejdet. Der var en skatkiste af materiale at lege med, og så begyndte det at gå stærkt. Så var det en strøm, jeg sprang ned i, og det var bare om at følge med.

“Det tog tid at finde tonen, men pludselig var den der, den rigtige lyd, og indholdsmæssigt faldt brikkerne på plads, da jeg placerede kvinden i Sydbank i Herning, hvor jeg selv engang har arbejdet.”

Det er svært at beskrive, hvordan jeg har det nu, hvor romanen er udkommet. Den mest dominerende følelse er glæde. Jeg har knebet mig selv meget i armen de sidste måneder. Det er fantastisk at opleve, at bogen lever og finder læsere derude. Samtidig føler jeg mig vildt sårbar. Selvom romanen er fiktion, så kommer den jo fra et sted inde i mig, og alt der foregår omkring den vender tilbage til samme sted. Men så er det fantastisk at have fået et forlag. Pludselig er man en del af et hold, og det gør en kæmpe forskel – især for en debutant.

Gik du glip af Bog.dk avisen på BogForum? Se den her


Sku’ det være en anden gang

Maria arbejder som kasserer i Sydbank i Herning. Hun er single og barnløs og har en affære med sin gifte chef, mens hendes grænseoverskridende mor håbefuldt dækker op til en eventuel svigersøn ved familiefødselsdagene.

Livet er ikke helt blevet, som Maria havde forestillet sig. Herning er en by, hvor der tænkes stort. Men det kan godt være et pres med al den succes, synes hun. Ikke engang øvelserne fra et mindfulness-kursus hjælper.

Sarah Skyt Perssons debutroman Sku’ det være en anden gang forløber over en uge i december. Den er en morsom og fed satire på det moderne liv.

Køb Sku’ det være en anden gang her eller hos din foretrukne boghandler.