Lindhardt og Ringhofs digitale forlag SAGA har overtaget lydbogsforlaget Audiobuch Verlag oHG.
Med opkøbet har SAGA nu Tysklands største lydbogskatalog med en sand perlerække af forfatterskaber: Siegfried Lenz, Simon Beckett, Lee Child og mange flere.
“Med overtagelsen konsoliderer vi vores stærke position på det tyske lydbogmarked. Vi har stadig store ambitioner for SAGA på verdensplan, og Tyskland er Europas vigtigste bogmarked. Her forventer vi en markant vækst i takt med, at digitaliseringen tager fart, og streaming bliver mere udbredt,” siger Lasse Horne, forlagsdirektør for SAGA Egmont.
Han vurderer, at udbuddet af interessante rettigheder og lydbogsforlag er ved at være opkøbt i de nordiske lande, og at fremtidens potentielle opkøbsmuligheder for forlaget ligger syd for grænsen, hvor SAGA allerede ejer lydbogsforlag i flere lande. Med Audiobuch har Lindhardt og Ringhof købt 5 forlag i 2021.
Høj kvalitet
Audiobuchs udgivelsesaktiviteter bliver baseret i København i samarbejde med medarbejderne i Freiburg, og redaktionschef Thilde Pfeifer ser frem til at arbejde med forlagets forfattere og titler: “Audiobuchs katalog er mangfoldigt, kommercielt stærkt og af høj prisvindende kvalitet. Forlaget har flere gange vundet Deutscher Hörbuchpreis og Deutscher Buchpreis.”
”Vi kommer til at udgive mange af Audiobuchs forfattere internationalt i fremtiden. Der er et stort uudnyttet potentiale her for forfatterne og forlaget,” siger Lasse Horne.
Forfattere ud på tysk
SAGA har over 80.000 digitale titler på mere end 30 sprog i sit katalog. Og nu over 5.000 lydbøger på tysk. Allerede i dag oversættes og udgives Lindhardt og Ringhofs, Carlsens og SAGAs egne forfatterskaber internationalt. Senest er Sarah Engells Den kinesiske tvilling, Kristian Corfixens Sygeplejersken og Anna Grues Mysteriet i Genbrugsen planlagt til udgivelse på det tyske marked i efteråret og foråret.
”Forlagsbranchen har oplevet stor medvind de sidste år. Alene her i første halvår af 2021 voksede det svenske bogmarked med 10 procent, og den udvikling sætter blot yderligere turbo på Lindhardt og Ringhofs digitale ambitioner internationalt. Vi har flere andre interessante ting i kikkerten,” siger Lindhardt og Ringhofs adm. direktør Lars Boesgaard.
Læs mere her:

Andre læste også: